Telebranchen bliver presset fra alle sider, så hvad skal den tage sig af i fremtiden? Her er et bud på mulighederne.
Danskerne taler mindre i telefon og sender færre sms’er end for blot få år siden. Samtidig presser EU-regler om roamingpriser telebranchen på et af de sidste lukrative områder.
Ikke nok med det; mens danske teleselskaber har travlt med priskrig, rasler Google og flere andre med sablen. De er i gang med at skabe reel innovation og i færd med at blive internetudbydere.
Dermed kan det se endnu mere sort ud for en branche, hvis idé om innovation er at sætte priserne 15 procent ned eller levere høflig service.
Branchen selv nægter at indse det. I et interview med Magasinet F5 garanterer brancheforeningens direktør Jakob Willer, at teleselskaberne også i fremtiden vil sidde sikkert i sadlen.
Men i krogene efterlyser flere i telebranchen reel innovation.
Kan ende som Blockbuster
I en kronik i Computerworld skriver Mads Fosselius, der er partner i televirksomheden Cirque, at industrien kan ende som nogle af erhvervshistoriens skrækeksempler: Blockbuster og Kodak.
“Hvis ikke de indser, at indtjeningen på mobil og data går mod nul, kan de ende med at lide samme skæbne som Blockbuster, der lod Netflix sætte sig på tronen, Kodak, som aldrig anså kameraer i mobiltelefoner som en konkurrent, eller Nokia, som grundet hovmod aldrig så iPhonen som andet end en nichetelefon,” skriver han.
“Det er umuligt at sætte en tidsramme for nødvendigheden af nytænkning, specielt fordi innovation sjældent foregår med en lineær, kontinuerlig styrke, men derimod tager hop fra tid til anden,” uddyber Mads Fosselius.
Og han har ret i den iagttagelse. Den teknologiske udvikling foregår i spring. Et nyt paradigme giver nye muligheder, og efterlader alle andre i støvet.
Det er en tankegang både Google, Richard Branson og Elon Musk – spillere som alle er interesseret i at ramme teleindustrien på kerneydelsen – har bevist, at de forstår.
Så hvordan skal teleselskaberne overleve i fremtiden? Her er et par oplagte bud.
Telekabler med indhold
Teleindustrien har i en årrække leveret indhold til forbrugerne. Og hvorfor ikke? Når man allerede har en direkte linje til kunderne, er det jo let at smide nogle ekstra tilbud oveni, synes tankegangen at være.
TDC har officielt proklameret, at firmaet følger denne strategi, men den tidligere guldkalv YouSee er hårdt presset af Netflix og andre streaming-tjenester.
Ifølge Berlingske Business mistede YouSee 51.000 kunder i løbet af det seneste år. Det er svært at komme med en god grund til, at den udvikling skulle vende.
Alene navnet på tjenesten siger en hel del om innovationskraften i TDC.
Dårlig kopi
I 2007 beslutter TDC, at virksomhedens kabel-tv skal have et mere ungt og hipt navn. Valget falder på YouSee. På det tidspunkt er YouTube allerede blevet folkeeje og formidler omkring samme mængde data som hele det samlede internet i år 2000.
Forskellen på YouTube og YouSee er cirka lige så stor som på et folkevognsrugbrød og en Tesla. De kan lidt af det samme, men er alligevel fundamentalt forskellige.
YouTube bruger kunderne som aktive medskabere af servicen. Det er kernen i det eksponentielle paradigme. Jo flere brugere, desto mere er servicen værd.
YouSee, derimod, er bygget på idéen om, at man skal betale for adgang til en ressource. Den idé har været rigtig god lige siden det industrialiserede kapitalistiske samfund opstod, men ser desværre ud til at have en udløbsdato, som er lige rundt om hjørnet.
TDC’s nyeste tv-påfund har været at købe rettighederne til Blockbuster-navnet. I erhvervskredse bruges Blockbuster, som paraplybetegnelse for store virksomheder, som fra den ene dag til den anden går under. Det er inkarnationen af disruption-begrebet.
Vi vil have lokalt indhold
Optimister mener dog, at telebranchen fortsat vil være leveringsdygtig på indholdssiden. Et lille sprogområde som Danmark vil have brug for danske aktører, der kan levere kvalitetsindhold, lyder ræsonnementet fra blandt andet teleanalytikeren Torben Rune.
Pessimister mener, at Netflix, Spotify, Apple Music og cirka 100 andre kandidater er mere oplagte til den rolle. De forstår nemlig vigtigheden af user experience, og så satser de hver især på at blive verdensmestre på et snævert område.
TDC-ejede Telmore forsøger sig i øjeblikket med en kombineret abonnement- og indholdspakke, som byder på adgang til alt fra HBO Nordic til Euroman og Politiken. I juli rundede abonnementet 50.000 kunder.
“Du kan efterhånden få adskillige timers gratis tale, fri sms og masser af gigabyte til så lave priser, at det ikke gør den store forskel, hvor du køber det. Det er på indholdssiden, at slaget skal vindes,” siger Telmore-direktør Rasmus Busk i et interview med Finans.
Teleselskaber med mobilpenge
Betalinger er hotte, og det er et marked, som innovative spillere kan rykke ind og tage en stor bid af lige nu.
Bankverdenen minder nemlig om teleindustrien. Det er store, men konservative sektorer, som på grund af deres plads i samfundet nærmest har haft monopollignende forhold. Derfor har ingen af dem historisk set gjort særligt meget for at inddrage kunderne i innovationsprocessen.
Det er digitaliseringen dog ved at ændre på.
I Afrika er mobilpenge allerede ret udbredt. Og her er det netop teleselskaberne, som har taget førertrøjen på.
I 2012 var der omkring 17 millioner M-Pesa-konti registreret i Kenya – altså over ti gange så mange brugere som Danske Banks MobilePay på samme tidspunkt.
M-Pesa’en har siden spredt sig til lande som Tanzania, Sydafrika, Afghanistan og Indien. I marts 2014 kom M-Pesa til Rumænien. I dag foregår halvdelen af verdens mobile pengetransaktioner i Kenya, og over 30 procent af landets BNP går igennem befolkningens mobiltelefoner.
Bedre end MobilePay
Stig Jensen, der er lektor på Center for Afrika Studier ved Københavns Universitet, har tidligere talt varmt om mobilpenge til F5. Han mener, at Vodafones opfindelse er bedre end MobilePay.
“Det fungerer overordentligt godt. Det er ekstremt driftsikkert og man kan endda hæve penge i kontantautomater ved hjælp af en kode. Vodafone har brugt Kenya som forsøgskanin, og jeg tror jeg helt sikkert, at noget lignende vil komme til Europa,” sagde han tidligere på året.
Telenor er i al ubemærkethed begyndt at satse på Mobilpenge under navnet ‘Easypaisa’. Koncernen har allerede nu over 12 millioner kunder i Pakistan.
“Bangladesh er et andet marked med lignende potentiale, og om kort tid vil vi starte en service i Thailand og måske på sigt i Myanmar,“ har Atle Lessum fra Telenors digitalafdeling i Norge tidligere udtalt til F5.
“Det anslås, at der er 2,5 milliarder mennesker uden bankkonti i verden. Teleselskaber er i en fordelagtig position i forhold til at udfylde den rolle, der er med hensyn til simple ydelser som personlige pengeoverførsler og betaling af regninger,“ sagde Atle Lessum ligeledes dengang.
De fire T’er: TDC, 3, Telenor og Telia har tidligere lanceret en betalingsløsning ved navn ‘Paii’ med fokus på det danske marked. I dag står den dog som en dundrende fiasko.
Big data kan give stor indtjening
Teleselskaber ved meget om forbrugerne og derfor virker det oplagt, at der kan skabes en forretningsmodel omkring den viden. Der er ingen tvivl om, at det er baggrunden for Googles drømme om at blive leverandør af fibernet og ballon-wifi.
Kilder i branchen fortæller dog, at der er svært at få samme schwung i data-modellen for danske televirksomheder. I hvert fald hvis forbrugerne skal bytte persondata for gratis internet. Der skal vi nærmere op i en størrelsesorden af 50 millioner købestærke europæere, før den model bliver interessant.
Men der er også andre muligheder. Version 2 skriver, at teledata kan bruges til at forudsige spredning af sygdommen røde hunde i Afrika.
Et andet bud kommer Mads Fosselius med i sin kronik i magasinet Computerworld.
“Eksempelvis kunne teleselskaberne bidrage med vigtig viden til videreudviklingen af alarmer til private hjem. Analyserer teleselskaberne de data, som de allerede besidder, vil de opdage, at de besidder omfattende viden (ikke bare information – og der er en stor forskel) om, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Det er viden, der bør kunne krystallisere flere af de essentielle tendenser og fungere som springbræt inden for forbruger-dreven innovation,” skriver han.
Lukrative forbrugermønstre
Den amerikanske entreprenør Ben Lyon, som står bag Kopo Kopo som leverer infrastruktur til mobilpenge, har tidligere forklaret, at selv anonymiseret big data kan laves til en forretning.
“Data handler ikke kun om at vide, hvem dine kunder er, og hvad deres præferencer er. Det handler også om at forstå overordnede trends. Det er det område, vi fokuserer på nu – vi samler transaktionerne digitalt og giver erhvervslivet muligheden for at tilgå ekstra oplysninger og services uden at kompromittere den enkelte forbrugers privatliv.”
TDC har for nylig offentliggjort planer om den slags forretningseventyr.
“Vi ved, hvor alle mobiltelefoner er. Vores nye 4G-mobilnetværk har en langt større nøjagtighed end tidligere, det er lige ved at kunne konkurrere med gps, og det vil vi nu anvende til markedsføring,” siger Uffe Traberg, der er vicedirektør i TDC Erhverv til Børsen.
Tilbage til kerneydelsen
Den sidste mulighed er også den, som teleselskaberne er mindst interesseret i. Nemlig at være en bitpipe. Det betyder, at teleselskaberne går tilbage til kerneydelsen og fokuserer på at flytte bits og bytes.
I den kedelige ende er det lidt ligesom at være infrastruktur på linje med fjernvarme. Der er hverken glitter eller store armbevægelser over det.
Men tør man tænke nyt, så er der masser af muligheder for at skabe merværdi. Det mener Frank Rasmussen, som er manden bag Telmore, Bibob og nu Justfone.
“Hvis man kigger på telebranchen overordnet, så har den haft travlt med at koble alt muligt på. Der er popcorn, biografbilletter, lydbøger, rabatter, og jeg skal komme efter dig. Nu tilbyder flere af selskaberne forskellige streamingtjenester, men det er jo heller ikke nytænkning, for det kan alle andre også tilbyde,” siger han.
Internet of things giver nyt perspektiv
Frank Rasmussen mener, at reel innovation af kerneydelsen har været en mangelvare i en årrække.
“Branchen er gået i stå. Og det er derfor, at der er så meget konkurrence på prisen og alle de her ekstraydelser. Mange tænker nok, at man ikke kan komme længere. Men prøv at se, hvad der er sket med smartphones de seneste år. I al den tid er der ikke sket det mindste med telebranchen,” siger han og uddyber:
“Sandheden er, at der kan laves masser af nytænkning omkring kerneydelsen. Vinderne af det her game på den lange bane, er dem der kan udvikle kernekompetencen,” slår han fast.
Lige nu er en af de mest hypede tendenser internet of things. Det begreb dækker over, at de fleste af vores ting vil være forbundet til nettet og i stand til at tale sammen om få år. Det vil sige, at der skal flyttes rigtig meget data. Og det er et oplagt område for telebranchen at kaste sig over, mener Frank Rasmussen. Han påpeger, at meget af infrastrukturen allerede er på plads for, at tingenes internet bliver virkelighed. Vi behøver ikke vente på 5G.
“Essensen i alt det, der kommer til at ske, er datakommunikation. Og der står telebranchen sindssygt godt,” siger han.