Telefonopkald og sms’er er på vej ud. Samtidig er internationale gigantselskaber i færd med at skabe et globalt internet. Noget kan tyde på dystre fremtidsudsigter for telebranchen
Der var engang, hvor hr. og fru Danmark sad klinet til telefonrøret og førte timelange samtaler med venner og familie, mens de tegnede krusseduller på en blok ved siden af. Og for hvert minut der blev sludret, blev et teleselskab en lille smule rigere.
Men så simpelt er det ikke længere. En undersøgelse, som Megafon har lavet for Politiken, viser, at 46 procent af danskerne taler mindre i telefon med venner og familie, end de gjorde for blot fem år siden.
Og når de endelig snakker, kan telefonforbindelsen meget vel være erstattet med apps som Facetime, Skype og Google Hangouts. De kan nemlig alle levere gratis opkald. Endog garneret med video.
En anden sten i skoen på teleindustrien er såkaldte MIM-services (Mobile Instant Messaging), der har fået fat i smartphone-brugerne de seneste år. Facebook Messenger, Whatsapp, Line og Snapchat, og hvad de nu ellers hedder, er blevet frygteligt populære og kan sende sms’erne, som teleindustrien også har tjent tykt på, samme vej som telefonopkaldene.
Ifølge Erhvervsstyrelsen faldt antallet af afsendte sms-beskeder fra andet halvår 2013 til andet halvår 2014 med 9,3 procent.
Et oplagt spørgsmål melder sig. Er teleindustriens kerneprodukt på vej ud, og er branchen derfor under pres?
Branchedirektør: Ingen bombe under teleindustrien
“Det er helt klart en tendens,” siger Jakob Willer, der er direktør for brancheforeningen Teleindustrien.
Kerneproduktet bliver udfordret, men han mener ikke, at udviklingen er en bombe under branchen. Den tjener nemlig stadig på dataforbindelser, som understøtter MIM og videoopkald.
“I dag har alle jo brug for at have forbindelse til nettet, og så taler man og sender beskeder via data i stedet. Det udfordrer nogle tidligere forretningsmodeller og vilkår, men jeg ser det ikke som en trussel for branchen,” slår han fast.
Apps truer telefonnummeret
Torben Rune, der er stifter af virksomheden Netplan og teleanalytiker, er dog ikke helt enig i den udlægning. Han mener, at ændringerne på sigt vil true telebranchens monopol.
“Det er helt klart en trussel mod teleselskaberne. De her mange tjenester vil eliminere telefoni, som vi kender det i dag. I en del år endnu, vil man nok have behov for officielle telefonnumre, men lige så snart man har etableret en kontakt, så rykker kommunikationen over på en af de tusind andre applikationer som Skype og Whatsapp,” siger Torben Rune, der i en årrække har fulgt telebranchen tæt.
“Vi har haft 100 år til at vænne os til, at vi betaler for at bruge telefonen, men det er nok en stakket frist for den forretningsmodel,” siger Torben Rune.
Han mener dog stadig, at der er arbejde for teleindustrien. Det ser måske bare lidt anderledes ud.
“Teleselskaberne skal både frygte og elske udviklingen, for du har stadig et behov for at flytte bits fra det ene sted til andet. I snart 100 år har det i princippet været forretningsmodellen: at flytte bits. Og den bølge vil de fortsat være med på,” siger han med henvisning til 4G og bredbåndsforbindelser, som der jo stadig vil være brug for i fremtiden.
Eller vil der?
Balloner og wifi fra rummet er lige om hjørnet
Selvom teleselskaberne stadig sidder på bredbåndsforbindelser, sidder de måske ikke så sikkert, på markedet som de selv tror.
F5 har tidligere beskrevet, hvordan både Richard Branson, Elon Musk, Facebook og Google arbejder intenst på at skabe verdensomspændende wifi fra luften.
Det er store navne, som hver især har forvandlet deres respektive nicher. Og i øjeblikket arbejder de på hver deres teknologi. Google satser hårdt på varmluftsballoner – de såkaldte ‘loons’, som i øjeblikket bliver testet over Sri Lanka. Facebook tester wfi-droner.
Imens vil Richard Branson skabe et globalt wifi-net distribueret af satellitter. Det samme vil Elon Musk. I den nære fremtid kan wifi være som ilt og vand. En selvfølgelighed. Og hvad er der så tilbage til TDC, 3 og den nye Telenor/Telia-fusion?
Google erstatter kabler i u-lande
Torben Rune mener, at udenlandske selskaber som eksempelvis Google vil blive spillere på det marked. Han ser dog stadig danske selskaber have en berettigelse i kampen om kunderne.
“Uanset om det er selvdrevne droner, balloner eller lavtflyvende satellitter, så er der en begrænset båndbredde. Og lige meget, hvor hurtigt vores internet er nu, så vil forbrugerne altid have, at det skal være hurtigere. Lige nu er der ikke meget andet end glasfiberkabler, som kan trække den helt tunge trafik. Trådløse forbindelser er fine, men de kommer ikke til at erstatte den kablede infrastruktur,” siger han.
Torben Rune tror nærmere, at tiltag som Google Loons kan komme til at have en betydning for udviklingen af tele-infrastruktur i den tredje verden.
“Det vil betyde, at disse lande nok aldrig får en veludviklet kabelinfrastruktur,” forklarer han.
Google sælger internet for persondata
Futurist og disruption-ekspert Anders Hvid, der netop nu er aktuel med en bog om den accelererende teknologiske udvikling, ser dog ikke helt så rosenrødt på teleindustriens fremtid. Han mener, at teleselskaberne kan begå samme fejl som andre brancher, der har undervurderet atypiske konkurrenter som Google.
“Da Google startede Loons-projektet, sagde alle eksperterne, at det var umuligt at holde ballonerne i luften i længere tid ad gangen. Men nu er de oppe på 100 plus dage, og den udvikling fortsætter. Mange domæne-eksperter er ofte udfordrede i forhold til at forudse den nytænkning, som outsidere kan komme med,” siger Anders Hvid.
Han påpeger, at Google allerede er i gang med at disrupte amerikanske bredbåndsudbydere. I USA er bredbånd både dyrere og sløvere end herhjemme. Derfor er Google i gang med at udbrede Google Fiber i en række amerikanske byer – det giver borgerne en 1000 megabit forbindelse til en lav pris. Eller endda helt gratis for den mindste pakke.
Et klassisk Google-stunt ifølge Anders Hvid. Søgegiganten er nemlig mere interesseret i kundernes data end i abonnementsløsninger. Den strategi kan presse prisen helt i bund for internet.
Vi gider ikke reklamer og datamining
Torben Rune mener dog, at Google-modellen, altså reklameeksponering og dataindsamling, vil være for meget for en del forbrugere herhjemme.
“Google gør ikke det her for deres blå øjnes skyld. Deres forretningsmodel vil nok være ligesom vi ser det i andre sammenhænge, hvor vi kommer til at afgive vores personlige informationer. Jeg tror, at mange forbrugere vil nå frem til, at man i mange situationer er bedre tjent med at bruge neutrale udbydere. Det afhænger selvfølgelig også af, hvem man er. Det er én ting at være fattig studerende. Men det er noget andet, hvis du er en travl forretningsmand.”
Claus Berthou, der har en lang karriere bag sig hos Telenor, hvor han også har været afdelingschef, kan dog sagtens se danske kunder skifte til Googles net. Det vil nemlig være ekstremt billigt eller ligefrem gratis. Og det sætter danske forbrugere pris på.
“Freemium-modellen er interessant. Særligt for den yngre generation. Og den kommer helt sikkert også herhjemme. De danske kunder er meget sensitive, hvad pris angår, så jeg tror, at rigtig mange ville vælge en gratis Google-konto, hvis de fik muligheden,” siger han og forudsiger samtidig, at erhvervskunder af sikkerhedsmæssige årsager vil holde sig til det traditionelle teleprodukt.
Sløj innovationskultur
Claus Berthou tror dog også, at nytænkning og konkurrence kan komme fra andre kanter end Silicon Valley-giganterne:
“En ambitiøs startup kunne sagtens lave en løsning, som sørger for, at brugerens smartphone altid søger en wifi-forbindelse før den aktiverer telenetværket. På den måde betaler du kun for den tid, du bruger,” siger han.
Generelt mener han, at danske teleselskaber er for fodslæbende, når det kommer til innovation. Kun få i branchen tænker længere end et halvt år frem i tiden, forklarer han.
Claus Berthou har selv foretaget et eksperiment for at finde ud, hvor nødvendige teleudbyderne egentlig er. Han gav en iPad Mini til sin fætter og bad ham om udelukkende at klare kommunikation via tablet og wifi i en måned.
“Han havde ikke de store problemer. Godt nok var der situationer, hvor han ikke havde netforbindelse, men alt i alt sparede han et par hundrede kroner og fik sine behov opfyldt,” siger Claus Berthou.
Har hørt, at Google vil samarbejde
I telebranchens interesseorganisation, Teleindustrien, er man dog ikke synderligt bekymret over udsigterne til Google-balloner og ændrede tele-vaner hos danskerne.
“Telebranchen har en god fremtid. Hvis Google begynder at lave balloner, så er de bare en del af telebranchen. Der vil altid opstå nye løsninger, teknologier og selskaber. Det er en del af at være i telebranchen. Teknologierne må kæmpe på markedsvilkår, og det er ikke noget, vi som branche ser som en udfordring. Det ryster vi ikke på hænderne over. Hvis det kommer, så kommer det,” siger Jakob Willer.
LÆS OGSÅ: Her er teleindustriens plan B
På den skrattende forbindelse – som ifølge ham selv skyldes, at samtalen er på højtaler i bilen – uddyber han:
“Og jeg har hørt, at Google gerne vil samarbejde med telebranchen.”
Han mener, at det vigtigste for en blomstrende tele-fremtid er, at politikerne sørger for, at alle spillere på markedet konkurrerer på lige vilkår.
“Det eneste, som er vigtigt, er at dem, som udbyder tjenesterne, har lige vilkår, hvis vi fremadrettet skal sikre et incitament til at udbygge infrastruktur her i landet,” siger han.
Jakob Willer vedkender dog, at indtjeningen i branchen er presset, men det skyldes mest af alt hård konkurrence mellem lavprisselskaberne.