Ideen til F5 Live voksede ud af tankerne om, hvad der ville ske, hvis vi gjorde oplæggene fra F5 Box mere tilgængelige og deres indflydelse mere direkte. Hvad hvis vi kunne videreføre box-oplevelsen mens den skete, live og samtidig skabe et unikt event, hvor vi blander en livetransmission med musiske og faglige elementer i rummet via et interaktivt format.

Som en fast del af F5 Live bliver musikken også bragt i spil - og bliver en del af at skabe meget mere magi, under arrangementet.

Når forretning er bedst ligner det lidt magi, og uden at tage munden for fuld kan man nok godt kalde det magisk, når man arrangerer en fodboldkamp mellem det afghanske kvindelandshold og en gruppe NATO-soldater midt i en krigszone. Kvindeholdets trøje havde vimpler på ærmerne. Så behøver vi nok ikke sige så meget mere.

Ved denne F5 Live vil vi lære af to af Danmarks største og mest inspirerende erhvervsnavne. To individer, som om nogen har formået at blande magi med praksis.

Det musikalske element vil indramme magien i et stykke formidling, der vil sende tankerne tilbage til Dan Turéll.

Arrangementet finder sted her
Dome of Visions
Inge Lehmanns Gade
8000 Aarhus C

Christian Stadil
Christian Stadil er bedst kendt som manden, der genrejste Hummel og førte virksomheden til dens massive succes i dag. Men faktisk er han også CEO og ejer af konglomeratet Thornico, der omfatter mere end 120 virksomheder.
En af de mest inspirerende
Et erhvervsnavn, der om nogen har formået at blande magi med praksis.

Bliver offentliggjort snarest.
Musisk magi
Musikalske element der formår at indramme magien.

Bliver offentliggjort snarest.

Moderator: Christian Have

Til at styre samtalen har vi inviteret Christian Have. Den garvede moderator og debattør udfordrer både deltagerne og oplægsholderne på deres udsagn, udfordringer og undvigelser og sikrer interaktion mellem inspiration og virkelighed.

Christian Have er grundlægger af og ejer af Have Kommunikation, som er et af de førende kommunikationsbureauer i Europa inden for kunst, kultur, NGO’er og andre sociale organisationer, oplevelser og de kreative erhverv. Herunder flere prisbelønnede film.
Derudover er Christian Have en benyttet foredragsholder, debattør og aktiv deltager i den offentlige debat. Han har skrevet flere bøger om kommunikation, kulturpolitik, publikumsadfærd og berømmelseskulturen.

Christian Have har desuden grundlagt to tænketanke, som han også er formand for: Supertankeren (strategisk kulturpolitik) og Spring Digital (sociale mediers innovation og udvikling).

Log ind eller opret en konto

Velkommen tilbage,

Jeg har glemt mit kodeord

Opret en profil og kom igang...

Sssssch, ny kode på vej. Tjek din mail.

Tilbage til login