For fremtidens forbrugere bliver kunstig intelligens en integreret del af hverdagen. De virtuelle ledsagere skal både være unikke og personlige, og de skal hjælpe forbrugerne i købssituationer.
Det er den tid på året. Den tid, hvor alle går spåkoneamok og kigger efter næste års tendenser i krystalkuglen. Og hvis du vil være på forkant med alle de smarte ord, der inden næste års udgang er beskrevet på hjemmesiden Unbuzz.dk, så er det højtiden for dig.
En af dem, som allerede er ude med spådommene, er den internationale trendspottingorganisation TrendWatching. Sidste år forudså de blandt andet, at virtual experience economy ville blive en ny dimension af experience economy, forbrugere ville være anonyme, og at verden blev mere fragmenteret, og derfor skulle brands hjælpe folk med at forstå den nye virkelighed.
Nu er de klar med en smagsprøve på deres forudsigelser om forbrugertrends i 2018, som blandt andet byder på forbrugere, der bryder med de traditionelle måder at leve på, og virtuelle ledsagere, der både shopper for en og er ens venner.
Fra e-commerce til a-commerce
Kunstig intelligens og automatisering er allerede meget efterspurgte teknologier, og i 2018 vil det ramme online handel. Online butikker skal ikke bare automatiseres for deres skyld, men for forbrugernes. De vil i højere grad lade kunstig intelligens og andre teknologier styre indkøb. Fremover er kunderne både mennesker og den virtuelle assistent Alexa.
Tendensen udfordrer online handlen. Når først du skal sælge til algoritmer i stedet for mennesker, ændrer det på forbrugernes forventninger til dig og din fysiske tilstedeværelse. Du skal gøre det lettere for dem.
Post-demografiske forbrugere
Deleøkonomien er langt fra et nyt begreb. Men eftervirkningerne af blandt andet den, vores digitale storforbrug og de uendelige valgmuligheder har ændret måden, vi lever på. Det er ikke længere så traditionelt som tidligere. Nu ses transkønnede modeller på catwalken, og luksusmærker lancerer nyt tøj i samarbejde med kunstnere, der normalt jagter et andet samfundslag end luksusmærket.
Forbrugerne er post-demografiske, og de vil lære brands den nye måde at leve på. For at ramme forbrugerne gælder det om at ramme deres nye livsstil og være med til at forme dem i deres post-demografiske bevægelse.
Virtuelle ledsagere
Lidt ligesom Alexa begynder at overtage shopping vil andre virtuelle assistenter spille en stor rolle i 2018. Teknologien bag kunstig intelligens og machine learning er blevet så god, at der ikke længere er tale om virtuelle assistenter. De er vores ledsagere. Kundeservice kan foregå via en chatbot, en anden chatbot kan over sms spørge ind til din dag, og Apples Siri kender ens favoritpizza og yndlingssange.
Det er ikke uden grund, at Apple ansætter softwareingeniører med baggrund i psykologi. Og analysevirksomheden Gartner sagde sidste år, at vi i 2020 vil have mere interaktion med robotter end deres ejermænd.
Men en robot er ikke bare en robot. Hvis et brand vil have virtuelle ledsagere, forventer forbrugerne, at de er unikke og personlige. Bemærket hvis’et i sætningen før. Forbrugerne vil nemlig ikke have, at alle brands skal være ledsagere. Det afhænger af brandet.
Vær tilgivende efter købet
Inden for mange brancher gælder det om at skabe langsigtede relationer. Sådan er det også med forbrugerne. Udfordringen er dog, at forbrugerne har tårnhøje forventninger til din service, og for at møde deres forventninger handler det om at kunne tilgive dem, når deres fortid ikke passer til nutiden og fremtiden.
Det lyder måske ikke som en sund forretning på bundlinjen, men det giver noget loyalitet. Eksempelvis gav et canadisk sportsmærke halv pris til kunder, der kom tilbage til butikken for at købe nyt træningstøj, efter de havde tabt sig eller taget på i muskler.
Ved at være tilgivende tilpasser du dig forbrugernes skiftende behov, så de ikke forhåbentlig ikke smutter over til konkurrenten. Ifølge konsulentbranchen Accenture tilbagetrækker forbrugernes deres loyalitet overfor brands hurtigere end for et par år siden.
Intern transparens
I 2017 er vi flere gange stødt på ordet transparent. Men det er noget, vi kommer til at se endnu mere til i 2018, hvor det især handler om det interne i organisationen. I en tid, hvor tid og sted er blevet udvisket af vores digitale færden, er det nemt for folk at dele eller bekræfte historier og finde andre, der har været udsat for lignende oplevelser. Og når først flere melder sig i koret, kører sagen for fuld skrald. Tænk bare på #metoo, Weinstein og Kevin Spacy.
For at imødekomme eventuelle negative sager handler det om at skabe en kultur, hvor medarbejdere kan fortælle deres historier, uden de bliver set ned på. Det gør det muligt at reagere på sagerne internt og forhåbentlig redde trådene ud, før sagen spreder sig til offentligheden. Og skulle sagen komme udenfor organisationens mure, er der en måde at håndtere det på. Vær transparent.