En gruppe stress-forskere har lavet ni anbefalinger til ledere, som ønsker at forebygge stress og fremme trivsel i organisationen. De ni råd er et supplement til arbejdet i regeringens omdiskuterede Stresspanel.
Det skabte stor mediebevågenhed såvel som undren i forskerkredse, da regeringen for et år siden nedsatte et nationalt stresspanel, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan vi afhjælper og forebygger stress i Danmark. For blandt de 11 eksperter i panelet sad ikke én eneste forsker eller fagekspert med særlig viden om stress.
I stedet talte paneldeltagerne blandt andet operasanger Peter Lodahl, hjerneforsker Peter Lund Madsen og forfatter, læge og foredragsholder Imran Rashid, og det fik efterfølgende otte stress-forskere til at gå sammen på tværs af faggrupper og uddannelsesinstitutioner for at oprette tænketanken ‘Bæredygtigt Arbejdsliv’. En tænketank med det formål at supplere Stresspanelets arbejde med forskningsbaseret viden og værktøjer til at forebygge og bekæmpe stress i danskernes arbejdsliv.
”Baggrunden for vores tænketank opstod i forbindelse med, at regeringen nedsatte deres Stresspanel uden at invitere forskere, der var specialiseret indenfor feltet. Det undrede os meget, og derfor satte vi os samme for at drøfte, hvad vi syntes. Vi valgte at indsende flere forslag til Stresspanelet, men blev også enige om at lave vores egne anbefalinger, der kunne udkomme som et supplement”, fortæller et af medlemmerne i tænketanken, Yun Ladegaard, der er forsker i Center for Psykisk Sundhedsfremme på Københavns Universitets Institut for Psykologi.
Tænketankens anbefalinger blev offentliggjort i sidste måned og baserer sig på de otte medlemmers egen forskning og praktiske erfaringer.
”Vores anbefalinger tager i høj grad afsæt i de ph.d.-afhandlinger, vi hver især har foretaget på området, ligesom en del af os løbende har arbejdet videre med flere af de tematikker, som tages fat på”, siger Yun Ladegaard, der håber, at anbefalingerne vil anspore flere ledere og organisationer til at forsøge at ændre praksis for at skabe et mere velfungerende arbejdsliv.
– Vi vil gerne udfordre eksisterende praksis og håber, at vi med vores ni anbefalinger kan inspirere arbejdspladser til, hvordan de kan forebygge stress og fremme trivsel og produktivitet”, forklarer hun.
Målrettet ledere
De ni anbefalinger flankeres af en udførlig vejledning til, hvordan man bedst implementerer dem – blandt andet ved at være fulgt op af refleksionsspørgsmål og en værktøjsguide.
”Vi har forsøgt at formulere anbefalingerne, så de er meget handlingsorienterede. Det har været et af vores mål, at man kan læse dem og efterfølgende bruge dem konkret. Forhåbentlig er det også med til, at man rundt om på arbejdspladser får øjnene op for, at man ikke behøver at starte helt fra bunden for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv. Der ligger masser værktøjer og portaler derude med nyttig viden. Værktøjer man kan gå direkte i gang med at benytte og dermed selv gøre en markant forskel”, fortæller Yun Ladegaard og understreger, at de ni anbefalinger i høj grad er målrettet ledere.
”De er blevet til som en hjælp til organisationer, men da det er ledere, der sidder med beslutningskompetencerne i forhold til meget af det, der handler om psykisk arbejdsmiljø, er anbefalingerne langt hen ad vejen rettet mod dem” siger hun.
Samtidig understreger Yun Ladegaard, at der fortsat er brug for, at vi på danske arbejdspladser gør en ihærdig indsats for at forebygge stress og skabe et sundere arbejdsliv.
”Det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø i Danmark har været problematisk i mange år, og en stor del af problematikken bunder i den måde, hvorpå vi håndterer problematikken. Flere undersøgelser – blandt andet min egen forskning – viser, at vi slet ikke går systematiske til værks og arbejder professionelt med løsningsmodeller. Det er noget, som kan have rigtig stor betydning for både trivsel og produktivitet på en arbejdsplads. Derfor skal stressforebyggelse også prioriteres endnu højere herhjemme”, fastslår hun tilføjer:
”Jo mere viden, vi har på området, jo større er sandsynligheden for, at vi kan undgå sygefravær på grund af mentale helbredsproblemer og samtidig øge produktiviteten og sørge for at skabe nogle gode rammer for, at man rent faktisk kan opnå de målsætninger, man har sat sig på arbejdspladsen ”.
Herunder kan du læse hovedpointerne fra de ni anbefalinger:
- Skab en fleksibel arbejdskultur: I 1919 skabte arbejdsmarkedets parter efter mange års kamp tidskonstruktionen: otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. 8-8-8 modellen passede perfekt til at optimere det industrielle arbejde, men vi har brug for at gentænke arbejdstidsstrukturerne for det danske arbejdsmarked, så de understøtteren mangfoldighed af familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer.
- Match arbejdstider til menneskets døgnrytmer: Vores døgnrytme er i høj grad genetisk betinget. Ved at kortlægge medarbejdernes døgnrytmer og tilbyde arbejdstider, der er tilpasset individuelle døgnrytmer, vil det kunne bidrage til bedre helbred, livskvalitet og produktivitet.
- Sæt fokus på det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø fremfor på personer: Der er behov for at sikre koordinerede, systematiske tilgange til kortlægning af og interventioner mod belastninger i det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø med fokus på arbejdet samt styrke kompetencerne på arbejdspladsen, herunder af ledere og tillidsvalgte.
- Arbejd organisatorisk med forebyggelse og skab mulighed for, at medarbejderne kan diskutere, hvad der begejstrer og belaster i arbejdet, og hvilke mulige løsninger de ser. Samtidig bør det afklares på hvilket niveau, problemet er opstået, og hvor det bedst kan løses. Er det på et individuelt, gruppe-, ledelses- eller organisatorisk niveau?
- Etabler konkrete procedurer for tilbagevenden til arbejdet, der sikrer, at forløbet i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet efter stress tilpasses til den enkelte medarbejder og arbejdspladsen ud fra principper om at etablere og fastholde en god kontakt, gradvis opstart og gradvis øgning af arbejdsopgaver.
- Lær at lede. Ledere skal have mulighed for at blive uddannet i ledelse af arbejdsmiljø og i viden om samspil mellem produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøuddannelse for ledere bør ekspliciteres og prioriteres på linje med øvrige strategiske indsatsområder som for eksempel økonomistyring.
- Styrk lederfællesskaber til fælles bedste. Styrkede ledelsesfællesskaber og bæredygtig ledelse skabes blandt andet, når man deler viden og erfaringer. Målrettet arbejde med kollegial støtte, erfaringsudveksling, sparring i forhold til konkrete, vanskelige og måske dilemmafyldte problematikker, udvikling af egen daglig ledelse etc., vil være vigtige omdrejningspunkter.
- Vær opsøgende i din ledelse. At være opsøgende og på forkant forudsætter, at man har et godt kendskab til status på afdelingens opgaver og medarbejdernes situation. Er man som leder opsøgende, har systematisk kontakt og følger op på medarbejderne, kan det understøtte medarbejdernes ejerskab til løsninger, flow og kvalitet, og få dem til at føle sig værdsat.
- Skab gode arbejdsvaner ved at indføre arbejdsmetoder, der kan hjælpe medarbejderne til at være mere effektive, således at de producerer mere på kortere tid.