Internationale medarbejdere udgør en stadig større del af den danske arbejdsstyrke. Og den mangfoldighed rummer et stort potentiale, som mange virksomheder ikke er gode nok til at udnytte. Det er en skam, mener ekspert.
Manglen på arbejdskraft og særlige kompetencer får stadigt flere danske virksomheder til at rette blikket mod udlandet, når der skal hyres arbejdskraft. Ifølge tal fra De Økonomiske Råds sekretariat er antallet af indvandrere med beskæftigelse som opholdsgrundlag mere end femdoblet siden 2004, og ifølge tal fra Dansk Industri udgør udenlandsk arbejdskraft 10% af lønmodtagerne i Danmark. Men når det kommer til at hente internationale profiler ind til de højere ledelseslag, er udlændinge stadig en underrepræsenteret gruppe.
En ting er at mætte efterspørgslen efter specifikke kompetencer. Noget andet er, at medarbejdere med en anden kulturel baggrund faktisk kan være en gevinst rent økonomisk, fordi en øget mangfoldighed i de enkelte virksomheder kan have en direkte effekt på ikke bare en virksomheds innovationsevne, men også på selve omsætningen.
Det mener ekspert i innovationsledelse Susanne Justesen og henviser blandt andet til et stort studie fra 2009, hvor den amerikanske forsker Cedric Herring kunne dokumentere, at for hver procent en virksomhed øger sin kulturelle mangfoldighed, indtil det matcher markedet og samfundet, kan virksomheden forvente at øge omsætningen med 9%.
Et haltende fokus
Ifølge Susanne Justesen er flere virksomheder begyndt at have fokus på, at de internationale markeder, en virksomhed henvender sig til, også med fordel bør være matchet internt i virksomheden.
“Det er jo selvsagt lidt problematisk, især når vi skal udvikle nyt eller tænke anderledes, hvis vi så endnu en gang nedsætter et hold af Tordenskjolds soldater, det kommer der sjældent noget hverken godt eller nyt ud af,” siger Susanne Justesen.
Selvom udviklingen går i den rigtige retning, og interessen aldrig har været større, er der stadig mange virksomheder, der ikke orientere sig internationalt, når de skal rekruttere topledere. Det er ifølge Susanne Justesen temmelig problematisk:
“Ligesom vi halter efter med ligestillingen, går det for langsomt med at få internationale profiler ind i de højere ledelseslag i Danmark. Og det, at vi på bestyrelsesniveau ikke er bedre til at tale engelsk og have internationale bestyrelsesmedlemmer i vores internationale virksomheder, er et problem. Hvis man kigger på de 100 største virksomheder i Danmark, er der hverken særlig mange internationale topledere eller internationale bestyrelsesmedlemmer, og det er ærlig talt lidt bekymrende, eftersom disse virksomheder jo henter størstedelen af deres omsætning uden for landets grænser.”
I undersøgelsen ‘Global Board Survey 2018 – Boards of the Future’, der bygger på svar fra cirka 1.000 bestyrelsesformænd og menige medlemmer i 56 lande, svarer 75% af respondenterne, at rekrutteringen af nye bestyrelsesmedlemmer sker i deres eget netværk. Og ifølge tal fra Økonomisk Ugebrev havde 58% af de 100 største virksomheder i Danmark ikke udlændinge i deres bestyrelse i 2016.
Kulturel intelligens bidrager til kreativiteten
Susanne Justesen fortæller, at det er særligt vigtigt med kulturel mangfoldighed, og især ift. at matche markedet internt i virksomheden i de afdelinger, hvor der træffes beslutninger samt udvikles produkter og løsninger til de forskellige markeder og målgrupper.
“Vi bliver mere fleksible i vores mindset og i vores måde at forstå og løse problemer, når vi har flere forskellige kulturer i gruppen. Det, der oftest sker, når vi alle sammen er danske, er, at vi hurtigt bliver enige om, hvad problemet er og hopper lidt for hurtigt i ‘løsningsmode’. Og det er sjældent særligt kreativt,” siger Susanne Justesen.
For at udnytte det kreative potentiale, der eksisterer i multikulturelle grupper, har et nyt forskningsstudie fra den franske handelshøjskole INSEAD, publiceret i Harvard Business Review, undersøgt og dokumenteret betydningen af kulturel mægling. For selvom multikulturelle grupper har et stort kreativt potentiale, kan modstridende normer og forskellige antagelser også gøre det svært at forstå hinanden og få samarbejdet til at fungere.
Studiet viste, at mægling er afgørende for, at multikulturelle grupper kan realisere deres kreative potentiale. Derfor skal der være et eller flere gruppemedlemmer, som besidder en vis grad af kulturel intelligens – her forstået som indsigt og erfaring i to eller flere kulturer, enten fordi de selv har en anden etnicitet, eller fordi de har boet i flere lande over en længere periode.
På baggrund af en undersøgelse af over 2.000 multikulturelle grupper samt et eksperiment, som involverede 83 multikulturelle teams, viser studiet, at disse såkaldte “kulturelle mæglere” – med en vis grad af international erfaring eller kulturel intelligens – kan hjælpe gruppens medlemmer til at udnytte forskelligheden, og dermed i højere grad bringe deres kulturelle baggrund og viden i spil.
Vigtig viden går ofte tabt
Men det er ikke kun den kulturelle viden, internationale profiler har med til Danmark, der er værdifuld. Det gælder i allerhøjeste grad også den viden og erfaring, danske ledere og medarbejdere opnår, når virksomheder udstationerer deres medarbejdere til udlandet. Når de efterfølgende kommer tilbage – måske efter tre år i Japan – så er det desværre kun relativt få virksomheder, der er rigtig gode til at udnytte den erfaring og indsigt, medarbejderen har erhvervet sig i løbet af sin udstationering.
Susanne Justesen fortæller: “Alt for ofte vælger den hjemvendte leder eller medarbejder faktisk at rykke videre til en anden virksomhed, fordi de kommer hjem og føler, at de har en masse ny værdifuld viden, som de ikke rigtig kan få lov til at dele.”