Lederen skal tage ansvar. Ikke bare for virksomhedens økonomi og sikkerhed men også for de ansattes stress. Thomas Milsted afliver stressmyterne og viser, hvordan lederen skaber rammerne for en stressfri arbejdsplads.
Stress er ikke ligefrem et fremmedord, der får de danske tunger til at slå knuder. Ordet bliver brugt i flæng i alle mulige former: Stress, stresser, stressede. Vi kender alle Jonas, som gik ned med stress i sidste år og Lise, der dagligt får et mindre stressanfald mellem årsregnskabet og løbeturen. Vi føler os stressede, hører om stress og taler om stress som aldrig før.
”Stress er blevet et opsamlingssted for alle mulige typer af psykiske lidelser, og det er nok, fordi vi snakker om det hele tiden”, siger Thomas Milsted, som er generalsekretær i Stresstænketanken. Han har beskæftiget sig med stress i de seneste 20 år som foredragsholder og forfatter til en række bøger om stress, trivsel og arbejdsglæde.
Statistikkerne taler for sig selv. Stress-snakken er ikke bare snak men ramme alvor. Stressforeningen skriver, at over 250.000 danskere lider af alvorlig stress. Pensionsselskaberne JØP og PFA melder om en konstant stigning i antallet af invalidepensioner til medlemmer med psykiske arbejdsskader. Og sundhedsstyrelsens nationale sundhedsrapport fra 2017 viser, at stress er et stadig stigende problem.
”Jeg synes, danskere ved meget om stress, men de ved også meget forkert”, siger Thomas Milsted og starter med at aflive to fremherskende myter. Stress er ikke en sygdom, og stress er ikke en psykisk lidelse.
”Det er vigtigt at forstå, at stress intet har med psykologi at gøre. Det er ren fysiologi. Alle levende organismer har en stressrespons. Alle levende organismer kan komme op i gear, hvis det handler om at redde sit liv. Stress er en overlevelsesmekanisme. Det er det, folk tit glemmer”.
Undgå stress og slip for lappeløsninger
På bibliotek.dk kan du finde flere udgivelser om stress end om håndbold! Der findes masser af tilbud om foredrag og kurser til behandling af stress. Men efter mange år med stress i fokus, bliver stress stadig håndteret forkert i mange virksomheder, pointerer Thomas Milsted.
”Det, der virkelig er problemet, er, at vi snakker om stress som noget, der skal håndteres, i stedet for noget der skal undgås. For vi er kommet dertil, hvor vi godt må blive stresset, og så tager vi den derfra. Det er ligesom at få kræft og så gå i kemoterapi. Men det er bedre at undgå det”.
Stress er en tilstand i kroppen, som opstår, når vi er endt i en presset situation for netop at kunne takle den. Skulle du en dag være så uheldig at ende på savannen og blive forfulgt af to løver, så vil din hjerne frigive nogle stresshormoner såsom adrenalin og kortisol. Hormonerne stresser din krop og aktiverer dit overlevelsesinstinkt. Når du så sidder i sikkerhed, vil din krop komme tilbage til sin ideeltilstand.
“Det, der er et problem for folk, der får langvarig stress, er, at de aldrig giver kroppen mulighed for at komme tilbage til den ideeltilstand. Og så slider det på systemet”, siger Thomas Milsted og giver et eksempel:
”Du skal forestille dig, det er som at løbe et maratonløb, så du skal bruge noget tid på, at kroppen skal komme sig igen, og så kan du løbe et nyt. Det kan du så fortsætte med hele dit liv, men hvis du bliver ved med at løbe, løbe, løbe og løbe, så falder du død om”.
Løsningen virker umiddelbart indlysende. Vi skal stoppe med at presse flere maratonløb ind, end vi kan holde til.
”Når vi snakker stress i en virksomhed, ryger det direkte over i den term, der hedder det ’psykiske arbejdsmiljø’. Det her med at trives eller i hvert fald ikke at lide mental overlast på grund af arbejde. Det forebygger man ved, at det psykiske arbejdsmiljø bliver tænkt ind i enhver beslutning,” siger Thomas Milsted og sammenligner forløbet med sikkerhedsprocedurer.
For når det kommer til sikkerhed i for eksempel i byggeprojekt, så bliver sikkerheden tænkt ind i hele forløbet fra start til slut. Man sørger for, at der er det rigtige antal hjelme, sikkerhedssko og udstyr, for at arbejderne er sikret bedst muligt.
”Så hvis man for eksempel skulle lave et kæmpe projekt, så må man spørge: ’Hvor meget tid skal vi bruge på det her projekt? Hvem skal vi have med på det her projekt? Hvad skal deadline være for de forskellige afleveringer? Hvordan kan vi så gøre det, så medarbejderne ikke føler, at de er pressede de næste tre måneder”.
Pointen er, at trivsel bør prioriteres ligeså højt som sikkerhed, så den tænkes ind i hele projektforløbet for på den måde at undgå fysiske såvel som psykiske skader.
Lederen som sekretær og medarbejdere med indflydelse
Nu handler det ikke om, at lederen skal lade medarbejderne bestemme det hele, og lederen selv bare skal agere sekretær og servere kaffe og kage. Det handler, ifølge Thomas Milsted, om, at lederen bør give medarbejderne de bedste betingelser for at udføre deres arbejde.
”Det, lederen skal gøre, er at fjerne alle de forhindringer, så medarbejderne kan være effektive. Fjerne alt det snusk og snask, som på en eller anden måde forstyrrer medarbejderen. Hvis medarbejderen er curlingstenen, så er det lederen, der skal feje med kosten, for så kører det”.
Lederen skal altså fjerne alle de unødvendige opgaver og give medarbejderen indflydelse. For ifølge Thomas Milsted er manglende indflydelse på organisering af arbejdet den primære årsag til langvarig stress.
”Hvis vi kigger på det psykiske arbejdsmiljø, så ved vi, det står for cirka en tredjedel af vores sygefravær, så hvis man gerne vil have sygefraværet ned, så skal vi have et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø, der viser det sig faktisk, at manglende indflydelse er den primære årsag til fravær. Det er fordi, du skal bruge din indflydelse til at organisere dit arbejde på en måde, så det matcher dine præferencer for, hvad der føles okay”, siger Thomas Milsted og understreger, at individer er meget forskellige. Bare fordi Jette kan klare 17 opgaver i løbet af en dag, betyder det ikke, at Jasmin kan det samme.
”Indflydelse handler ikke om at bestemme eller om demokrati på arbejdspladsen. Det handler om, at man selv styrer de tre væsentligste parametre i forhold til at forebygge stress: tempo, arbejdsmængde og kompleksitet, altså hvor svært det kan være. Det handler om at kunne skrue på de her kontrolknapper. Det handler om at skrue op og ned for tempo og arbejdsmængde, siger Thomas Milsted og fastslår:
”Det, der er vigtigt at vide, er, at når medarbejderen går ned med stress, så er det primært, fordi de har for mange opgaver og tempoet er for højt”.
Lederens ansvar er at give medarbejderen plads til at organisere sit arbejde og sige fra, hvis arbejdsbyrden bliver for stor. Men at skabe et stressfrit miljø er ikke lederens ansvar alene.
”Indflydelse er det vigtigste redskab for en medarbejder til at organisere sit arbejde på en måde, så han ikke får stress. Omvendt kan man sige, at hvis en medarbejder har den indflydelse, men ikke bruger den, så er det deres ansvar. Så kan du ikke bebrejde nogen andre, for så må du blive bedre til at prioritere og stoppe i tide og lade være med at love noget, du ikke kan holde”.