da
da
sv

Bankernes ry skader grønne ambitioner

14 min

Landets største banker er på vej med grønne lån. Men er det en god ide at lancere bæredygtige tiltag, når mange forbrugere ikke har tilgivet bankerne for hvidvask og svindel? Vi ser nærmere på begrebet ‘green washing’ og konsekvenserne ved uheldig timing.

I takt med at flere og flere danskere har fået et øget grønt fokus, er en bæredygtig bølge ligeledes skyllet ind over store dele af finanssektoren. I en måling foretaget af den grønne tænketank Concito svarer 73% af de adspurgte, at de er helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden. Denne holdning lader nu til også at præge flere store aktører i banksektoren, da man i både Danske Bank og Nordea forsøger at gå mindre banker som Merkur og Folkesparekassen i bedene.

Hos sidstnævnte banker har man i årevis haft et udtalt ønske om at påvirke samfundet i en bæredygtig retning. Derfor tilbyder de to pengeinstitutter blandt andet grønne bolig- energi- og billån, en CO2-sparekonto eller bæredygtige investeringsmuligheder. Selvom man i Danske Bank og Nordea endnu ikke kan matche de små bankers grønne tiltag, har man i de to storbanker ikke desto mindre iværksat hver sin strategi for, hvordan man fremover kombinerer bankdrift og bæredygtighed. En kursændring der har været beskrevet i flere medier.

De klimavenlige tiltag og ønsket om en ny grøn profil kommer dog på det værst tænkelige tidspunkt. Det mener Helene Regnell, der er ekspert i bæredygtighed og strategisk forretningsudvikling samt medstifter af konsulentvirksomheden LEAD Sustainability. Hun påpeger, at mange danskere i den grad sætter spørgsmålstegn ved bankernes troværdighed og moral ovenpå både finanskrisen, Panama Papers og de hvidvasksager, som både Danske Bank og Nordea fortsat er en del af. Af samme grund er det ifølge hende forståeligt, hvis de danske bankkunder har svært ved at tro på, at de selv samme banker nu har udviklet en bæredygtig samvittighed.

”Der er en dybt rodfæstet mistillid til bankbranchen, og den er ikke nem at vende – heller ikke med en ny strategi. Troværdighed er vigtig kapital for en bank, og uden den er det svært at gøre forretning, ligesom det er svært at lancere nye produkter – også selvom de reelt har en grøn profil”, forklarer hun.

Samme kritikpunkt fremhæver Mads Rørstrøm, som er strateg og ekspert i branding i strategivirksomheden Uset.

”Det er risikofyldt, at en bank går ud og lancerer et nyt bankprodukt, når ens troværdighed har en historisk lav score. Af samme grund er det nemt for nogle mennesker at tænke: ‘Tilliden er i bund, så hvordan skal jeg kunne stole på dem i forhold til det her? Er det noget, de kommer med bare for at være med på bølgen’”?, spørger han.

Fremtiden er grøn

I sidste uge lancerede Danske Bank ’Green Bond Framework’, der angiver kriterierne for Danske Bank-koncernens fremtidige grønne lån, udstedelser og obligationer. I første omgang betyder det, at man hos bankens realkreditselskab, Realkredit Danmark, nu tilbyder den første grønne realkreditobligation på det danske marked målrettet erhvervskunder, der ønsker finansiering af klimavenlige ejendomme. På sigt går Danske Banks grønne ambitioner endnu længere.

“For at bekæmpe klimaforandringerne kræver det investeringer i nye klimavenlige løsninger og teknologier, hvilket vi som bank kan være med til at facilitere. Derfor planlægger vi også at introducere grønne lån til vores store virksomhedskunder i løbet af 2019”, fortæller Jeanette Fangel Løgstrup, der er chef for Societal Impact & Sustainability i Danske Bank.

Også i Nordea er man i gang med en række lignende grønne tiltag. I Sverige har banken allerede lanceret rabat på boliglån til kunder, der bor klimavenligt, og nu er det planen, at de grønne lån også skal udbydes i Danmark. Hvornår det sker, er forsat uvist.

”Vi er langt, når det gælder grønne investeringer, men på lånesiden er der stadig noget arbejde i gang. I Sverige kan vi tilbyde flere typer grønne lån – blandt andet boliglån, men i Danmark er vi ikke helt så langt endnu. Vi arbejder dog på højtryk for at få det til at hænge sammen på en måde, så det både er interessant for låneren og samtidig reflekterer den risiko, der er i lånet”, forklarer Eric Pedersen, der er direktør i Investeringsforeningen Nordea Invest.

De grønne initiativer hos landets to største banker lægger sig i forlængelse af en tydelig tendens indenfor den globale finanssektor. Hos den internationale storbank ING har man i årevis præsenteret sine virksomhedskunder for en forretningsmodel, der understøtter FN’s verdensmål, herunder den grønne omstilling, og i en rapport fra NGO-organisationen ShareAction har man konkluderet, at 13 af de 15 største europæiske banker allerede har besluttet at indføre et forbud mod at finansiere byggeri af nye kulkraftværker og etablering af nye kulminer.

Også hos verdens største kapitalfond, BlackRock, forudser man en bæredygtig revolution blandt investorer verden over, der vil skabe et enormt lånemarked for banker.

“Bæredygtige investeringer vil være et kerneelement i, hvordan alle investerer i fremtiden”, har BlackRocks CEO, Larry Flink, tidligere forklaret til Financial Times.

Herhjemme er man i Finans Danmark, bankernes sammenslutning, gået sammen med en række grønne rådgivere, der skal vejlede de danske banker i, hvordan de bedst muligt får implementeret den grønne omstilling. I spidsen for det rådgivende forum står Anders Eldrup, der også hjalp med Dongs omstilling til vindenergi.

Risikabel timing

På trods af at man hos både Danske Bank og Nordea mærker en stigende efterspørgsel på grønne bankløsninger, så risikerer bankerne alligevel, at deres bæredygtige tiltag bliver mødt med skepsis og mistro i lyset af de mange skandaler, som har fået bankernes troværdighed til at styrtdykke, mener både Mads Rørstrøm og Helene Regnell .

Ifølge en ny bankundersøgelse fra konsulenthuset Voxmeter har Danske Bank og Nordea tilsammen mistet 83.808 kunder i 2018, og hos Danske Bank alene har man måtte sige farvel til cirka 60.000 kunder. Samtidig er bankens troværdighed blandt danskerne faldet fra 70% til lidt over 40%, afslører samme måling.

Af samme grund mener Mads Rørstrøm, at det er det helt forkerte tidspunkt at pege på sig selv som grøn og bæredygtig, når mange danskere fortsat finder bankerne amoralske.

”Det er en besynderlig timing. Det kommer på et tidspunkt, hvor tilliden til bankerne er utrolig lav. Det får i hvert fald én til at tænke: Hvorfor i alverden lancerer I det på et tidspunkt, hvor I ved, at alle gerne vil tale om noget andet? Generelt plejer man at sige, at det ikke er fornuftigt at lancere nye tiltag, hvis man er ude i et stormvejr. Det gælder om at få stormen redet af først, men det har man jo ikke fået gjort i Danske Bank”, siger han og fortsætter:

”Uanfægtet at der er tale om et grundlæggende sympatisk og positivt tiltag, så risikerer det at drukne, hvis man ikke kan italesætte det hos en befolkning, der kun kan tænke på hvidvask. Det er i hvert fald svært at have tillid til et nyt koncept eller produkt, når tilliden til virksomheden er i bund”, forklarer han.

Også Helene Regnell slår ned på timingen og frygter, at det kan få konsekvenser for den grønne satsning.

”Timingen er utrolig uheldig og ugunstig for deres kommunikation af et ellers velment budskab. Det betyder, at tiltaget på den korte bane kan vise sig at være skønne spildte kræfter”, siger hun.

Både Helene Regnell og Mads Rørstrøm understreger, at de ikke mener, at der er tale om ’green washing’ fra bankernes side, og at de som udgangspunkt hilser grønne initiativer fra danske banker velkommen. Til gengæld peger de på, at mange danskere nemt kan få den opfattelse, at tiltaget enten klinger hult, eller at de nye grønne takter i virkeligheden er sat i søen for at fjerne fokus fra den negative omtale.

”Det kan være problematisk, hvis man forsøger at opnå noget ’goodwill’ på en miljøindsats i en periode, hvor offentligheden har deres opmærksomhed et helt andet sted. Jeg er ret sikkert på, at bankernes intention bag en ny grøn strategi ikke handler om ’green washing’, men selv gode intentioner er ligegyldige, hvis modtageren af et budskab ikke opfatter det, som det er ment. Så bliver det pludselig svært som forbruger at skelne mellem, om en grøn strategi er et røgslør, eller om det er en reel grøn strategi, som man har arbejdet på i årevis. Der er nok mange, der desværre drager den konklusion, at disse banker forsøger at gyde olie på vandene eller skjule noget ved at fjerne fokus”, mener Helene Regnell.

Handler ikke om imagepleje

Bekymringerne vedrørende den effekt, som danske bankers dårlige image kan have på deres nye grønne profil, bakkes op af et studie foretaget af tænketanken SustainAbility, der viser, at 20% af alle forbrugere i forvejen ikke stoler på virksomheder, der tilbyder grønne produkter, da de mistænker, at der er tale om ’green washing’.

”Vi ved, at omkring hver femte forbruger allerede er mistroisk overfor ’green washing’. De stoler ikke på virksomheder med grønne dagsordener, og hvis man opererer i en sektor som den finansielle, der i forvejen har meget lav troværdighed, så er der en stor sandsynlighed for, at disse tal er endnu højere”, forklarer Andreas Rasche, der er professor i Business in Society på Copenhagen Business School.

Hos Nordea kan Eric Pedersen godt forstå, hvis nogle danskeres tillid til banken og deres bæredygtige ambitioner er overskygget af sager om hvidvask, men samtidig understreger han, at Nordeas grønne omstilling intet har at gøre med at finpudse bankens image.

”Det er klart, at vi gerne vil have et bedre image og gerne vil være med til at vise, at vi kan gøre en positiv forskel, men vi startede på vores ESG-dagsorden (Environment, Social and Governance, red.) længe før sager om hvidvask. Det er ikke noget, vi har fundet på i går, så selvom nogle måske tror, at de to ting hænger sammen, så er det ikke tilfældet”, forklarer han og uddyber:

”Jeg er med på, at der er nogle, der synes, at det er utroværdigt, at sådan en stor kapitalistisk bank nu vil til at være grøn, men omvendt bliver jeg nødt til at vende den om og spørge: ’Skulle vi så lade være med at foretage os noget og ikke introducere løsninger, som vi tror, er det rigtig for klimaet og samfundet? For mig er der to måder at se på det: Man kan enten vælge at tro, at der er tale om ’window dressing’, eller man tro på, at der faktisk er et oprigtigt ønske om at bidrage med noget positivt til samfundet”, mener Eric Pedersen og understreger, at han hilser debatten velkommen.

Nogenlunde samme overvejelser har man gjort sig hos Danske Bank.

“Jeg kan sagtens forstå, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at lancere nye initiativer nu. Men når det er sagt, så er der også store forventninger til hele sektoren om at tage et medansvar for samfundets udvikling. Og hvis vi ikke tog fat på at udvikle nye grønne løsninger nu, så kunne man med rette også kritisere os for ikke at bidrage til den grønne omstilling, som samfundet står over for, og det er i vores optik heller ikke en rigtig vej at gå”, mener  Jeanette Fangel Løgstrup og erkender, at bankens image har lidt et knæk.

“Der er ingen tvivl om, at der ligger et stort arbejde foran os i forhold til at genopbygge tilliden til Danske Bank, og det vil kræve en langsigtet indsats blandt alle medarbejdere. Det handler først og fremmest om at være en god og ordentlig bank for alle vores kunder – og derudover at have høje standarder på compliance området. Det er et langt, sejt træk – og det vil ingen produktlanceringer eller branding-tiltag kunne ændre på”.