Sidste års smartphone ender på en e-skraldeplads i Ghana, hvor tunge metaller finder vej til oceaner eller menneskevæv
[masterslider id=”1″]
Fotos: Mia Klit
Apple gør det hvert år under stor mediebevågenhed. Sender en ny, større og bedre model på gaden. En smartphone som kan opfylde alle dine behov og samtidig se godt ud i hånden på dig.
Den udvikling vil Sony ikke stå tilbage for. Den detroniserede japanske tech-gigant har skruet tempoet endnu mere op og sender nu en ny udgave af deres Xperia-flagskibsmodel på gaden hvert halve år.
Lige for at gentage: Hver sjette måned kommer der en bedre model.
Og som forbrugere følger vi med. Hvad der var sidste års topmodel er morgendagens elektronikskrot.
Udviklingen inden for IT og digitale gadgets går hurtigere end nogensinde før. Det er godt for forbrugere, producenter og økonomien generelt. Det forkynder vækst-ideologerne nemlig. Men det betyder også, at vi skrotter vores elektronik meget hurtigere end for få år siden.
Men hvor forsvinder vores gamle stereoanlæg hen, når vi skifter til det cloud-kompatible Sonos? Og hvad med vores telefoner og laptops? En stor del af den kasserede elektronik ryger til Østeuropa og Afrika som illegalt elektronikskrot.
Hvert år produceres omkring 8,6 millioner tons elektronikskrot i Europa. Ifølge Basel-konventionen er det ulovligt at eksportere denne type affald fra OECD-lande til ikke-OECD-lande. Det er producenternes pligt at sørge for indsamlingen og håndteringen af affaldet. Alligevel anslås det, at 6,6 millioner tons hvert år ”forsvinder”.
Hvis en dansk virksomhed skal aflevere skrot til en genbrugsstation koster det penge. Det er derimod helt lovligt at eksportere brugt elektronik til udlandet. Man regner med, at 75 procent af al elektronik, som bliver sendt til lande som Nigeria og Ghana rent faktisk er ubrugeligt skrot. Her ender elektronikken på uregulerede e-skraldepladser, hvor blandt andet børnearbejdere gennemgår produkterne for værdifulde metaller, der kan videresælges. Resterne bliver brændt. Eller slet og ret efterladt. Herefter siver kviksølv, bly, bromerede flammehæmmere og andre skadelige kemikalier ud i naturen og bliver lige så stille optaget i økosystemer. Det er stoffer, som forårsager skader på hjernen og nervesystemet, og som kan give varige problemer med fertilitet.
Vækst og teknologiske landvindinger lyder flot. Men det har også en bagside, der hedder uhæmmet og uansvarligt forbrug.
Det er denne form for data, der i dag normalt pakkes ind i spilprojekt for at øge effekten af implementering og memorering af information på et ubevidst niveau. Nu er der mange meget succesrige virksomheder, der udvikler og implementerer spilværktøjer såsom friv-spil og mange andre.