Når de sværeste beslutninger skal træffes, glemmer vi at forstå, hvor rodfæstede vi er i eget verdensbillede – og det har sine konsekvenser. Det mener tidligere VP i Danish Crown Anne Villemoes, der ser mangel på forskellighed som en faldgrube.
Man kigger sig rundt i et direktionslokale og bliver ramt af forskellene. Torben har et rødt slips på. Carsten har et blåt jakkesæt på. Henning holder med FCK, mens Carsten er gammel Brøndby-fan. Hanne bor i Virum og tager toget på job, mens Torben bor i Hvalsø og kører i bil. Nogle er Djøf’ere, men der er også en enkelt ingeniør og en humanist.
Det billede genkender du muligvis, kære læser, og tænker, det lyder ganske sammenblandet. Men selvom vi er gode til at spotte forskellighederne, glemmer vi tit, hvor ens vi indretter os på arbejdspladser i Danmark – i alt fra spisevaner til uddannelse. Dermed mister vi blikket for de nødvendige forandringer og evnen til at forstå alle typer medarbejderes kompetencer og mangler. Det mener Anne Villemoes, der er rådgiver inden for PR og ledelse, foredragsholder og tidligere vice president for verdens næststørste slagteri Danish Crown.
”Det er jo ikke uenigheden, der er udfordringen. Det er, når vi ikke har fantasi til at forestille os, at man kan leve på andre måder”, siger hun om virksomheders evne til både at ansætte de rette kompetencer, men også at træffe de rette beslutninger over for kunder på et oplyst grundlag.
Hun oplevede det på egen krop og sjæl, da hun som mangeårig københavner selv tog turen til Danish Crown. Jobbet i slagteriet, der ejes af svineavlerne, indebærer selvsagt en stor kontakt med landbruget, hvilket var et nybrud for Anne Villemoes, der tidligere havde været forbrugernes stemme som pressechef for FDB og Forbrugerrådet og som spindoktor for en kritisk fødevarer- og landbrugsminister i skikkelse af Ritt Bjerregaard.
”Nu har jeg jo fået lov til at nuancere mit verdensbillede en lille smule med 15 år uden for København”, som hun selv siger det om tiden i verdens næststørste slagterikoncern.
Cocktailpølsen der deler
Anne Villemoes er som selvstændig konsulent og foredragsholder ofte på farten i både ind- og udland. Ved hånden har hun altid en ting, de færreste lige slæber rundt på. En gammel dåse cocktailpølser uden skind af mærket Jaka. Den skal illustrere for kunder og publikummer, hvorfor man skal huske at have blik for andre end sig selv i de rum, hvor beslutninger træffes.
”Jeg rejser altid med en dåse cocktailpølser uden skind. Det er den samme dåse jeg har haft med på foredrag og ledelsesgange i 13 år. Men den er et godt billede. For mad er jo noget, vi alle sammen bruger og har til fælles på tværs af religioner og sociale skel. Vi skal alle spise. Men mad er også det, der adskiller os mest. Derfor bliver det et billede for mig på, hvordan vi lever og tænker. For når jeg står med denne her dåse cocktailpølser, ved jeg hurtigt, at der ikke er et menneske i blandt, der vil spise det produkt. Og andre gange ved jeg på forhånd, at folk synes, det er et ’smaddergodt produkt’”, siger hun og fortsætter:
”Sad jeg kun med mennesker, der lignede mig selv, kunne vi sagtens blive enige om, at det produkt, var der ingen grund til at lave, for det er der jo ingen, der spiser. Men der afsættes altså virkelig mange ton cocktailpølser. Og der er mange flere, der spiser det, end folk der ikke spiser det”.
Og selvom det måske lyder sjovt og harmløst, bør vi have en forståelse for, at vi lukker af for gode kompetencer og markedsandele, hvis vi ikke kan se kvaliteterne og mulighederne i mennesker, der lever anderledes.
”Det lyder måske humoristisk, men det har en alvorlig slagside. For vi træffer beslutninger på baggrund af det, vi tror, vi ved”.
En arbejdsplads skal rumme hele office-pakken
Når svære beslutninger skal træffes, der skal fyres eller på anden vis gennemtrumfes svære valg i ledelseslaget, er mange ledere tilbøjelige til at skele til den verden, de selv forstår. Men her er hendes klare erfaring, at ledere bør satse på dem, de ikke helt forstår eller identificerer sig med.
Anne Villemoes kommer med billedet på, at vi mennesker og medarbejdere i særdeleshed udfylder roller for de forskellige klassiske funktioner i værktøjer på computeren. Nogle er Excel-programmet, der har styr på input og output, kommer kl. 8 og har pakket tasken kl. 15.58. De udgør stabiliteten. Så er der Word, der kan det kreative, og til nød lave et enkelt regnestykke eller en graf. Og endelig er der tegneprogrammerne, der kan udfolde sig frit og kreativt. Vi har brug for alle kvalifikationer for at få en arbejdsplads være effektiv og fremtidssikret.
Det kan skabe gnidninger på en arbejdsplads, hvis ikke man eksplicit søger at forklare, hvorfor et mangfoldigt team er alfa omega, mener hun.
”Det er vigtigt at huske, at en arbejdsplads ikke er et socialpædagogisk eksperiment. Vi er ikke sammensat efter, om vi ville gå ud og drikke kaffe uden for arbejdet. For det ville vi ikke nødvendigvis. Vi er sammensat efter kompetencer”, siger hun og uddyber:
”Vi skal passe på med at tro, at alle andre lever som os selv, og fungerer ligesom os selv. For så er der ikke plads til Excel-ark eller tegneprogrammerne”, siger hun.
Det er en af grundene til, at lederen skal svinge taktstokken. For medarbejdere kan ikke nødvendigvis se logikken i, hvorfor teams er sammensat på en given måde. Og selvom Anne Villemoes ikke er typen, der fra naturens hånd er særligt autoritær, lærte hun, at mange medarbejdere værdsætter en klar retning.
”Behovet for hierarki kommer tit nedefra, og hvis man hviler i sin faglighed som leder – hvilket ikke er givet, at man gør – så er det tit at mange medarbejdere gerne vil have, at man opfører sig chefagtigt. Og her skal man nogle gange gå ind og lære medarbejdere, at forstå andre typer medarbejdere”.
Hvor er de blinde vinkler?
Men hvis vi ikke skal ryge i fælden og ubevidst skabe et arbejdsmiljø skabt efter vores egen facon – hvad skal vi så lægge mærke til?
For det første er der tale om nogle helt strukturelle problemer, som ikke sådan lige kan rykkes op med rode.
”Vi skal anstrenge os mere for at finde nogle neutrale spilleregler på arbejdsmarkedet. Og det er jo det, og det er min hårde påstand, vi stadig kæmper med i topledelser og direktioner, hvor der mangler noget diversitet”, siger hun og henviser både til køn, seksualitet, etnicitet og uddannelse.
”Statistikken taler for sig selv. Og jeg husker jo for eksempel selv, at da hele direktionen skulle til Kina, og der kommer en mail ud om dresscode. Mørkt jakkesæt og slips. Jeg må jo så sende et modsvar til alle, hvor jeg skriver: ”Er der nogen, der har et slips i overskud? Jeg er lidt underfrankeret på den front”, siger hun.
Netop den friske returnering, tror hun også på, er vejen frem. For har man af den ene eller anden grund trukket minoritetskortet, skal man træde varsomt med at være krænket.
”Vi skal passe på, vi ikke bliver mavesure over den slags”, siger hun og understreger, at hvis reglerne ikke er gode nok, bør man arbejde for, at de laves om. Men vi skal altid prøve at forstå dem, inden vi kræver særregler og særlige vilkår.
”Det er jo ikke mændenes regler, der gælder, det er arbejdsmarkedets regler. Er det gode regler? Nej, ikke nødvendigvis, og de kunne da godt nuanceres mere. Men det nytter ikke noget, at stå på retten til alle mulige særregler”.
Anne Villemoes er key note speaker på F5 Box i København den 9. maj. Du kan læse mere her.