Med oprydningen efter hvidvaskskandaler og skatteunddragelse, et stigende fokus på forsvarlig forretningsdrift og orienteringen mod bæredygtighed og verdensmål ligner det efterhånden, at etik er det nye sort i erhvervslivet. Men er det tomme floskler?
Efter år med bankskandaler, hvidvask og skatteunddragelse, står særligt finanssektoren hen som en lidt forslået del af dansk erhvervsliv og samfundet i det hele taget. Det har blandt andet betydet et fald i tilliden til særligt de største banker fra almindelige kunder og et fald i antallet af kunder på op mod 70.000 for Danske Bank ifølge tal fra Voxmeter – et tal som Danske Bank hverken be- eller afkræfter.
Meget tyder således på, at forretning og etik er ved at nærme sig hinanden. Den erkendelse, syntes Nykredits adm. direktør og formand for bankernes brancheorganisation Finans Danmark Michael Rasmussen også at være nået til, da han i slutningen af 2018 holdt tale på Finans Danmarks årsmøde.
”Vi skal hver dag vise kunder og samfund, at vi med vores opgaver tager ansvarlige beslutninger med øje for de langsigtede konsekvenser for sektor og samfund. Både når det kommer til hvidvask og terrorfinansiering – og også når det kommer til udbyttesvindel. Vi skal altid tænke kritisk over, hvordan vi tjener vores penge. Vi skal aldrig sætte profit før etik. Vi skal tænke grundigt over formålet med vores virksomhed, og hvordan det formål bidrager til, at vi løfter vores samfundsopgave”, sagde han med direkte henvisning til skandalen i Danske Bank.
Og Michael Rasmussen betonede i høj grad etik som (med henvisning til et gammelt slogan, der fik Danske Bank i uføre) New Normal i bankvæsnet.
”Vi skal gøre op med os selv, om vi laver forretninger, der ikke kan forklares og forsvares – og hvis svaret er ja, så skal man ikke lave de forretninger. Det gælder alt, herunder i forhold til hvidvask, skat og udbytte. Der findes ikke nogen hjørner i en moderne bankforretning. Hverken etisk, geografisk eller funktionsmæssigt”, sagde han.
Kunden kan se alt i den digitale verden
En årsag til, at etik vil fylde mere i erhvervslivet, handler ganske enkelt om gennemsigtighed. Det vurderer public affairs-direktør Martin Vith Ankerstjerne på en konference for digital bæredygtighed blandt virksomheder.
Han refererer til et opbrud med den traditionelle måde at se forretningslivet på – det skisma som den liberale økonom Milton Friedman definerede som ’the business of business is business’.
”Det var dengang, hvor virksomheder i høj grad var med til at skabe de problemer, vi skal løse i dag. De blev skabt, fordi man ikke havde den fornødne teknologi og viden, men også fordi man ikke havde fokus på omverdenen, kunne man slippe afsted med forurening, børnearbejde og så videre. Man kunne som United Fruit Company gjorde i 1920’ernes Colombia slippe af med en strejke ved at sætte hæren ind og skyde de strejkende”, siger han og fortsætter:
”Så går man lang tid tilbage og i virkeligheden også et langt stykke ind i nutiden, så bærer virksomhederne en stor del af ansvaret for de problemer, vi kæmper med i dag”.
Han peger på, at sidste del af det 20. århundrede bød på en løbende bevidsthed om at mindske de samfundsproblemer, virksomheder påførte, og at CSR-strategierne i stort omfang var et forsøg på at bedre – ikke fjerne – disse skader.
”I dag ser vi så den næste bølge, hvor virksomheder skal være dem, der er med til at løse problemerne, og ikke kun dem som skal finde løsningen. Og det er der også et rigtig godt forretningspotentiale i. Så virksomhedernes rolle kommer til at ændre sig med verdensmål og så videre. Men som jeg ser det, handler det om meget mere, og var verdensmålene ikke kommet, var udviklingen kommet alligevel”.
Han mener, at stakeholderlandskabet ændrer sig markant, fordi forbrugerne færdes på sociale medier, anmeldelser og kampagner og dermed kan råbe virksomheder og andre potentielle kunder op på en anden måde end tidligere. Det er en kæmpe kontrast til tidligere, hvor forbrugeren kunne boykotte et produkt, og derefter var mulighederne nærmest udtømte for konsekvenser mod store og små virksomheder.
En hel del tom marketing – men også et nybrud
Alexandra Krautwald, der er ledelsesrådgiver og forfatter til bogen Unge Generationer på Arbejde, som omhandler en øget orientering mod etik og moral, mener, at der i dag i dansk erhvervsliv er en hel del branding og marketing i direktionsgangenes etiske dille.
”Spørger man medarbejdere om etik og moral, siger de fleste, at det er noget, lederen stiller sig op på ølkassen og siger, men når det kommer til stykket, er det ikke noget, der præger virksomheder”, siger hun.
Alligevel ser hun en tendens til, at ønsket om bæredygtighed – menneskeligt som klimamæssigt vinder frem.
”Etikken og moralen hører inden for det menneskelige, og det handler om at opføre sig dannet, retfærdigt, ærligt og transparent. Vi tager ikke æren for det, vi ikke gør, vi giver feedback, og vi søger at finde balancen mellem arbejde og privatliv. Vi lytter oprigtigt til medarbejdere, kunder og borgere og sætter mennesket før profit. Det er så sandelig ikke kun begrænset til at spise mindre kød og flyve mindre”.
Og selvom det i dag for flere virksomheder kan være et spørgsmål om ren og skær markedsføring, så bør man være varsom med kun at være etisk på overfladen.
”Man skal ikke undervurdere, at folk godt kan gennemskue ren marketing. Vi ser nemlig samtidig, at mange søger konkretiseringen og ikke vil slå sig til tåls med ligegyldige floskler og buzzwords i virksomheder. Det har mange medarbejdere og borgere fået færten af, så vi holder øje med, om der bliver sat strøm til det, der bliver sagt”, siger hun.