SKAT undersøger lige nu potentialet i teknologien bag bitcoins, som mange kalder for en mirakelkur mod korruption og pengefusk
Blockchain-teknologien (systemet bag kryptovalutaen Bitcoin) kan stoppe korruption. Og faktisk også alle mulige andre former for snyd.
Det er techevangalister og kryptoentusiaster verden over temmelig enige om. Og lige nu tester SKAT, om den hypede teknologi kan gøre sig nyttig i det danske skattesystem.
Sammen med Mærsk og Nordea er SKAT en del af Københavns IT-Universitets sommerskole for PhD’er, hvor de tre aktører hver stiller to cases til rådighed, hvor der kan være potentiale i at anvende blockchain.
SKATs to cases handler om registrering af køretøjer og udbytteskat. Og blockchain-teknologien, forventer de, kan skabe mere gennemsigtighed og sikkerhed.
Hvad er det nu blockchain er?
Blockchain-teknologien bliver hurtigt associeret med bitcoin. Med god grund, for kryptovalutaen bygger på blockchain-teknologi. Men blockchain er ikke “bare” den smarte digitale valuta. For teknologien bag kan mange andre ting end det, som de færreste helt forstår, medmindre de altså arbejder med fingrene helt nede i mulden. Men denne video forklarer det cirka så simpelt, som det kan:
Ok. Så langt så godt. Men hvilket potentiale er der så i dét?
LÆS OGSÅ: Var det dét, Bitcoin?
Ja. Her er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Kort sagt er potentialet klart størst, når der er god grund til at skabe større sikkerhed. Startups arbejder blandt andet med at lave mere sikre cloud-løsninger, online stemmesystemer, som eksempelvis vil kunne bruges til folketingsvalg og folkeafstemninger, og flere virksomheder arbejder endda på at lave et system, hvor du kan sikre din identitet online.
Bil-journaler
Hos SKAT ser de til at starte med altså især potentiale i registering. Eksempelvis i registrering af køretøjer. Hvis en bil er registeret på en block gennem hele dens levetid, vil det dermed gøre det gennemsigtigt for en ny ejer at se hele historikken. Hvor ofte har den været på værksted, og har den været meldt stjålet? Det ville altså gøre biltyveri sværere. For hvis man let kan se, at bilen er stjålet, bliver det sværere at afsætte den igen på det sorte marked.
“Det kan også gælde for huse. Nu kan man ikke stjæle et hus, men man kan godt forestille sig at have historikken for et hus lagret i blockchain. Så kan man som potentiel køber se, hvilke ændringer der er lavet gennem tiden, og om de er autoriserede,” siger Jane Eriksson Dahl, der er chef for kontoret innovation og it-udvikling i SKAT.
LÆS OGSÅ: 22-årig russer er ved at disrupte bitcoin
Undgå Panama Papers
En fordel ved blockchain er, at det gør databehandlingen mere gennemsigtig – samtidig med, at man krypterer dataen. Man kan altså se, når der sker en udveksling af data mellem to parter, men ikke, hvilken data det er.
Det skaber blandt andet muligheder for at gøre det sværere at snyde i skat og gemme sine penge i skattely.
“Jeg tror, det er vigtigt, at Danmark opbygger kompetencer til at implementere blockchain. Fra et it-synspunkt kan jeg se muligheder i, at der bliver en øget transparens. Den transparens, blockchain kan skabe, er også spændende i forhold til skattesnyd og kontrol. Og der er helt klart et potentiale, som vi skal undersøge,” siger Jane Eriksson Dahl.
Men med blockchain er der også en mulighed for, at bankens rolle som kontrolenhed forsvinder. Hvilket vil sige, at man i så fald har brug for en anden enhed, der kan kontrollere pengestrømmene. Dog er det svært at forudsige, hvordan blockchain kommer til at udvikle sig, og hvilket potentiale der reelt er. Men en ting er sikkert. Det er ikke længere kun nogle it-nørder i en kælder, der ser potentiale. Selv Skattefar er med på bølgen.
Hun forklarer dog, at det ikke bliver i morgen, at vores offentlige systemer kommer til at bruge blockchain.
“Jeg tror ikke, Danmark har kompetencer til at implementere blockchain på nuværende tidspunkt. Men fra et it-synspunkt kan jeg sagtens se muligheder i, at der bliver en transparens,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Derfor skal bankerne tage blockchain alvorligt
Men er det sikkert?
I starten af august skete der dog det, mange bitcoin-entusiaster troede, var umuligt. En bitcoinbørs blev hacket, og over 100.000 bitcoins blev stjålet. Det er dog ikke umiddelbart noget, Jane Eriksson Dahl ser som en kæmpe alarmklokke. Ikke mere end normalt.
“Sammensætningen af de her massive computere er meget meget svær at hacke. Og selvfølgelig betyder sikkerhed alt hos os. Vi har mange personfølsomme oplysninger, som vi værner om. Både i forhold til dataloven og vores tavshedspligt, men det er også hele vores eksistensgrundlag,” siger hun.
Hun forklarer, at man derfor vil eksperimentere med teknologien på nogle områder, hvor der er knap så mange personfølsomme oplysninger.
“Hvis vi som offentlig myndighed skal begynde at eksperimentere, så er det i første omgang såkaldre private eller permissioned blockchain, som ikke indeholder personfølsomme oplysninger, der er mest oplgag. Sådan er det tit med upcoming teknologi. Man må eksperimentere med det i nogle isolerede områder, som ikke volder de store skader til at starte med, og så skal man lade dem modne. Men man må heller ikke lade sig skræmme fra at bruge dem,” siger Jane Eriksson Dahl.