da
da
sv

Børn mestrer teknologien – men forstår den ikke

7 min

Børn og unge bruger ny teknologi let og elegant, men vi skal ikke forvente, at der kommer stærkere digitale medarbejdere på arbejdsmarkedet. For ifølge digital børneekspert, er de bagud på det vigtigste parameter – at forstå strukturerne bag.

Børn og unge er uden tvivl hjemmevante på smartphones og tablets. Spil, internet og sociale medier. De er vokset op med det hele, og i folkeskolerne får flere og flere af de helt små stukket tablets i hånden i forbindelse med undervisningen, der skal ruste dem til en mere digital fremtid.

Men forbereder det dem virkelig til en mere digital verden? En ting er at kunne navigere rundt i de intuitive systemer. Noget andet er, om børn og unge er i stand til at gennemskue teknologien bag de mange applikationer. Og er de det?

”Nej”, siger Katrine Pedersen, ekspert i digital børne- og ungekultur og forfatter til bogen ”De digitalt indfødte udsatte”.

Algoritmerne, der bruges i dag, forstår vores psykologi og er designet til at holde os længere på de forskellige platforme. Derudover er børnene med den nye teknologi blevet direkte forbrugere, hvor der før var et mellemled i form af forældre eller en anden voksen person. Børnene sætter digitale fodspor hvor end, de bevæger sig hen, hvilket Katrine Pedersen mener, bliver overset.

”Vi tror helt seriøst, at vi skal give vores børn en iPad for at klæde dem på til fremtiden. Hele vores måde at forstå teknologi rammer ved siden af. Vi skal starte helt forfra og faktisk sætte os ind i, hvad internettet og den teknologiske udvikling er”, siger hun og efterlyser en mere kritisk tilgang til teknologien i folkeskolen.

”Problemet i folkeskolen er, at vi kun kigger på det, der manifesterer sig på skærmene. Vi forholder os ikke til, hvilke strukturer der ligger bag. Er de sunde? Er de kommercielle? Vi skal forstå intentionerne bag de teknologier, vi bruger, for det kan faktisk godt være, at de er modstridende ift. det formål, vi ønsker i en folkeskole”, siger hun og forklarer, at vi risikerer, at børnene tager den ’naive’ tilgang til teknologien med sig videre ud på arbejdsmarkedet.

”Crappy” teknologi gør forbud nødvendigt

I Frankrig er smartphones og tablets blevet forbudt i landets folkeskoler, fordi det forstyrrer mere, end det gavner. Og selvom Katrine Pedersen ikke er tilhænger af forbud, mener hun alligevel, at Danmark, som det ser ud nu, bør følge trop.

”Med den teknologi, vi har til rådighed nu, ser jeg et forbud som det helt rigtige”, siger hun og henviser til alle de forstyrrelser, der ligger gemt i en smartphone og blot venter på at stjæle elevernes opmærksomhed.

”Vi kan ikke forvente, at vores børn selv kan administrere at have en smartphone i lommen, for det, der hedder FOMO (fear of missing out), er en regulær angst for at være udenfor flokken. Og når man hele tiden selv har mulighed for at afhjælpe den angst, så gør man det selvfølgelig”.

Og hvordan skal vi også kunne forvente det, når selv voksne mennesker kan have problemer med koncentrationen, hvis deres smartphone ligger fremme på arbejdspladsen? En undersøgelse fra University of Texas, lavet af professor Adrian Ward, viser, at vi bliver dummere af at have telefonen ved siden af os, da den tager meget opmærksomhed.

Læs også: Her er forskningen, der kan få dig til at forbyde mobiler på jobbet

Når selv en generation, der ikke er vokset op med telefonens forstyrrelser i folkeskolen, kan have problemer på arbejdspladsen, er der grund til at være bekymret for dem, der vokser op med en smartphone som trofast følgesvend.

Børnene er stukket af

De fleste børn og unge har sandsynligvis helt styr på det, der sker på skærmene. Men de programmer, der bliver brugt i folkeskolen, er ifølge Katrine Pedersen langt under det niveau, børnene kan operere på. Så når læreren bruger teknologien i undervisningen med en elegance som en døvstum svagtseende på en agilitybane – som komikeren Kirsten Birgit ville sige det – mister børnene simpelthen interessen. Og når børn keder sig, vender de blikket mod andre ting.

”Jeg har talt med børn, der nævner, at de har lukket skolens netværk ned, hacket ’matematikfessor’ og sågar nationaltesten”, fortæller Katrine Pedersen og henviser til reseacharbejdet i forbindelse med hendes bog.

Netop disse evner, mener hun, viser, at børnene er stukket af for længst.

”Når de kan hacke Pokemon Go, så de kan sidde på en stol derhjemme og samle Pokemon i San Francisco, kan de selvfølgelig også finde ud af alle mulige andre vilde ting, som vi slet ikke er opmærksomme på. Det er bl.a. derfor, jeg kalder dem ’de digitalt udsatte’ – de er ude over alle stepper, men kender ikke konsekvenserne”, siger hun.

Der er brug for en voksen

Ligesom børn og unge skal kende til de bagvedliggende algoritmer og strukturer i de applikationer, de bruger, skal de også lære, hvor den digitale grænse går. For sådan en findes der faktisk. Noget, der har trendet meget hos børn og unge, er de såkaldte ”offensive memes”, hvor det handler om at være så grov som overhovedet muligt – ofte på bekostning af minoritetsgrupper med udgangspunkt i etnicitet eller køn.

”Det er enormt diskriminerende indhold, som balancerer på grænsen mellem lovligt og ulovligt. Der kommer børnene nogle gange ud på nogle afstikkere, hvor de er på grænsen til en ulovlig handling, uden de nødvendigvis ved det”, siger Katrine Pedersen.

Katrine Pedersen underviser blandt andet børn i selvcensur. Og her er vi tilbage ved de digitale fodspor. For der er ting, som børnene på grund af Big Data ikke bør google, da det kan skabe en mudret dataprofil. Søgninger som ”how to plant a bomb” eller ”how to buy a bazooka”, som for et ungt menneske, der spiller Counter Strike, virker harmløst, kan være medvirkende til, at vedkommende kan ligne en, der er ved at blive radikaliseret. For en computer kan ikke skelne mellem leg og alvor.

”Der er nogle problemer og nogle blinde vinkler, vi ikke ser, og det er dem, vi skal hjælpe vores børn med. Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, hvad de kan digitalt, men jeg er bekymret for, at de ender i de her blinde vinkler, fordi vi voksne ikke er til stede.”