Hvordan træffer vi de sværeste beslutninger i ledelsesrummet? Og hvordan prioriterer vi medarbejderes ve og vel samtidig med, vi er rustede til det voldsomme forandringstempo, der er fulgt i kølvandet på digitaliseringen?

Det er nogle af de spørgsmål, vi sætter fokus på under F5 Box i Aarhus, hvor vi i selskab med tre skarpe talere vil dykke ned i de sværeste aspekter ved ledelse, hvad end det er vanskelige samtaler, fyringsrunder, flytninger eller omstruktureringer. Her vil være best- og worst practice for ledere på mellem- og topniveau, om hvad de skal gøre for at få implementeret store beslutninger, så medarbejdere bevarer arbejdslysten, samtidig med organisationen står stærkt.

F5 Box Aarhus afholdes den 14. maj på Teatret Svalegangen, kl. 15.00-18.30 (dørene åbnes 14.30)

Speakers
Mona Juul
Erhvervskvinden, direktøren, politikeren og bestyrelsesmedlemmet Mona Juul har prøvet de fleste ting i sin karriere. Hun har lagt arm med mange svære beslutninger og vil på F5 Box i Aarhus dele ud af sine erfaringer fra knap 20 år som direktør i et af landets største reklamebureauer og fra diverse bestyrelsesposter. Hun vil blandt andet vende de mange svære valg, hun har truffet – blandt andet at skulle fyre 37 medarbejdere på samme dag. Mona tager i dag en pause fra erhvervslivet og er spidskandidat for det Konservative Folkeparti i Østjylland. Hun er dog entydigt på F5 Box for at dele ud af sin ledererfaring.
Erik Korsvik Østergaard
Når det kommer til ledelse, er der få, der er mere vidende end Erik Korsvik Østergaard. Som rådgiver for ledere har han mange års erfaring med strategiimplementering, beslutningstagning og forandringsledelse. I krydspresset mellem teori, praksis og mega-trends forsøger Erik Korsvik Østergaard at guide ledere til at træffe langtidsholdbare løsninger, der peger langt ud i fremtiden. På F5 Box vil han dele ud af sin erfaring fra etablerede danske virksomheder og start-ups og se på både pletskud og vildskud. Du kan se en kort video med Erik her.
Henrik Rosendahl
Henrik Rosendahl har arbejdet med forandringsledelse i over 15 år i forskellige lederstillinger i det private. Han tiltrådte januar 2018 stillingen som Underdirektør i Gældsstyrelsen, der skal sikre inddrivelsen af borgere og virksomheders gæld til det offentlige. Henrik er direktionsmedlem i Gældsstyrelsen, og er ansvarlig for etablering og drift af ét af fem driftscentre i Ringkøbing, som i 2018 er gået fra 0 til 240 medarbejdere. Han vil dele ud af sin erfaring med forandringsledelse på F5 Box i Aarhus.

Log ind hvis du har en F5-konto

Log ind hvis du har en F5-konto

Velkommen tilbage,

Jeg har glemt mit kodeord

Opret en profil og kom igang...

Sssssch, ny kode på vej. Tjek din mail.

Tilbage til login