Hun vejleder Japans premierminister om robotteknologi. Hun har flere bøger om fremtidens arbejdsmarked på cv’et og kommer med en klar besked: Du skal tilbage på skolebænken, og du får snart mere fri. Det lyder bekvemt. Det bliver det formentlig ikke.
Hun er en af verdens mest indflydelsesrige forskere inden for fremtidens arbejdsmarked. Hun rådgiver verdens største virksomheder og toppolitikere som Japans premierminister Shinzo Abe om fremtidens arbejdsmarked med robotteknologi. Og hun skriver for de fornemste tidsskrifter.
Britiske Lynda Gratton fra London Business School er go-to-kvinden, hvis man ønsker et kig i krystalkuglen. Forleden gæstede hun København og Dansk Erhverv, hvor F5 fik mulighed for at spørge ind til, hvordan arbejdslivet kommer til at se ud om 20 år med en galopperende teknologisk udvikling.
’Bør vi overhovedet frygte AI?’
”Jeg frygter overhovedet ikke den teknologiske udvikling. Jeg tror, at den både kan og vil frigøre mennesket fra kedelige jobs”, siger hun og tilføjer med et smil:
”Og så vil vi formentlig få den fire dages arbejdsuge”.
For teknologien vil frigive noget tid, som vi kan bruge til andre formål, siger hun. Og det fornemste formål, vi skal bruge tiden på, som både samfund, erhvervsliv og individ er at blive klogere. For forandringshastigheden er så voldsom, så hjernen skal holdes i gang løbende.
”Det, vi ser nu, er, at vi bevæger os mod ægte kunstig intelligens. Når vi taler om et tiårs perspektiv, vil der være maskiner, der kan tænke som mennesker, hvilket ingen maskiner kan i dag. Det, vi har set, er med andre ord ingenting i forhold til, hvad der vil ske snart. Det siger jeg ikke for at være sensationel, men helt pragmatisk og som forsker der ser på, hvad der sker”, siger hun og advarer:
”Vi må tænke meget grundigt over, hvad det betyder for os alle, der lever om 20 år”.
Du kommer ikke uden om livslang læring
Hendes største råd til både stater, virksomheder og individer er læring – og læring gennem hele livet.
”Vi skal fokusere på læring. Livslang læring. Jeg har skrevet fire bøger om fremtiden, og jeg startede ikke som en læringsekspert, men jeg kan se, at voksenlæring er nøglen til al succes fremadrettet”, siger Lynda Gratton og fortsætter:
”Det giver sig selv, at vores uddannelsessystemer er utrolig ringe indrettet til at lære gennem hele livet og tilpasse sig nye vilkår”, siger hun som en af de store udfordringer. Derudover har læring som aktivitet et utrolig godt image, der ikke altid indfanger mængden af blod, sved og tårer, der skal lægges i det. For det er hårdt arbejde, siger hun.
For du mindes, kære læser, måske dit mislykkede forsøg om at lære spansk på et aftenskolekursus. Lige meget, hvor mange onsdagsaftener, du brugte på at lære at bøje ’at være’ og ’at have’, så gik den famøse klap ikke op. Og var det ikke også meget lettere at lære i barndommen?
”Der er faktisk ingen evidens for, at det bliver sværere at lære i voksenlivet. Når det for eksempel er lettere at lære sprog som barn, er det fordi vi bruger mere tid på det som børn”, siger hun. Netop derfor skal vi også omstille ideen om, at skole og uddannelse hører ungdommen til.
”Vi må ændre måden, vi lever på fra en trefaset livsstil (barn- og ungdom med læringskurve, voksenliv med arbejde, og alderdom med pension, red.) til en multifaset livsstil, hvor vi aktivt tager tid ud af kalenderen til at lære. Så ville vi faktisk være i stand til at lære nye færdigheder”.
Af samme årsag mener hun også, at det ikke bliver forbeholdt de unge at tage et sabbatår.
”Hvorfor er det kun unge, der skal tage sabbatår? Det skal man også som voksne. Og med maskiner, der øger produktiviteten, så burde det være muligt for mennesker at holde mere fri. Så ja, vi forudsiger mindre arbejde og en fire dages arbejdsuge til gengæld for livslang læring”, siger hun.
Menneskelige evner får en ny værdi
Og hvad er det så de mange læringstimer skal bruges til? Svaret er ret entydigt. Det handler nemlig om at styrke de mest menneskelige egenskaber, forklarer Lynda Gratton. Det rammer i første omgang alle former for rutineopgaver.
”Formentlig vil du have 30-40 forskellige opgaver i dit arbejdsliv, du udfører. Grundlæggende vil alle rutineopgaver, skriveopgaver, analytiske som manuelle, hvor du præcist kan skrive, hvad du gør, formentlig blive overtaget af robotter. Det gør de allerede mange steder, og det vil kun blive mere”.
Men det stopper ikke her, hvilket teknologien omkring selvkørende biler er et levende bevis på.
”Hvad er så det næste? Maskiner og robotter vil overtage de ikke-rutineprægede opgaver. Opgaver der er langt sværere at beskrive rutinen for såsom at køre lastbil. Så hvad sker der med de for eksempel fire millioner, der kører lastbil i USA? Det er et job, vi for få år siden regnede for noget, kun mennesker kunne gøre, og som ligesom mange mere analytiske opgaver ligeså stille bliver overtaget af maskiner”, siger hun.
”Men der vil altid være opgaver, som kun mennesker kan løse”, siger hun. Og netop her clasher vores neurologiske evner med behovene i fremtiden.
”Når vi møder nogle af de forandringer, der sker som følge af automatisering, så bliver vi bange. Og ironisk nok, når vi bliver bange, begynder vi at tænke mere som maskiner. Når vi er bange, så bliver man bedre til at løse allerede definerede opgaver, og dårligere til menneskelige egenskaber som empati og kreativitet. Det er lidt bekymrende, fordi vi er nødt til at sætte fokus på de menneskelige egenskaber”, siger hun.
”Hvis vi vil lære at arbejde sammen med maskiner, må vi lære at være mere menneske og gøre det, mennesket gør utrolig godt. Evner som kreativitet, aktiv lytning og refleksion. Og det kræver fokus på læring”.
Derfor skal den enkelte ikke nødvendigvis tænke i, hvilke kvalifikationer der skaber muligheder fremadrettet, mener hun.
Hun kommer med et eksempel fra Singapore, hvor regeringen igangsatte læringsprogrammer, hvorefter majoriteten af de involverede startede på koreansk-kurser – slet og ret fordi det mest populære tv-program kom fra Sydkorea.
”Jeg spurgte: ’Er I ikke skidesure over, at de lærer et relativt ubrugeligt sprog for jeres penge?’ Hvortil de svarede, at læring var ligesom en muskel ’Og så længe, man rører sig, er det godt’, hvilket er en god måde at se det på”, forklarer hun.
Ros til dansk disruption
Det er dog ikke kun den sydøstasiatiske bystat, der gør det godt. Hun roser Danmark for sammen med Singapore og Japan at være de mest omstillingsparate til fremtidens arbejdsmarked.
”Det, Danmark har gjort godt, er, at regeringer har haft en grundlæggende forståelsen for jobbenes økosystem, og hvordan det forandrer sig hele tiden. Det har I researchet godt på. Det er jo tydeligt, at det også handler om, at det er et lille land, og et meget homogent arbejdsmarked, så det gør det meget lettere. Det er noget vi i omverdenen skeler til, og jeg har i både Singapore og Japan brugt Danmark som et godt eksempel”, siger hun til F5 og fortsætter:
”Men for de fleste andre lande vil den omvæltning være ekstrem vanskelig”.
Og hvad så med fremtiden? Hvem er sikker? Vi spørger hende, hvad vi skal fortælle vores børn, hvis de skal stå stærkt i fremtidens automatiserede, globaliserede arbejdsmarked.
”Det vigtigste, du skal sige, er, at de skal lære hele livet i gennem. Det var det jeg fortalte mine egne børn. Men jeg kan ikke sige, ”tag denne her uddannelse” for vi aner ikke, hvad der kommer som det næste, vi har virkelig ingen ide. Men vi ved, at det menneskelige bliver vigtigere og vigtigere. Kreativitet, empati og indsigt bliver vigtigere”, siger Lynda Gratton.