Innovation i det offentlige og tv-programmet “Undercover Boss” har mere til fælles, end man skulle tro. Begge steder handler det om, hvordan empati får direktøren til at ændre på arbejdsgangene og trigger kreativiteten.
Der er måske noget om ordsproget “nød lærer nøgen kvinde at spinde”. For når økonomien presser, kan kreative idéer opstå – men det kræver, at man fokuserer på empatien i stedet for effektiviseringen.
Med krav om en årlig besparelse på 2 % er den offentlige sektor nødt til at tænke i nye baner, hvis den som minimum skal holde samme serviceniveau for færre kroner og øre. For at få succes med det handler det om at vende en besparelse fra at være noget negativ til snarere at være et ‘kreativt benspænd’. Det er i hvert fald erfaringen hos Diana Arsovic Nielsen, der er innovationschef i Københavns Kommunes innovationshus.
En undersøgelse af Center for Offentlig Innovation fra 2016 viser, at når økonomisk pres har igangsat en innovation, oplever syv ud af ti arbejdspladser en øget effektivitet. Uden det økonomiske pres er tallet kun fire ud af ti.
“Når man har få midler, får medarbejderne en utrolig evne til at generere kreative idéer, og så går det op for en, at gode idéer faktisk ikke kommer af at have penge. De kommer, fordi man oplever nye udfordringer, som skal løses,” fortæller Diana Arsovic Nielsen.
Empati som drivkraft for innovation
Hvis målet på forhånd er at opnå effektiviseringer, er projektet så godt som dømt til at mislykkes. Et krav om effektivitet igangsætter ikke i sig selv kreativiteten, mener Diana Arsovic Nielsen. Det gør empati til gengæld.
Læs også: 10 råd til offentlig innovation
Det er præcis, som man kender det fra “Undercover Boss”. Så snart den administrerende direktør møder de ansatte og oplever deres udfordringer på egen hånd, kaster han sig ud i at ændre arbejdsgangene til det bedre.
“At leve sig ind i, hvor utilfredsstillende det må være at være den, der bliver udsat for en dårlig behandling eller service, er en rigtig god drivkraft for kreativitet. Det er helt utroligt, hvad folk kan, når noget er problematisk for nogen, de holder af,” siger Diana Arsovic Nielsen.
Derfor bør en god leder ikke starte et innovationsprojekt med at spørge: “Hvordan kan vi gøre det her mere effektivt?”. I stedet bør lederen spørge: “Hvordan kan vi sikre borgerne den samme service for færre ressourcer”.
Gør det usynlige synligt
Men selvom et innovationsprojekt bliver framet på den rette måde, er det ikke ensbetydende med, at medarbejderne kommer på idéer, der fører til øget effektivitet. Det er ingen kritik af medarbejderne. Ofte taler de ud fra det, de er bevidste om, at de gør i deres hverdag, men løsningerne på deres udfordringer gemmer sig typisk i den ubevidste adfærd.
Derfor gælder det om at gøre det usynlige synligt ved at vise det. Helt bogstaveligt. Medarbejdere og ledelse skal sammen undersøge og afdække alt det, medarbejderne gør ubevidst, hvis man vil opdage de ikke-erkendte behov.
Eksempelvis har de i innovationshuset tidligere filmet en indkøbssituation på et plejehjem for at opdage, hvor langsommelig og indviklet processen var. De har også afdækket en gruppe borgeres udfordringer ved at håndtere penge som et rollespil med de ansatte, så de kunne prøve borgernes udfordringer på egen krop.
“Nogle situationer kan være ekstremt abstrakte, når man taler om dem, og der hjælper det at se dem i stedet for. Når du kan tilvejebringe ny viden ud fra en observation, er det meget mere interessant at diskutere løsninger,” forklarer Diana Arsovic Nielsen.
Praktisk genvej til idéerne
På samme måde kommer idéerne ikke af at sidde i rundkreds og snakke om dem. De skal også gøres synlige. Medarbejderne er praktikere, der måske ikke kan beskrive idéerne i pæne vendinger. Men er der noget, de kan, så er det at vise det.
Hvis udfordringen er indretning af industrikøkkener, er det en mulighed at bygge papmoduler af køkkenet op, så medarbejderne kan afprøve nuværende løsninger og finde på nye og bedre løsninger. Skal man lave et badeværelse på et sygehus, kan det også være en ide at afmærke rummets størrelse på gulvet, så medarbejderne kan møblere rundt på interiøret og se, hvordan de bedst muligt kan indrette badeværelset.
“Vi er nødt til at komme tilbage til leg og det udfordrende. Det er i det rum, at innovationen bor”, siger Diana Arsovic Nielsen.
Læs også:
Ny innovations-boss: Følelser er vigtigere end strategi
Professor: Manglende innovation er et problem for dansk vækst
Marketings talknusere dræber nytænkning