Vi bliver ældre og ældre – også i vores job. Særligt ledere og højtuddannede har fået et ryk opad aldersstigen. Men er der en maxgrænse for, hvor længe vi kan varetage et krævende job? Vi har talt med en hjerneforsker om den aldrende hjerne.
Danske chefer bliver ældre og ældre. Selvom ingen kan flygte fra tidens tand, er gennemsnitsalderen blandt ledere steget markant ifølge Dansk Industri. For eksempel er andelen af chefer i det private, som har rundet 50 år, steget fra 35% til 44% i perioden 2010-2016. Samtidig er gennemsnitsalderen steget fra 45,7 til 47,7 år samtidig med en stigning i chefer over 60 år.
Den stigende alder har en håndfuld logiske forklaringer på sig. Dels har reformsporet med afskaffelse af efterlønsordningen og en hævet pensionsalder gjort sit for at holde os længere tid i manegen. Derudover er mere friske ældre i både krop og sjæl med til, at flere bliver længere på både arbejdsmarkedet og i lederjob.
I den faglige organisation, Lederne, er de positivt stemt over, at flere bliver hængende i lederstillinger. Det forklarer Kim Møller Laursen, der er analysechef hos organisationen over for DI Business.
”Der er rigtig mange ledere, der har lyst til at fortsætte med at arbejde og synes, at de kan bidrage med noget. Det synes vi er meget positivt. Og det er jo også godt for økonomien, at flere bliver ved med at arbejde”, siger han. De forventer samtidig, at flere og flere ældre bliver på arbejdsmarkedet og i lederstillinger fremadrettet.
Men er det nødvendigvis godt, at direktionen bliver ældre og ældre? For selvom mange danskere generelt føler, at de kan kapere flere år i i felten, kan alder og et tårnhøjt arbejdspres være en dårlig kombination.
Hjernens forfald kan ikke bremses
Hjerneforsker ved Københavns Universitet Troels W. Kjær påpeger, at hjernen unægtelig bliver dårligere og mere sygdomsramt. Men der vil alt andet lige være flere, der kan tage flere år i krævende stillinger. Her er det op til den enkelte at vurdere, hvorvidt man skal fortsætte længe i krævende jobs på arbejdsmarkedet.
Kan man blive for gammel til at varetage et job med stort ansvar for andre mennesker?
”Jeg tror, det er en individuel vurdering. Der vil være flere og flere mennesker, der klarer sig godt længere op i årene. Og de skal selvfølgelig have mulighed for at spille ind med det, de kan. Men det, der tit er problemet, når man har været vant til at være kaptajn på skuden, er, at man ikke kan se, det man ikke kan. Så hvis man husker at overgive noget af det, man ikke kan til nye kræfter, kan der sagtens være plads til en 80-årig på arbejdsmarkedet”, siger han.
Han forklarer, at alderen, ikke overraskende, er svær at holde fra livet.
”Vores krop kan selvfølgelig ikke leve evigt, og der er nogle aldringsprocesser, der er i alle dele af kroppen, også i hjernen. Så er der også nogle sygdomsprocesser. Og det er, når der for eksempel kommer en blodprop i hjernen, der kommer aflejringer af tau-proteiner, der har at gøre med Alzheimers. Og de processer kan vi ikke rigtig stoppe endnu. Der findes nogle genetiske markører, vi kan pille lidt ved, men grundlæggende er der en langsom nedbrydelse af hjernen”, siger han og forklarer, at nervecellerne i hjernen bliver dårligere til at forbinde sig med andre, hvilket skaber en dårligere hjerne. Dermed går det støt ned ad bakke fra 25-årsalderen og frem.
”Når de (forbindelser mellem nervecellerne, red.) er stærke og velfungerende, er hjernen stærk og velfungerende. Når de forsvinder eller bliver svage, bliver hjernen langsommere. Det viser sig typisk ved, at vi har svært ved at huske navne og sådan. Det bliver så flere og flere ting, hvis man udvikler demens. For at glemme med alderen er helt normalt, men at miste retningssans og at glemme at tage tøj på er mere alvorligt”, siger han.
Sociale top har mindre risiko for demens
Hvad der taler for, at ledere og mennesker i tunge vidensjob kan arbejde i flere år end andre, er, at mennesker, der bruger hjernen meget og er travlt optagede, har mindre risiko for at udvikle demens.
”Det holder hjernen i form at bruge den. Og arbejde er en af tingene. Man har set på folk, der har hjemme i socialgruppe 1, der typisk har mere alsidigt og krævende arbejde end folk i socialgruppe 5, og her ser vi, at man udvikler Alzheimers senere, hvis man er i socialgruppe 1. Så meget tyder på, at det at bruge hjernen er godt”, siger Troels W. Kjær og fortsætter:
”Det at bruge den i arbejdsmedfør er sikkert også rigtig godt, men måske vi en gang i mellem skal komme ud af komfortzonen og gøre noget, vi normalt ikke gør. Synge en sang eller tale med folk i toget, vi ikke kender. Noget, hvor vi styrker hjernen på en ny måde. For det, der er godt for hjernen, er at gøre noget nyt”.