da
da
sv

Chefen – den nødvendige idiot?

8 min

At påtage sig en lederrolle er også at påtage sig en skurkerolle, da jobbet i chefstolen ofte flankeres af upopulære beslutninger blandt medarbejderne. Positionen som ‘den dumme chef’ er dog lederes nødvendige lod, så længe man er sin rolle bevidst, mener ledelsesrådgiver Annette Klausen Bengtsson.

Hvad tænker danskerne om deres chef?

Vurderet ud fra de foreslåede søgninger, som Google leverer, når man taster ‘min chef er’, er svaret bestemt ikke opløftende. Blandt forslagene finder man psykopat, sur, ubehagelig, inkompetent og en idiot – meget lidt flatterende karaktertræk, der dog alle er blandt de mest udbredte chef-prædikater blandt danskerne på nettet. Indrømmet; det er formentlig sjældent, at vi googler ‘min chef er rar’, men hvorfor er det trods alt så voldsomt negative tillægsord, mange danskere tilsyneladende bruger om deres chef?

Ifølge ledelsesrådgiver Annette Klausen Bengtsson ligger det i lederrollens natur, at ikke alle kan lide én. En chef har ret til at bestemme og må indimellem tage beslutninger, som medarbejderne er uenige i. Derfor vil lederen uundgåeligt blive betragtet som en idiot af nogle medarbejdere.

“Det er chefens lod, for hvis man stiller sig ud på scenekanten, vil der altid være nogen, der synes, man er klog, og nogen der synes, at man er dum. Man må huske sig selv på, at det ikke er en popularitetskonkurrence. Man er ansat til at gøre det bedste for virksomheden,” siger Annette Klausen Bengtsson.

Hun opfordrer dog samtidig ledere til at give deres medarbejdere så meget information som muligt om, hvorfor en – muligvis upopulær – beslutning skal føres ud i livet. Det handler både om at være loyal over for topledelsen, hvor beslutningen – eksempelvis om en kommende fyringsrunde – er taget og om at være klar til at vise omsorg for medarbejdere, der måtte være nervøse for situationen. Samtidig skal lederen være opmærksom på, at de enkelte medarbejdere helst skal have tingene at vide på forskellige måder, så man ikke overgår til rollen som ’unødvendig idiot’.

“Nogle mennesker er – firkantet sagt – motiverede af at gå på arbejde for at have råd til at holde fri. Andre vil gerne udvikle sig personligt og fagligt, mens andre igen er motiverede af det sociale fællesskab og elsker den kollegiale sparring. Så hvis lederen stiller sig op og siger: ‘nu skal I høre, det her er godt for virksomhedens bundlinje’, så vil det i nogle medarbejderes ører lyde som: ‘nu skal I presses, så aktionærerne kan få nogle flere penge’”, forklarer hun.

Det vigtige pejlemærke

Men behøver det overhovedet være et problem, at nogle medarbejdere ser chefen som idiot, hvis chefen i bund og grund er ligeglad, og afdelingen når sine mål? Ja, lyder svaret fra Annette Klausen Bengtsson, der selv har en lederkarriere bag sig. Dengang gik det op for hende, at hun selv havde været lidt for ligeglad med, hvordan medarbejderne så på hende, og det fik konsekvenser for den interne kommunikation.

“Jeg har aldrig været bange for, hvad folk synes om mig, men det betød, at jeg blev lidt for ligeglad med at blive set som en idiot. Det var først, da jeg oplevede meget modstand og selv tænkte: ’er de idioter hele bundtet?’, at det gik op for mig, at jeg ikke var dygtig nok til at kommunikere. Jeg havde taget lederuddannelser, men jeg havde også brug for at forstå mere om mennesker, så jeg uddannede mig inden for psykologi og NLP, og så blev det utrolig nemt at være leder. Som ledere skal vi forstå en virksomheds strategi og så videre, men vi skal også forstå mennesker,” fastslår hun.

Det betyder dog ikke, at chefen skal forsøge at være venner med alle.

“Tværtimod vil en chef, der forsøger at være det, sjældent blive vurderet særligt positivt af medarbejderne. Medarbejdere vil have en chef, der skaber tryghed, og man kan ikke være tydelig og skabe tryghed, hvis ikke man er til stede og har tid til at lede”, siger hun og uddyber:

”Nogle gange vil man blive upopulær, men alternativet er en utryghed, hvor folk er bange for at begå fejl, og dermed tør de ikke prøve noget nyt. Hvis en chef opdager, at folk ikke tør prøve noget nyt eller ikke tør sige, når de har lavet en fejl, så har chefen tydeligvis skidt i nælderne. Det er et stort pejlemærke i den forkerte retning,” siger Annette Klausen Bengtsson og opsummerer:

“Man skal gøre op med sig selv, at man ikke kan gøre alle tilfredse. Men man behøver ikke at være en idiot. Man kan godt skabe utilfredshed på en ordentlig måde.”

Kortere vej til idiot-rollen

Har man det svært med, at nogle tænker negativt om én, er det næppe blevet mere attraktivt at være leder, for det er nemmere at blive betragtet som en idiot i dag end for år tilbage, vurderer Annette Klausen Bengtsson.

“Medarbejdere i dag vil have medbestemmelse og indflydelse. I gamle dage var det nemmere, da der stod en værkfører og sagde: ‘sådan her gør vi’, og så gjorde folk det. I dag vil medarbejdere forstå det, de skal, og det skal give mening”, fortæller hun.

Ikke mindst de yngre generationer på arbejdsmarkedet har nye forventninger til deres leder. De forventer anerkendelse og feedback fra dag ét, og derfor er ledelsesstilen vigtig for, at virksomheden ikke skal miste medarbejdere, der måske hurtigt tænker ‘idiot’ og finder et andet sted at arbejde, forklarer Annette Klausen Bengtsson.

“Man fristes til at tro, at millennials bare er selvkørende, men det er de ikke. Den 50-årige ansatte er mere tilbøjelig til at sige ’ok’ til en opgave og løse den uden for mange spørgsmål. Samtidig er tendensen, at de unge shopper rundt på arbejdsmarkedet. De har ikke tænkt sig at blive i et job i ti år, og derfor skal lederne være meget mere fokuserede på at lede dem, så de har lyst til at blive længere. Derudover skal lederen have overblik over, hvem der laver hvad og dermed overblik over, hvilke kompetencer, der forsvinder, når nogen forlader arbejdspladsen. Det overblik har man ikke som leder, hvis man sidder begravet i egne opgaver”, siger hun.

Det lyder enkelt, men mange ledere bruger netop for meget tid på egne faste arbejdsopgaver i stedet for personaleledelse. Det er i hvert fald Annette Klausen Bengtssons oplevelse, når hun besøger danske virksomheder.

“Først og fremmest skal en leder have afklaret med sin egen chef: ‘hvad er egentlig præmissen for min rolle? Hvor meget tid skal jeg bruge på personaleledelse og hvor meget på egne opgaver?’ Når jeg sidder med en leder og ser vedkommendes kalender, er det ofte skræmmende, hvor meget tid der går med at drifte egne opgaver. Jeg plejer at sige, at det er den bedst egnede til den laveste pris, der skal løse en opgave. Så siger lederen måske: ‘jamen, jeg er den bedst egnede’, men så må lederen klæde medarbejderne på til at blive den bedst egnede, for lederen er i hvert ikke den billigste til at løse opgaven.”

 Annette Klausen Bengtsson er ledelsesrådgiver og foredragsholder og indehaver af Klausen & Bengtsson. Hun er uddannet inden for logistik og spedition, er tidligere logistikchef og desuden NLP Master Practitioner, og NLP Master Trained Coach.