Digitale platformsvirksomheder skaber værdi uden at betale løn. Det truer det kapitalistiske system og kan ødelægge vores samfund, advarer forfatter og forsker Michel Bauwens
Eksponentielle organisationer (ExO’er) har været det helt store emne blandt innovative erhvervsfolk, siden bogen af samme navn blev udgivet på dansk for et års tid siden. Men eksponentielle organisationer er ikke noget, vi skal hylde. Tværtimod er den slags virksomheder symptomer på en værdikrise skabt af digitaliseringen. En krise som vil sprede sig til alle dele af samfundet og i sidste ende ramme it-firmaerne selv.
Det mener den belgiske cyber-filosof, Michel Bauwens, der udover at være stifter af det globale netværk P2P Foundation også er kendt som forfatter og forsker. P2P Foundation har til mål at studere, dokumentere og udbrede brugen af decentrale digitale samarbejdsværktøjer. En mission, der
“Jeg kalder dem ikke for ExO’s men derimod for netarkiske kapitalister. Det er virksomheder, som udnytter netværkets hierarki. De skaber ikke i sig selv værdi, men høster ufattelige mængder værdi uden at geninvestere den. Det er blandt andet med til at medføre den værdikrise, vi ser lige nu,” siger han.
“Hvis du kigger på en klassisk medievirksomhed, så ansatte man folk, betalte dem og solgte deres ting til en merpris. De netarkiske kapitalister gør derimod bare deres brugere i stand til at dele og samarbejde. Et firma som Facebook har i virkeligheden meget få ansatte i forhold til, hvor mange penge de tjener. Alligevel er de i stand til at udkonkurrere og og ødelægge gigantiske konglomerater. Facebook er lige så meget værd som en bilproducent, og de har 6000 ansatte, hvorimod bilproducenten skaber jobs for en halv million mennesker. Værdikrisen opstår fordi vi skaber flere og flere ting, som ikke involverer penge. Du har en eksponentiel vækst i værdiskabelse, mens væksten i indtjeningsmuligheder kun er lineær,” påpeger Michel Bauwens.
Han mener, at det udfordrer en grundlæggende præmis i kapitalismen:
“Kapitalisme har brug for to ting. Produktion og salg. Men hvis vi ikke længere betaler folk for det, de producerer, hvordan skal de så have råd til at købe? Det er en tiltagende trend, at værdiskabelse foregår uden for det kapitalistiske kredsløb,” forklarer internet-aktivisten.
Skeler man til Silicon Valley og de her ExO’er, så virker det som om, at de fejrer den udvikling. Det lyder mere som om, at du er bekymret?
“Det er selvfølgelig en fantastisk udvikling, hvis man er stifter af sådan en unicorn (startup med milliard-værdi, red.). Men for samfundet som helhed er det ikke godt. De her unicorns eller ExO’er har en parasitisk form idet, at de ikke skaber noget selv. Facebook ville for eksempel ikke være noget værd uden os. Facebook tjener masser af penge på, at vi er to milliarder mennesker, som interagerer, men intet af værdien går tilbage til brugerne. Det er ikke dem, der laver ‘musikken’, det er os, der laver den. Det er et problem både for kapitalen og for os borgere, fordi vi har et stigende prekariat (social gruppering med usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, red.)”
Værdikrisen kommer fra alle sider
F5 møder Michel Bauwens i hans hjem i Chiang Mai i Nordthailand, hvor han har boet, siden han i starten af årtusindeskiftet havde en åndelig vækkelse, der fik ham til at sige farvel til erhvervsliv og karriere for i stedet at kaste al energi ind P2P-samarbejde og nærmere bestemt; hvordan denne form for samarbejde kan være med til at skabe en mere bæredygtig verden.
Sjovt nok var Michel Bauwens forud for sin tid med sit valg af opholdssted. Chiang Mai er har de seneste år udviklet sig til at blive hovedstad for de digitale nomader. Denne subkultur har Bauwens dog ikke den store kontakt til. Som han siger: “Når man er ude og rejse og tale til konferencer syv måneder om året, så vil man bare gerne have det stille og roligt, når man kommer hjem”.
Den 58-årige forfatters kontor har bogreoler fra væg til væg. Der står blandt andet værker af kritiske tænkere som Peter Sloterdijk, Nicolas Nassim Taleb og Jeremy Rifkin.
Bauwens viser et udkast til en videnskabelig artikel om værdikrisen frem, som han i øjeblikket arbejder på med den græske forsker Vasilis Niaros. Notehenvisninger danser rundt på siderne, ligesom de sociologiske og teknologiske termer.
“Der er flere elementer i værdikrisen end bare de netarkiske kapitalister,” forklarer han.
“Sådan noget som automatisering kommer også til at lægge yderligere pres på det nuværende arbejdsmarked, en masse jobs vil forsvinde – tal mellem 8 og 50 procent har været fremme. Lige meget hvad det bliver, så er det dog sikkert, at vi kommer til at skabe endnu mere værdi med endnu færre folk i fremtiden,” siger han.
Linux og WordPress sejrer uden kapital
P2P Foundations udgangspunkt er, at verden ændrede sig fundamentalt i 1993. Dengang blev browseren opfundet, og det gav pludselig folk mulighed for at organisere sig på helt nye måder. Det blev muligt at indgå i peer to peer-relationer organiseret på baggrund af interessefællesskaber og kreere utrolige ting sammen.
Wikipedia er et glimrende eksempel på noget, der er blevet til gennem et selvorganiserende, fortrinsvist decentralt stykke arbejde. På samme måde findes der i dag et hav af open source-projekter. Det er ikke bare esoteriske nicheprojekter, som kun kommer nørden i kælderen til gavn, men noget som alle – fra privatpersoner til profitorienterede organisationer har taget til sig.
WordPress og Linux er oplagte eksempler. Der vil kun komme flere af den slags opfindelser, lyder prognosen fra Michel Bauwens, og noget af det mest interessante ved digitale produkter er, at når først de er blevet skabt, så kan de leve og sprede sig med minimal indsats fra ophavsmændene. Et stykke software bliver ikke ringere, fordi naboen også har det. Tværtimod. Den egenskab udfordrer grundlæggende traditionelle markedsmekanismer.
“Værdikrisen består også i, at flere og flere folk er i stand til at skabe nyttige ting sammen ved at dele deres viden gennem et medie, der skaber overflod. Kapitalisme fungerer gennem begrænsninger; det står på side 1 af lærebogen i økonomi. Det handler om udbud og efterspørgsel, og der skal være en spænding imellem de to. Med digitaliseringen har vi en helt anderledes mekanisme, hvor udbuddet altid kan følge med efterspørgslen,” siger Michel Bauwens.
Han sammenligner dette årti med et andet vigtigt historisk nedslagspunkt. Nemlig da viden gik fra at være noget som latin-kyndige præster havde patent på til at være noget alle kunne sprede gennem bøger.
“Da reformationen fandt sted i 1500-tallet og Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten kom en teknologi, der langsomt, men sikkert ændrede alting. På samme måde, så har opfindelsen af nettet og i særdeleshed browseren i 1993 vendt op og ned på, hvordan vi organiserer os. Lige pludselig er det blevet meget let og billigt at organisere sig og skabe værdi i fællesskab. Der er et interessant studie fra Holland, der hedder Homo Corporans, der viser, at antallet af borgerinitiativer vokser meget lidt fra 1980’erne og frem til 2005, hvorefter det stiger eksponentielt. Tidligere var det forbeholdt stater og store virksomheder at organisere og skabe netværk. Men prisen for selvorganisering er i dag blevet så lav, at alle kan gøre det. Det ser jeg som en revolution sociologisk set.”
Overgår til den fysiske sfære
Michel Bauwens forklarer, at den udvikling vi i øjeblikket ser med software også vil finde sted, når det kommer til fysiske produkter. Han peger på 3D print med genanvendelige materialer eller bæredygtig energi som oplagte eksempler. På den måde er der brug for endnu færre hænder i økonomien.
“Når først du har sat solpaneler op, så er de der for altid, og der skal kun bruges en minimal indsats på at vedligeholde dem,” påpeger han.
“Men problemet i sig selv er ikke bæredygtig energi, 3D print, automatisering eller P2P-samarbejde. Det er snarere, at værdien bliver trukket ud og ikke geninvesteret. Da man gik fra landbrug til industri, mistede man millioner af landbrugsjobs, men fik nye i industrien. Da industrien gik til serviceøkonomi, opstod der igen nye jobs. Men der er ikke jobs til alle i informationsøkonomien; det er en myte. Information eksisterer i overflod. Resultatet bliver, at der er et læk i værdicirkulationen,” siger Bauwens.
Det åbne bidragsregnskab kan afløse lønsedlen
Noget af det P2P Foundation arbejder på i øjeblikket er at være med til at finde en værdikæde, der virker i en ny æra, hvor lønsedlen giver mindre mening.
“Flere og flere lever på nye måder og opnår indkomst fra ti forskellige steder i stedet for løn fra blot en enkelt arbejdsgiver. I det gamle system havde man lønmodtager som arbejdede 37 timer om ugen og fik løn for det. I det nye system er folk mere ‘contributors’ i stedet for lønmodtagere,” siger Michel Bauwens.
Han forklarer, at noget af det allerhotteste i P2P-kredse lige nu er et system ved navn ‘open contributary accounting’. På dansk kunne man kalde det for ‘det åbne bidragsregnskab’. Et system, hvor alle deltagere kan registrere deres bidrag. Efterfølgende får de andre deltagere lov til at bedømme bidraget, hvilket resulterer i karmapoints. Når en organisation opnår indtægt, så fordeles den til bidragsyderne ved hjælp af disse karmapoint.
Sensorica er en af disse nye organisationer, som Bauwens taler om. Montreal-firmaet arbejder egentlig med forskellige sanse-teknologier, men da firmaet ikke er en traditionel profitmaksimerende organisation med én eller flere ejere, er der brug for en utraditionel løsning. Derfor bruger firmaet et regnskab, hvor bidragsyderne selv er med til at vurdere andres bidrag. Da det ikke allerede findes er det ene af Sensoricas to spor at videreudvikle systemet. Michel Bauwens fremhæver det israelske system Backfeed, som er drevet af blockchain-teknologi som et lignende styresystem for fremtidens decentrale organisationer.
Fra ekstraherende til generende
Michel Bauwens mener, at mange af verdens problemer lige nu skyldes, at den dominerende tankegang blandt virksomheder handler om at tage i stedet for at give.
Når landbrug udpiner jorden uden at give næring tilbage til den, så går den til sidst under. På samme måde så bruger Uber og Facebook ressourcer uden at give nok tilbage. Uber og hele idéen om ridesharing er i princippet god, forklarer Michel Bauwens, men når man ser 100 Uber-chauffører cirkulere rundt som hajer på udkig efter bytte lørdag aften, fordi konkurrencen er så hård og lønnen lav, så forsvinder alle de positive elementet; socialt og miljømæssigt.
Men P2P-teoretikeren kan dog sagtens se eksempler på en nye type af organisationer, som ganske vist ikke er eksponentielle, men som er banebrydende på deres egen facon.
“Jeg er meget betaget af en organisation som inSpiral fra New Zealand, der bruger open source-systemer og som arbejder mod at geninvestere overskuddet ind i forskellige projekter som eksempelvis at skabe bæredygtige boligprojekter i Auckland. Det er ikke en nonprofit-organisation, men det den er heller ikke for profit. Der er en ny form for organisation, som viser, at det ikke behøver at være enten stat eller privat.”