København har potentialet til at blive Nordens nye fintech hub. Men for at overhale Stockholm er der brug for øget opbakning både politisk og finansielt, viser rapport
“Jeg håber, at flere vil tage imod tilbuddet om at flytte ind i vores lokaler, så fintech-miljøet kan blive større og endnu stærkere,” sagde Kent Petersen, Finansforbundets formand, da det blev varslet, at forbundet ville lægge hus til alskens fintech-iværksættere som en del af projektet Copenhagen FinTech Hub.
Ved udgangen af 2015, da Copenhagen FinTech Hub blev dannet, så stjernerne også ud til at line perfekt op til, at København skulle være det nye centrum for finansiel teknologi: København blev kåret til en af verdens smarteste byer af Fast Company, Verdensbanken udnævnte for femte år i træk Danmark som det bedste sted i Europa at drive forretning, mens Forbes fastholdte Danmark på top-pladsen som verdens bedste land for virksomheder.
Københavns forkærlighed for nye teknologier og Danmarks attraktive position som markedsplads gør det oplagt, at hovedbyen snart kan få ry som Nordens nye fintech hub.
Der er dog stadig en række udfordringer forbundet med at blive anset og anerkendt som hovedsæde for fintech i Norden, for som Fast Company skrev i deres vurdering;
“København er tydeligvis en pioner indenfor grønne byinitiativer. Men for at tiltrække og holde fast i de mest lovende unge talenter, hvilket er et klart mål for de fleste smarte byer, må København dyrke dets ry som centrum for innovation og kreativitet.”
Netop for at fremdyrke et brand som innovationscentrum blev Copenhagen FinTech Hub skabt. Organisationen agerer samlested for spirende virksomheder, der beskæftiger sig med finansiel teknologi, og de fleste har hus hos Finansforbundet.
“Jeg tror på, at vi kan inspirere hinanden og udvikle os sammen,” siger Michael Gronager, CEO i Chainalysis til Nyhedsbrevet Finans. Chainanalysis er blandt de første seks fintech startups, der valgte at flytte kontoret ud til Finansforbundet.
Læs også: “Hvis jeg var bank, ville jeg være bange”
Danmark har enormt potentiale
En undersøgelse udarbejdet af RainmakingInnovation og Oxford Research med den dækkende titel “CPH FinTech Hub” blev sat i verden i 2015 med det formål at undersøge, hvilke udfordringer skulle der overkommes og muligheder udnyttes for at gøre København til yngleplads for fintech.
Copenhagen FinTech Hub og undersøgelsen af samme navn har et stort bagland, der tæller Finansforbundet, Finansrådet, Nets, Saxo Bank, DJØF, BEC, TRYG og CFIR (Copenhagen Fintech Innovation & Research). Samarbejdet på tværs af organisationer vidner om en stor interesse for at placere Danmark på verdenskortet som seriøs konkurrent til de øvrige fintech hubs, der stortrives globalt, og undersøgelsen viste da også at København har kapaciteten til at blive Nordens nye fintech hub.
Den danske fintech-industri beskæftiger allerede 15.000 arbejdere, et tal, der er spået at stige med 36 procent over de næste fem år, melder rapporten. En veludviklet infrastruktur og et solidt fundament for nye digitaliseringsstrategier (“e-readiness”) går hånd i hånd med relativt lave leveomkostninger og en billig arbejdsstyrke, når Danmarks gode potentiale for fintech vurderes. Desuden er København allerede kendt for at være en by i udvikling, hvor kultur- og forretningslivet går op i en højere enhed, og hvor samarbejder mellem virksomheder florerer, viser undersøgelsen. Så langt, så godt.
Læs også: Britisk MobilePay går til kamp mod vekselgebyrer
Men København har hård konkurrence
Undersøgelsen udpeger også en række områder, der skal styrkes for at gøre København reelt konkurrencedygtig inden for den internationale fintech-sektor. Der mangler mere interesse fra investorer, den politiske støtte for fintech er endnu ikke på plads, og lovgivninger om spirende teknologier skrider for langsomt frem.
Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, siger til FinansWatch: “(Københavns Kommune er, red.) nødt til at kigge på andre nicher og brancher end de gængse. Især på fintech har vi en konkurrencefordel, som ville være ærgerligt ikke at udnytte. Desværre er der stadig mange, som ikke er klar over, hvor stor en fordel vi har på det her område. Det skal der laves om på.”
Hun forklarer, at København har hård konkurrence – ikke bare i Norden, hvor Stockholm er frontløber, men også internationalt. Særligt Silicon Valley trækker mange danske virksomheder til sig, når de har valgt at satse på den teknologiske sektor. Det, mener Allerslev, er en “kedelig tendens” på trods af virksomhedernes vækst i udlandet. “Vi ville jo hellere have, at de klarede sige lige så godt på det danske marked”.
Læs også: Digitale penge sender snart plovmanden på pension
Øget fokus både kommunalt og fra regeringen
Knap seks måneder efter undersøgelsens udarbejdelse og den efterfølgende etablering af Copenhagen FinTech Hub, har Magasinet F5 talt med Anette Broløs, direktør i Copenhagen Fintech Innovation & Research, CFIR, om hvad status er i København lige nu.
Hun fortæller, at der har været stigende interesse for fintech, som kommer til udtryk både i tilgangen til Finansforbundets co-workingspace og CFIRs Startup Weekend for fintech i København, der fandt sted hos forbundet i marts måned.
“CFIRs hjemmeside opdaterer løbende en oversigt over nye fintech virksomheder, hvor vi kan se, at der støt kommer flere til. Generelt har vi mærket en større bevågenhed siden udgangen af sidste år med et øget fokus fra en række interessenter, herunder både Københavns Kommune og regeringen,” siger Anette Broløs.
Fremtiden kan byde på nye samarbejder
For at gøre Danmark til en attraktiv og permanent plads for fintech, skal der støttes op både på regeringsplan og i form af nye samarbejder. Copenhagen FinTech Hub kunne med fordel alliere sig med universiteterne, mener Fritz Henglein, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
På universitets nyhedssite foreslår han blandt andet et nyt fintech-campus, der kunne lægge hus til en skræddersyet uddannelse indenfor fintech; en såkaldt Master of Financial Technology. Relevante fag tilbydes allerede på tværs af DTU, ITU og KU, mener Henglein, såsom kurser i computerfinans, cybersikkerhed og datavidenskab. Ved at udbyde en uddannelse specifikt rettet mod fintech, kunne man muligvis trække internationale studerende til. Og det ville begynde at modvirke den nuværende bevægelse væk fra Danmark, som Anna Allerslev identificerer.
Anette Broløs tilføjer, at “Henglein har et vigtigt budskab om, at de allerbedste fintech startup hubs fungerer i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Det kan man se internationalt, eksempelvis i Silicon Valley, New York og Israel. Det er noget vi arbejder hen imod med spæde skridt, men der er endnu ikke initieret et decideret Fintech Institut.”
Broløs nævner en række positive elementer for København som fintech hub. “København er attraktiv som by, og det er nemt at stifte kontakter ud i verdenen. Det er et liveable city. Vi er vant til at arbejde digitalt, der er fortilfælde for offentlig-privat samarbejder, og et godt uddannelsesniveau.” Hun tilføjer endeligt:
“I Danmark har vi en lang historie med at være hurtigt fremme på betalingsområdet – om det så er ældre initiativer som Dankort og NemID. De lægger alle fundamentet for nye løsninger som eksempelvis MobilePay.”
Spiren for et nyt fintech hub er således sået i bæredygtig jord. Men spiren skal plejes, hvis København skal gøre sig forhåbninger om at konkurrere på lige fod med andre internationale hubs – i Danmark er der er stadig meget oplysnings- og implementeringsarbejde, der skal udføres.
Læs også: Sandheden om MobileLife: Danske Bank er blevet hip software-virksomhed