Henrik Schärfe kan sætte sin androide til at holde forelæsning for studerende, men strøm er stadig en udfordring
På en scene i Herning Messecenter sidder en nydelig gråhåret herre. Han er fordybet i tanker, men blinker en gang imellem og bevæger hovedet let. Den ene arm er drejet på en mærkelig akavet måde. Det ser unaturligt ud, og det er det sådan set også.
Manden på scenen er robotforsker Henrik Schärfe. Eller rettere Geminoid-DK – en 1:1 kopi af den danske robotforsker Henrik Schärfe, der har Guinness’ Rekordbogs ord for at være verdens mest livagtig robot.
Ophavsmanden træder op på scenen. Han ser trods alt en smule mere livlig ud end sin robot-tvilling, som stadig ser ud, som om den er hensat i dybe tanker.
“Robotter i science fiction udgør en stor del af vores narrativ. Og de kan godt blive fremstillet som værende ret skræmmende,” siger han til flokken, som er kommet til IDA Technomania i Herning for at høre om fremtidens teknologi.
“Men faktisk så overtog computere vores samfund for lang tid siden. De styrer næsten alt allerede nu, så jeg er ikke så bange for en fremtid, hvor robotterne tager over,” siger han og påpeger, at en række sektorer der helt sikkkert vil blive vendt op og ned med robotternes indtog. Det vil blandt andet være transport, undervisning, underholdning og sundhed.
Faktiks, mener Henrik Schärfe, vil ingen brancher været fredet for robotternes indtog til fremtiden.
Made in Japan
Henrik Schärfes androide er den tredje i Geminoid-serien, som er bygget i Japan. Geminoid-navnet er valgt på grund af den latinske betegnelse for tvilling, geminus.
De første to robotter i serien er bygget over den japanske robotforsker Ishiguro.
Men hvor Ishiguro ifølge Schärfe ønsker en fremtid, hvor robotterne helt har taget over, så vil den danske robotekspert have, at robotterne bare skal hjælpe os med de ting, vi synes er kedelige.
“Det at have en androide har givet mig mulighed for at stoppe op og reflektere over, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Hvorfor er det for eksempel mig, der skal ud og tanke benzin og ikke min robot? Og en gang imellem har jeg også travlt med både at skulle til et møde og hente børn. Der ville det være rart med en assistent,” siger han.
Nogle ting vil Schärfe dog ikke udlicitere til robotterne.
“Men der er også gentagelser, som jeg gerne vil gøre hver dag. I mange år har jeg spurgt mine børn, hvordan deres dag er, og det vil gerne, selvom det er en gentagelse. Det skal robotten ikke gøre.”
Robotterne ER kommet
Indtil videre er der dog stadig nogle teknologiske udfordringer, før robotter kan hjælpe os med alle aspekter af vores liv, siger forskeren og viser et røntgen-fotografi af sin androide-tvilling. Hans robot-hjælper har det nemlig ikke så let i en lufthavn, hvor den skal igennem en metaldetektor og i øvrigt ikke må være ‘tændt’ ved take-off og landing.
“Det er lidt af en samtaledræber,” siger han til et billede, hvor androiden sidder i et fly med helt tomme øjne, mens sidemanden prøver at lave lidt small talk.
“Men teknisk set er vi nu klar til at lave ubemandede fly, ligesom vi ser det med metroen i København, som også er automatisk. Robotterne kan allerede det meste. Så det her er ikke fremtid, selvom det kan virke sådan for mange mennesker,” siger han.
Henrik Schärfe fortæller, at androiden allerede har vist sit værd i én sammenhæng.
En dag satte han den nemlig til at forelæse for sine elever på Aalborg Universitet.
Det var først i pausen, at størstedelen af eleverne fandt ud af, at det var en robot, der underviste dem.
Om det blot siger noget om aktivitetsniveauet blandt de studerende ved Aalborg Universitet eller Schärfes forelæsninger er svært at vurdere.
Klar til at tale følelser
Selv mener Schärfe, at det er Geminoids fortjeneste, at eleverne ikke kan se forskel. Androiden er kommet vidt i sin livagtighed.
“Der er rigtig meget følelsesmæssig kommunikation, som traditionelt har været svært for robotter. Men vi har arbejdet med meget avanceret software, som gør Geminoid i stand til at læse mimik og svare med forskellige outputs,” siger han.
Den slags teknologi bliver værdifuld i fremtiden, forudser professoren. Når vi skal interagere med robotter, er der nemlig situationer, hvor vi gerne vil mødes af en venlig og empatisk androide.
“Forestil jer, at der er sket et trafikuheld. Så vil man gerne have, at det er en robot, som forstår mennesker, man bliver mødt af,” siger han.
Men det er ikke så simpelt igen. For alle mennesker møder robotter fra et forskelligt udgangspunkt, siger Henrik Schärfe og viser et billede af en forsamling, som ser Geminoid for første gang. Alle kvinderne ser skeptiske ud og har krydsede arme, mens en dreng på cirka fire år har åben mund og øjne, der gnistrer af entusiasme.
“Vi projicerer en masse følelser over på robotter. Og det er næsten noget af det mest interessante ved det her eksperiment. For eksempel siger mine studerende goddag og farvel til den. Flere forsøg har vist, at når vi forholder os til robotter, så forholder vi os ikke til dem som enten menneske eller maskine, men som en blanding,” forklarer Schärfe.
Han går over bag sin elektroniske tvilling og piller ved en computer.
“Der er noget med strømmen, så vi bliver lige nødt til at genstarte ham,” siger han.
Schärfes androide er klar til at overtage verden. Men verden er nok endnu ikke helt klar til androiden.