Hvis robotter skal være allemandseje, er der brug for at gentænke, hvordan vi producerer dem, og hvilke materialer vi bruger, mener dansk forsker
Nutidens robotter er tunge, klodsede, skrøbelige og potentielt farlige, hvis de ikke bevæger sig enormt præcist. Derfor er forskere over hele verden i gang med at udvikle robotter, der er lavet på andre måder. Robotter lavet af silikone er et af de områder, der bliver forsket i. Eksempelvis på Harvard, hvor man i august kunne præsentere Octobot – en robot, der ligner en blæksprutte, og som udelukkende består af bløde materialer.
Også på IT Universitetet i København forsker man nu i andre måder at bygge robotkroppe. Den nyudnævnte professor Kasper Støy forsker i, om man eksempelvis kan flette robotter. For ifølge ham vil der være enormt mange fordele, hvis man kan lave robotter med denne metode.
“Når man fletter, giver det mulighed for at kombinere materialer. På den måde kan man gøre dem stærkere, så de ikke går i stykker, og man har muligheden for at gøre dem lettere, fordi man kan bruge andre materialer end de traditionelle. Det eliminerer mange af de problemer, der er med robotter i øjeblikket,” sagde Kasper Støy under sin tiltrædelsesforelæsning på IT Universitetet.
For hvis robotterne skal bruges til diverse hverdagsformål, for eksempel i plejesektoren, dur det ikke, at de er lavet af materialer, som kan gøre, at vi kommer til skade, når vi bruger dem, eller hvis de vælter. En robot lavet af hårdt materiale skal derfor være ultra berøringsfølsom, så den kan stoppe en bevægelse, hvis den eksempelvis er ved at prikke et øje ud, fordi den skal fodre en, der er lammet fra halsen og ned. Samtidig vejer “letvægtsrobotter” oftest omkring 20 kg. Og det er for meget, hvis de skal bruges af Familien Danmark til hverdagsformål. Det problem kan man løse, hvis man laver robotterne af blødere materialer og på nye måder. Samtidig kan man få robotterne til at veje mindre og samtidig være enormt stærke.
“Der er et mismatch mellem, hvordan robotter er bygget i dag, og hvad vi gerne vil bruge dem til. Robotter findes typisk i en industriel sammenhæng, og de er præcise og hurtige, men også tunge og farlige. I dag begynder vi at ville have robotterne til at hjælpe de ældre eller udføre opgaver i børnehaver, og her kommer industrirobotten ikke til at fungere,” siger Kasper Støy.
Først skal man opfinde fletterobot-robotten
Den første barriere, Kasper Støy og hans team skal overkomme, er at få maskiner til at strikke, hækle eller flette i varierende former. For på nuværende tidspunkt kan maskiner hurtigt og effektivt flette og aflange rør. Men hvis man skal variere i formen bliver det straks mere kompliceret. Og hvis man skal flette hele robotkroppe, er det nødvendigt, at de kan variere i tykkelse og struktur.
Det kan sagtens lade sig gøre at flette i mange forskellige former, når man gør det manuelt. Men det er enormt tidskrævende, hvis man vil masseproducere flettede robotter. Derfor vil Kasper Støy først opfinde en maskine, der kan håndtere fletteprocessen.
Tanken er at have nogle plader, som kan bevæge sig rundt med materialerne, som skal flettes, og som man så kan kode til at flette i forskellige mønstre.
“Drømmen er at lave en helt ny måde at bygge robotter på som et alternativ til de klassiske metalskelet-systemer,” siger Kasper Støy.
Og altså først når man har fundet ud af, hvordan man kan strikke, flette eller måske hækle robotterne automatisk, kan man begynde at overveje, hvordan man skal kombinere det med kunstig intelligens, bevægelighed og hverdagsformål.