Universal Robots’ nye UR3-model er så avanceret, at den producerer sine egne dele
Selvduplikerende robotter lyder måske som en ond drøm for alle med en smule angst overfor det uundgåelige kommende robotherredømme.
Og så langt er vi – eller de – da heller ikke helt kommet endnu. Men den seneste robot fra fynske Universal Robots, UR3, er måske et skridt på vejen. Det skriver ieee.org.
Den lille, lette og smidige robot er særligt god til lettere monterings- og samlebåndsarbejde, og det er den allerede blevet i sat i sving med af Universal Robots selv, fortæller CTO og co-founder Esben Østergaard til IEEE.
De har nemlig installeret robotarmen hos deres underleverandører, som allerede bruger den til at bygge komponenterne til nye UR3-robotter.
“Vores robotter hjælper os faktisk med at bygge vores robotter,” siger Østergaard.
Men ikke uden menneskernes assistance. Endnu.