Dansk uhøflighed er et benspænd for udlændinge

15. June 2018

Skal vi lette på skattetrykket eller sikre flere solskinstimer for at lokke udenlandsk arbejdskraft til? Nej, mener garvet CEO og australier. I stedet skal vi træne høflighed og sproglig forståelse.

Når ressourcestærke udlændinge vælger Danmark fra, handler det ikke om højt skattetryk, dårlig løn eller manglende solskinstimer. Flertallet føler sig ganske enkelt ikke som en del af arbejdsfællesskabet i Kongeriget. Det forklarer den australskfødte CEO for Global Mindset, Skip Bowman, der har boet i Danmark i 20 år og rådgiver topchefer i landets største virksomheder om at håndtere kulturelle forskelle.

Den lange erfaring i både arbejds- og privatlivet har gjort ham til en dygtig ekspert inden for tværkulturel forståelse og sprog. Og kritikken har rod i både forskning i danske værdier og observationer gennem 20 år.

”Jeg har arbejdet med internationale virksomheder i 20 år, og har coachet dem i al den tid. Jeg har konstateret, at der er nogle bestemte udfordringer, der går igen”.

Fjernsynsengelsk er en hindring

Hvad er det så, der går galt? For danskere er blandt de allerbedste engelsktalende, der ikke har engelsk som modersmål. Alligevel kløjes de i sproget, vurderer Skip Bowman.

”Jeg tvivler stærkt på, at danskerne på trods af hvor stærke de er rent grammatisk, har forstået de vigtige sociale markører i andre sprog. Det er en kombination af et socialt tomrum, hvor man lærer engelsk godt grammatisk, men ikke lærer de sociale aspekter ved sproget. Det kan ende med, at man fremstår lidt autistisk” forklarer han.

Og netop derfor kan det faktisk være lidt af en hæmsko, at vi er dygtige til at tale sproget og taler med den rette accent. For det kan sende et ukorrekt signal om, hvor kompetente vi er.

”Mange lærer engelsk som en slags skraldespand, hvor vi lærer sproget fra flere kilder som film og musik, der får os til at tro, at engelsk tales hårdere, end det gør. Det bliver tit opfanget som manglende opdragelse. Og det er ret uheldigt. Det er derfor, at projektledere og specialister ikke er i stand til at afkode sproglige nuancer i USA eller Storbritannien”, siger Skip Bowman.

”Jeg bruger meget tid på at lære danske ledere, at de opfattes på en anden måde, når de taler engelsk. Og den eneste forklaring, jeg kan komme på, er, at man har et stort ordforråd, og grammatikken ligger tæt op ad hinanden. Danskere har lydmæssigt næsten en amerikansk accent, så alle de indfødte tænker, ’de danskere, de ved, hvad de siger, og de kan tale engelsk’”, siger han. Og det kan faktisk give bagslag i forhold til andre sprog, der ligger længere væk fra engelsk end dansk.

”Hvis du så sidder med en italiener med et begrænset ordforråd og grammatiske fejl på den anden side, opfattes det mere negativt med en dansker, der taler ubehøvlet og bander, mens italieneren taler høfligt men med fejl”.

Kultur står også i vejen

Problemerne opstår ofte i måden, vi tænker sproget på, forklarer han.

”Vi tror tit, at sprog er en kompetence. Det er det ikke, det er en identitet. Ordvalget, formuleringen og den måde vi taler på, bliver også til den måde vi bliver opfattet på, og selvfølgelig er det afgørende”, siger Skip Bowman.

Men sproget er en ting – danskere er også ramt af, at befolkningen historisk har været meget ens, påpeger han.

”Danskere er meget homogene, og bare man er katolik, bliver man opfanget som meget anderledes. I mødet med udlændinge kan det godt komme til at fremstå som om, at ’de andre ikke rigtigt har fanget det’. For eksempel i mødet med amerikansk ledelse. De har jo mange succesrige virksomheder og kan tydeligvis godt finde ud af det. Men alligevel skal danskere tit belære amerikanere om flad ledelse”, siger han og forklarer, at der også er andre markører.

”Danskerne har mange forretningsforbindelser til USA. Og amerikanere, særligt dem mange kommer til at handle med, er langt mere konservative. De kan virke næsten fundamentalistiske i religion og livsførelse, og det kommer til udtryk i sproget. Jeg har holdt programmer i South Carolina og Minnesota, og oplevet at folk sidder og tæller, hvor mange gange man bander”, siger Skip Bowman.

”Og det er ovenikøbet mellem danskere og amerikanere, der rent kulturelt ikke er så langt fra hinanden. Prøv at sende en dansker til Dubai, Mumbai eller Shanghai”.

Han opfordrer derfor til, at den enkelte skærper sin høflighed på andre sprog.

Regeringen vil have flere udlændinge

Regeringen og store dele af dansk erhvervsliv vil gerne have flere udlændinge til at komme til Danmark. Og her er tiltag som skat, løn og bolig blandt de områder, der ofte peges på som årsager til, at udlændinge bliver væk.

”Flere og flere virksomheder siger nej til ordrer. Nogle begynder at overveje, om deres virksomhedsudvidelse skal ligge i Danmark. Vi er der, hvor manglen på arbejdskraft begynder at koste danske arbejdspladser, og det må Folketinget forholde sig til” sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til Finans forleden.

Det er dog sjældent de rigtige ventiler, vi drejer på, hvis flere udlændinge skal søge til Danmark.

”Det er ikke skattetrykket, der holder udlændinge væk fra at bosætte sig her. Det er grundlæggende et rigtigt svært sted at få base. Og danskerne er blandt de mindst velkommende i verden”, forklarer Skip Bowman og fortsætter:

”Jeg var ansvarlig for et integrationsprojekt Dansk Industri lavede for 10 år siden. Der kiggede vi på skattetryk, sikkerhed, boligforhold, forurening, hvor Danmark klarer sig rigtig godt. Men ikke på venlighed. Det er der ikke meget af. Og kommer man som udlænding til en virksomhed, hvor der insisteres på at tale dansk, så bliver det også svært”.

Samme konklusion viste en analyse fra World Economic Forum, der for et par år siden viste, at danskere var de mindst inkluderende i Vesteuropa over for udlændinge. Danmark lå således langt bag de nordiske lande, vi normalt sammenligner os med.

Det billede genkender Skip Bowman fra nogle af de største virksomheder på C20-indekset. Mange af de allerstørste virksomheder har nemlig et meget dansk-domineret fokus med enten krav til dansk eller manglende sprogpolitik, der imødekommer de ikke-dansktalende.

Han henviser blandt andet til en kunde, hvor de konsekvent fortsætter på dansk under møder, selvom der sidder udlændinge ved bordet.

”Og det er uklogt. Hvis du vil være global, må du gå hele vejen. Alle skal have mulighed for at forstå”.

Joacim Præst

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber