Da Netcompany fik over 1000 medarbejdere, brød de en lang forbandelse, der havde ramt dansk erhvervsliv, hvor væksten i medarbejdere løbende var begrænset. Men hvordan skabes flere store virksomheder?
Da Netcompany i august 2018 nåede medarbejder nummer 1000, var det første gang, en dansk virksomhed nåede det pejlemærke i løbet af de seneste 20 år. Og det viser et generelt problem, har flere – blandt andet statsministeren – påpeget: Virksomheder skalerer ikke op i høj nok grad.
Dog er det ikke nødvendigvis en særligt dansk problemstilling. For at håndtere vækst og gå fra 10 til 100 til 1000 medarbejdere er en øvelse, der er sværere, end man skulle tro. Der er nemlig en række faktorer, der spænder ben – for eksempel den hurtige teknologiske udvikling.
”Vi bliver hele tiden overstrømmet med ny teknologi. Jeg kan i den forbindelse godt være bekymret for, at virksomheder ikke har modet og lysten til at gribe mulighederne og opskalere i forbifarten”, siger formand for DTU’s bestyrelse Per Falholt.
Han mener, at vi i Danmark ikke er gode nok til at pleje både kompetencer og talenter inden for særligt naturvidenskabelige og teknologiske virksomheder, da virksomheder som disse bidrager tre gange mere på eksportmarkeder end andre typer af virksomheder.
Desuden kan konservative investorer uden risikovillighed, manglende talentpleje inden for særligt de naturvidenskabelige fag, samt et begrænset hjemmemarked, være årsager bag en svær opskalering.
Dansk geografi er en hæmsko
Den amerikanske forsker Chris Yeh, der også er forfatter til bogen ’Blitzscaling’ om netop opskalering med udgangspunkt i Silicon Valley, mener, at der er flere årsager til, at opskalering kan blive vanskeligt i en dansk kontekst. Blandt andet er den danske geografi og vores begrænsede sprogområde ikke noget, der gør det lettere.
”Når vi ser på kapital i Danmark og Norden, er der faktisk en del kapital omkring. Alligevel er de fleste store succesrige iværksættervirksomheder primært amerikanske og kinesiske. Og det handler ikke om, at der her er et større marked for at få tilført kapital, for de fleste har før eller siden fået internationale investorer ind. Men det handler meget om hjemmemarkedets størrelser. Begge lande kan meget let opskalere voldsomt uden at skulle blive globale”, forklarer han og fortsætter:
”Her er små lande som Danmark sværere stillet. For selvom I er en del af verdens andet største marked (EU’s indre marked, red.) så skal der lidt flere overvejelser til, før man vil gå ind på et nyt marked og i en ny kultur”, siger han.
Risikovillige investorer søges
Et andet problem er efterspørgslen på risikovillig kapital. For de fleste virksomheder har brug for en saltvandsindsprøjtning for at kunne vokse i omsætning, medarbejdere og overskud. Og her mangler forbindelsen ofte mellem de, der har pengene, og dem der skal bruge dem, vurderer partner i konsulenthuset PWC Niels Henrik B. Mikkelsen.
”Fra mit perspektiv hos PWC, ser jeg, at vi har satset meget på at forbinde startups og store virksomheder. For det er vigtigt, at vi har adgang til bestyrelser og dermed investeringer til startups”, forklarer han og fortsætter:
”Grunden til, det er vigtigt, er, at vi skal understøtte forbindelsen i erhvervslivet mellem de rigtige personer og startups, og det er noget af det, vi kan – at facilitere kontakten mellem de to. Og vi ser helt klart, at der er en udfordring for startups, der vil opskalere hurtigt. De har ofte svært ved at finde risikovillig kapital her i Danmark og i Norden”, siger han og nævner, at pensionsfonde og vækstfonde er et bud på investorer, der burde være mere risikovillige.