Danskere mellem 55-69 år har fem års uudnyttet arbejdskapacitet i sig. Det gælder især for kvinder med lange uddannelser, viser forskning fra Aarhus Universitet. Generelt er højtuddannede positive over for en højere pensionsalder.
Spørgsmålet, om hvornår man som dansker bør gå på pension, er i øjeblikket en brandvarm kartoffel. Et klart flertal af befolkningen er imod den forhøjelse af folkepensionsalderen, som trådte i kraft fra årsskiftet, men samtidig viser forskning, at danskernes helbred er godt nok til, at vi sagtens kan klare nogle flere år på arbejdsmarkedet.
Det er et forskningsstudie fra School of Business and Social Sciences under Aarhus Universitet (Aarhus BSS), der sidste år kunne påvise, at danskerne i gennemsnit har fem års uudnyttet arbejdskapacitet i sig.
Kigger man på folkesundheden i Danmark, så lever vi ikke kun længere, vi får også flere gode år uden sygdom og handicap – flere ’well-years’, som forskerne formulerer det. Helbredsmæssigt kan vi altså godt blive længere på arbejdsmarkedet, lyder konklusionen på studiet.
”Ved hjælp af to forskellige metoder når vi frem til det samme resultat. Der er cirka fem års uudnyttet arbejdskapacitet i den danske befolkning – fem år for mænd og fem og et halvt år for kvinder. Vi er altså i stand til at arbejde nogle år ud over den nuværende pensionsalder”, forklarer professor i økonomi, Nabanita Datta Gupta, der sammen med sin kollega Peder Pedersen fra Aarhus BSS og Paul Bingley fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd står bag studiet.
Højtuddannede både kan og vil
Den 1. januar i år steg danskernes pensionsalder for første gang i mere 60 år. Frem mod 2022 vil den bevæge sig fra 65 år til 67 år, og det er langt fra alle danskere, der er tilfredse med denne udvikling.
Således viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Norstat foretog i januar i år, at 62% af danskerne er imod, at folkepensionsalderen stiger, mens 64% ikke ønsker den gradvise forhøjelse i takt med udviklingen i middellevetiden.
Målingen viser dog også, hvordan de nye pensionsregler i høj grad deler folk på tværs af uddannelsesniveau. Blandt de adspurgte, der udelukkende har gennemført folkeskolen, bakker kun 21% op om en højere pensionsalder, mens opbakningen hos danskere med en lang videregående uddannelse ligger på 52%.
Paradoksalt nok viser forskningen fra Aarhus BSS, at de højtuddannede, som ifølge Norstats målinger er de største tilhængere af at blive længere på arbejdsmarkedet, også tilhører den befolkningsgruppe, som indeholder det største uudnyttet potentiale, mens den laveste andel af uudnyttet arbejdskapacitet ligger hos de danskere med de korteste uddannelser.
”Vi ser, at for mænd er den største uudnyttede kapacitet ved en uddannelse på gymnasialt niveau. For kvinder er det ved de højere uddannelser som en universitetsgrad, at der er uudnyttet kapacitet”, siger Nabanita Datta Gupta.
Hun forklarer, at man i studiet kun har analyseret ud fra uddannelsesniveau og ikke har kigget nærmere på, hvilke jobbeskrivelser der gemmer på mest uudnyttede arbejdskapacitet. Samtidig slår hun fast, at selvom danskerne i gennemsnit kan arbejde længere, så ønsker de tre forskere ikke at tage stilling til, om vi også bør arbejde mere, da der kan være begrænsninger knyttet til ældre på arbejdsmarkedet i form af manglende stillinger, diskriminering og manglende imødekommenhed på arbejdspladsen.
Ældre bliver på jobbet
Kritikken af de nye pensionsregler er især gået på, at pensionsalderen ikke bør være den samme for alle danskere, da de nye regler ikke tilgodeser arbejdsmarkedets mest nedslidte, som ikke har de ekstra år i sig. Således viser en måling foretaget af Epiniom, at 57% af danskerne ikke mener, at folkepensionsalderen skal være ens for alle.
På trods af modstanden mod stigningen i pensionsalderen, så viser tal fra Danmarks Statistik imidlertid, at danskerne reelt ikke har noget imod at blive længe på arbejdsmarkedet. Tværtimod.
I tiårene efter 1979, hvor efterlønnen blev indført og gav incitament til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, faldt beskæftigelsen logisk nok. Siden sidst i 1990’erne har Danmark dog oplevet en stigning i beskæftigelsen blandt ældre.
I dag ønsker flere og flere seniorer at forblive i arbejde i stedet for at gå på pension. Således er 78% af væksten i jobs gennem de seneste fire år taget og drevet af folk over 50 år, viser tal fra Dansk Industri.
Faktisk vælger så mange ældre at knokle videre, at den reelle gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i 2017 var højere end pensionsalderen. I 2017 lå pensionsalderen på 65 år, mens den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder var på 65,2 år.
Dette tal var endnu højere blandt landets ældre akademikere, hvor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for danskere med lange uddannelser lå på 66,8 år, hvilket blot styrker billedet af, at højtuddannede ældre både kan og vil lægge flere år på arbejdsmarkedet.
Pensionsstigningerne kan spores tilbage til 2006, hvor et flertal i Folketinget vedtog Velfærdsreformen, der havde det langsigtede mål, at pensionsalderen fremover skulle knyttes til den gennemsnitlige levealder i befolkningen. Denne ændring trådte i kraft den 1. januar i år og gælder nu alle danskere uanset hvor længe, man har været på arbejdsmarkedet.
I første omgang stiger pensionsalderen fra 65 år til 67 år frem mod 2022, hvorefter den stiger til 68 år i 2030.
Siden nytår har kritikken dog smittet af på flere partier på Christiansborg, og allerede i januar i år meddelte både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at de ønsker at justere pensionsalderen, så danskere med slidsomt arbejde, så som håndværkere og sosu-assistenter, ikke skal vente med at gå på pension til samtidig med højtuddannede akademikere.