da
da
en sv

De digitalt indfødte er knap så digitale

8 min

De “digitalt indfødte” 90’er børn kommer nu ud på arbejdsmarkedet, men det betyder ikke, at ledere skal gå ”all digital”, faktisk skal de være mere nærværende end ellers.

Man kan lige se det for sig: arbejdspladsens store digitale revolution med de unge medarbejdere i front. Allerede på deres første arbejdsdag kommer de viftende med højt hævede smartphones, klar til at revolutionere arbejdspladsen med digitale kompetencer som deres allerstærkeste våben. Kampråbet trænger tydeligt ind på alle kontorer og giver genklang på Instagram: “SE MIG, GIV LIKES”.

Men vi kan godt vente med at sætte barrikaderne op. Selvom den nye generation er vokset op i 90’erne, hvor internettet tog sin fart og computere blev allemandseje, så er de altså ikke kommet for at digitalisere arbejdspladsen i alt fra feedback til frokostpausen. Faktisk lever denne generation måske ikke op til deres rygte, som særligt digitale.

“De unge medarbejdere, der kommer ud på arbejdsmarkedet, har stadig svært ved Excel, og det er ikke engang fordi, at de er vanvittigt dygtige til at lave markedsføringskampagner over Facebook eller Instagram. Det er ligesom bare nogle nye værktøjer, hvor fokus så er flyttet hen på. Men de dybdegående kompetencer rent digitalt følger ikke med de unge medarbejdere”, vurderer lektor Karen Christina Rasmussen, der er lektor på erhvervsakademiet Cphbusiness og er projektleder på undersøgelsen Ledelse af unge II.

Undersøgelsen består af en række interviews med unge førstegangsansatte i alderen 22-28 år samt deres nærmeste leder. Og det viser sig, at der er et mismatch mellem arbejdsgiverne og de unges digitale kompetencer.

“Mange af arbejdsgiverne har en forventning om, at flere unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet lige nu, er digitalt indfødte. Så vi spurgte de unge nyansatte: ‘Er I digitalt indfødte?’ Og de sagde alle sammen ‘nej’,” fortæller Karen Christina Rasmussen og forklarer, at de unge i stedet pegede på den yngre generation som de digitale indfødte – altså dem, der er under 15-18 år og som aldrig har kendt en verden uden internet lige ved hånden.

Likes dur ikke som feedback

Arbejdsmarkedets nye unge medarbejdere er måske ikke digitalt indfødte, men de er stadig digitale. I Slots- og Kulturstyrelsens årlige rapport: ‘Mediernes udvikling i Danmark 2018’ ses det tydeligt, at denne aldersgruppe er mere digitale end de ældre generationer. De bruger gennemsnitligt mere tid på nettet og er aktive på flere sociale medier end de lidt ældre, hvilket nok ikke er så overraskende.

Men de unges daglige kommunikationsrytmer på de sociale medier med likes og korte kommentarer smitter ikke af på den måde, de ønsker at kommunikere og sparre med deres leder, fastslår Karen Christina Rasmussen:

”Vi spurgte, hvordan de unge helst ville have deres feedback. Og de skulle komme med eksempler. Så vi snakkede lidt om deres oplevelser, hvad der virkede bedst i længden og hvad frekvensen skulle være. Men dét, vi fandt ud af, var, at det var alligevel også noget lidt sårbart, det her med at få feedback, så man fik allermest ud af det, og man følte det betød mere, når det var 1:1-samtale. ”

Ser vi til udlandet, ser tendensen ens ud. Det internationale konsulenthus Accenture stod i spidsen for en stor spørgeskemaundersøgelse blandt unge nyuddannede i vestlige lande, såsom Storbritannien, USA og Spanien. I rapporten Gen Z Rising viste det sig, at langt størstedelen af de unge byder nye teknologier velkomne, men når det kommer til kommunikationen mellem kolleger, skal den helst være menneskelig. 39% af de unge foretrak menneskelig kommunikation, imens 19% foretrak at kommunikere over web.

Også det internationale magasin Forbes fremhæver denne generations ønske om personlig dialog, fremfor skriftlige korrespondancer, hvor netop de unges behov for nærvær og personlig dialog var noget af det, der adskiller den nye generation fra de forrige.

”Det nye var, at de unge har brug for en tydeligere rammesætning af, hvad arbejdsopgaverne er, og noget mere og noget tættere ledelse, end den unge måske har haft tidligere,” fortæller Karen Christina Rasmussen og forklarer, at de unge ikke er sårbare, men bare usikre, og derfor har brug for lidt ekstra starthjælp. En af lederens vigtigste opgaver er at sætte rammer for arbejdet, men også at følge op og give konkret løbende feedback.

Nej tak til chefen som Facebookven

Selvom den digitale revolution er afblæst i første omgang, så holder Facebook, Instagram og kompagni sig dog ikke helt væk fra kontorerne, når de unge rykker ind.

“De sociale medier spiller en rolle, men de spiller en rolle i den forstand, at de unge måske har en tendens til at gå på Facebook i arbejdstiden. Men det har ikke noget at sige om, hvordan de knytter relationer på deres nuværende arbejdsplads”, fortæller Karen Christina Rasmussen. 10 minutter på Facebook i ny og næ fungerer som en slags ”baggrundsstøj” til lige at koble af ligesom andre ville lytte til radioen eller læse nyheder.

Men de unge ønsker altså ikke at bruge Facebook og andre sociale medier aktivt i deres arbejde til at skabe arbejdsrelationer. Faktisk mener Karen Christina Rasmussen, at ledere derfor aldrig bør anmode sine medarbejdere om venskab på for eksempel Facebook.

”Det var et dilemma mange af de unge, vi talte med, var i, hvor de bliver anmodet af deres chef på Facebook. Det er jo smigrende i starten, og du kan heller ikke rigtig tillade dig at sige nej, og så kommer din chef faktisk til at påvirke, hvordan du kan bruge det sociale medie efterfølgende. For hvordan vil du egentlig gerne udstille dig selv overfor chefen?”.

Ifølge undersøgelsen er det vigtigt for de unge at skabe gode relationer på arbejdspladsen og være en del af et arbejdsfællesskab, men de har brug for en adskillelse mellem det professionelle og det private, og det er en del af lederens rolle at skabe det her rum.

”Lederens rolle er at være en nærværende rollemodel. De unge kigger også på, hvordan opfører vedkommende sig, hvordan behandler vedkommende andre, hvordan agere de på en arbejdsplads. De unge har brug for den der tæthed i relationen, hvor der ikke er fokus på deres personlige liv, men hvad det de fælles arbejder ind mod, og hvad er det, de gerne vil. De har brug for den sparring og den feedback, de får igennem deres leder,” konkludere Karen Christina Rasmussen.