Om få år tager intelligente robotter jobs fra advokater, læger og journalister – eller gør de? Langt de fleste eksperter er enige om robotternes komme, men der er uenighed om konsekvenserne
Det begavede menneske bliver erstattet af robotter. Og om ti år vil 47 procent af vores jobs være overflødige.
Det mener forfatter og internet-entreprenør Andrew Keen, der i marts talte på en britisk konference om robotternes indflydelse på samfundet. Ifølge Keen bør især videnstunge brancher som jura, medicin, journalistik, undervisning og finans være bekymrede.
“Jeres viden er noget i har brugt år på at opbygge. Det er jeres ekspertise og vare, og den bliver udkonkurreret af robotter. For vi står overfor en verden med en intens vækst indenfor sofistikeret kunstig intelligens,” sagde Keen og uddybede, hvad han forstod ved kunstig intelligens.
“I skal tænke på algoritmer, selvkørende biler og Google. Den slags nye teknologier, som helt basalt erstatter intelligente mennesker.”
Walter Isaacson: Ny teknologi = nye jobs
Som modsvar til Keens bekymringer hævder den anerkendte Time Magazine-journalist Walter Isaacson, som også står bag den roste Steve Jobs-biografi, at hver generation har haft sine bekymringer omkring, hvordan teknologien ville skabe massearbejdsløshed. Men de negative prognoser har altid vist sig at være forkerte, siger han.
For præcis halvtreds år siden, fortæller Isaacson, bragte Time Magazine en forside med overskriften ‘robotterne kommer’. Inde i bladet udtalte en anerkendt økonomiprofessor, at maskiner ville gøre kontorarbejderen overflødig. Men det er ikke sket, påpeger han og fortsætter:
“Kort efter at artiklen blev bragt i Time Magazine, oplevede verdens de største teknologiske kvantespring, man kan forestille sig. Internettet, den personlige computer og mikroprocessoren. Men ingen er blevet overflødige, der er faktisk flere jobs i dag,” siger Walter Isaacson.
Som eksempel fremhæver han app-økonomien, der voksede frem efter 2008.
Appstore alene har skabt 627.000 jobs, og industrien er over 100 milliarder dollars værd. Og altså langt større end filmindustrien, hævder Isaacson. Derud over har vi fået deleøkonomi, online markedspladser med adgang til kunder verden over, og internettet har også åbnet op for en helt ny type services. Helt nye markeder, forklarer han.
Robotterne giver til de rige
Men er succesen i app-industrien nu et bevis for, at der kommer flere jobs? Nej, tværtimod, mener økonomen George Magnus.
“De tre største virksomheder i Silicon Valley har tilsammen 137.000 ansatte og omsætter for 1.2 billioner dollars. Til sammenligning havde de tre største virksomheder i Detroit for 25 år siden 1,2 millioner ansatte, altså ti gange så mange og de omsatte kun for 36 milliarder dollars tilsammen,” siger Magnus og sætter dermed spørgsmålstegn ved, hvor mange nye jobs teknologien egentlig skaffer. Og hvem der tjener på effektiviseringen.
“Robotrevolutionen giver fortjeneste til en begrænset gruppe af mennesker. Belønningen tilfalder ejerne af kapital (robotter og virksomheder, red.) og ikke arbejderne overordnet set.”
Siden 2010 har verden set en stigning i antallet af lavtlønsjobs og højtlønsjob, mens antallet af middelindkomstjobs er stagneret og i mange tilfælde faldet, forklarer George Magnus. Og tendensen er gennemgående i både Europa, USA og ikke mindst i vækstøkonomier som Kina og Indien. I USA bliver den desuden understreget af, at BNP lige nu stiger, mens gennemsnitslønnen falder.
Politikerne skal passe på middelklassen
Mange beskriver de intelligente robotter som en ny fase i den industrielle revolution. Men denne gang ser vi ifølge Magnus ikke, at teknologien gør middelklassen og samfundet rigere. Robotter erstatter derimod middelklassen. Og det er det mest alvorlige problem, mener han.
“I et vellykket kapitalistisk samfund er vi afhængige af en stabil, høj beskæftigelse af mennesker, der producerer noget. Og det underminerer robotter,” siger han.
For selvom robotterne muligvis gavner økonomien i det lange løb, så rammer konsekvenserne af robotternes komme os om ganske få år. Med økonomisk og politisk ulighed til følge.
George Magnus appellerer til, at beslutningstagere anerkender problemet.
“Vi bliver nødt til at overveje det her grundigt og forsøge at finde overlevelsesstrategier. Det kan være bedre uddannelse, efterudannelse, højere minimumløn, højere skatter…,” siger han og uddyber:
“Jeg anbefaler ikke noget specifikt, men i dag tager vi kun få forholdsregler og bruger få strategier. Og har brug for mange (overlevelsesstrategier, red.), efterhånden som den teknologiske revolution udvikler sig.”
Se debatten fra Intelligence Squared i London her: