De kaldes Generation Y og Z, og tilsammen repræsenterer de den unge generation, der inden længe udgør den største andel i arbejdsstyrken. Og de er orienterede mod fællesskabet – også som ledere.
De voksede op med forældre fra 60’erne, blev et produkt af frigørelsesgenerationen, og så fik de at vide, at de kunne alt, at de var unikke og kunne blive til lige, hvad de ville.
Alligevel blev de ikke fan af individualismen – snarere tværtimod. De unge generationer, de såkaldte Y’ere (født mellem 1980-1995) og Z’ere (født mellem 1995-2012), som i 2025 vil udgøre 75% af den danske arbejdsstyrke, blev i stedet en generation, der ønsker at løfte i flok, som vil gøre op med præstationskulturens kroniske belastninger, fordi de ikke gider at yde og levere hele tiden.
Det fortæller ledelsesekspert og erhvervsblogger Alexandra Krautwald, der i næste måned udkommer med en ny ledelsesbog “Unge generationer på arbejde – vejen til et anderledes rigt liv.”
“I de kommende år vil vi se mange nye ledere fra den unge generation, og de har i højere grad, end hvad vi ser i dag, færden og forståelsen af, at ledelse handler om at følge, gå bagerst, støtte, lytte, hjælpe, guide og give noget af sig selv,” siger Alexandra Krautwald og tilføjer:
“Forventningspresset, som de aldrig har været foruden, har givet den unge generation ondt i sjælen, i arbejdslivet og præstationsmusklen, og det er måske den største årsag til, at de ikke alene evner men også lyster at ændre den eksisterende ledelsesstil.”
Generelle tendenser
Ambitionen om ledelseskvaliteter, der favner værdier som fællesskab, gensidig støtte og medmenneskelighed, synes at være en global tendens i forskningen blandt den unge generation.
De seneste fem år har den britiske rekrutteringsvirksomhed Hay indsamlet data fra over 1.000 respondenter i alderen 18-30 år, og her er det egenskaber som at kunne motivere sine medarbejdere og være støttende, der fremhæves som de vigtigste kvaliteter. Lederens sociale kompetencer spiller dog også en vigtig rolle i det samspil, hvorfor de unge generationer også anser den ideelle leder som en, der både kan snakke privat og arbejdsrelateret med sine medarbejdere.
En global undersøgelse af 2.300 millennials ledere, foretaget af finansselskabet American Express i 2017, viser også, at den unge generation af ledere i højere grad har til hensigt at basere lederskab på demokrati og køre en fladere ledelsesstruktur, end tidligere generationer har gjort, og samtidig vil de være kollegiale, lytte til medarbejdere på alle niveauer i virksomheden og dele kredit for succeser.
Medarbejdere skriger på forandring
“Den unge generation er indstillede på, at hvis de overhovedet skal lykkes med deres ledelsesgerning, skal det give mening for den enkelte at tage på arbejde. Og her skal mening ikke forstås som en højtravende mission. Her menes regulært, at det skal give mening for den enkelte at stå op om morgenen og gå på arbejde, og samtidig skal der også være plads til at være et privat menneske,” forklarer Alexandra Krautwald.
Derfor vil den nye generation og stab af ledere skabe en opgraderet version af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der helt bevidst tager højde for menneskets begrænsninger, fysiske formåen og mentale ydeevne.
“Mange har indset, at det at “mindfullness’e” sig til bevidsthed eller have ambitioner om at blive resiliente først og fremmest tjener dem, der udbyder den slags tilbud til sine medmennesker. Vi andre havner desværre i en situation, hvor vi blot føler os mere uduelige som mennesker. For hvis man ikke engang kan optræde modstandsdygtigt efter en tur i coachens vridemaskine, så står det da først skidt til,” siger Alexandra Krautwald og henviser til, hvordan hendes egen generation ofte har håndteret modgang i arbejdslivet. Men da de er opdraget med selvrealisering og mange år med devisen om “individets uendelige potentiale”, er det svært at løsrive sig fra gamle mønstre, mener hun.
“Der er rigtig mange fra de ældre generationer, der skriger på den samme forandring, hvor det bare ikke er lykkedes for dem at blive hørt. Og for nogle har det resulteret i stress, angst, depression eller det, der er værre,” siger Alexandra Krautwald og kan eksempelvis støtte sig til tal fra Stressforeningen, der viser, at 35.000 mennesker er sygemeldt på grund af et dårligt arbejdsmiljø, 500.000 føler sig udbrændte på jobbet, mens 430.000 mennesker oplever symptomer på stress.
Dertil kommer tal fra 2016 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har indsamlet data fra 65.741 beskæftigede lønmodtagere i alderen 18-64 år. Her vurderede 13,2% af danskerne, at arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads havde forringet deres helbred.