Stereotypen har længe lydt, at humanister er dem i sweatre, der har svært ved at finde job. Men noget tyder på, at det er ved at ændre sig. For tech-branchen har ikke alene åbnet op for humanister – de har også brug for dem for at få succes.
Hvad har Slack, YouTube, Airbnb, Alibaba og Starbucks til fælles?
Deres administrerende direktører har allesammen en humanistisk baggrund.
Stewart Butterfield fra Slack har en baggrund i filosofi, Susan Wojcicki fra YouTube har en baggrund i historie og litteraturvidenskab, Brian Chesky fra Airbnb har en kunstuddannelse, og Howard Schultz har en kommunikationsbaggrund.
I dagens digitale verden har virksomheder speederen i bund i ræset om at fange kundernes opmærksomhed og udvikle det næste store hit. Samtidig er det på alles læber, at vi kommer til at se mere og mere automatisering af opgaver, som tidligere blev udført af mennesker.
Hvad der dog ikke kan erstattes, viser sig paradoksalt nok til at være det, der overses i dag; særskilte menneskelige færdigheder såsom empati, kreativitet, kritisk tænkning og vision.
F5 har talt med Andreas Wester Juni, partner i det internationale konsulentfirmaet ReD Associates, den amerikanske forfatter, strategisk rådgiver og ‘tech humanist’ Kate O’Neill, samt Kasper Mølgaard, karriererådgiver fra Magistrenes A-kasse for humanister og scient.er, om, hvorfor humanisterne holder nøglerne til virksomhedernes fremtidige succes.
Human-etisk fremtid
‘I’m sure it’s fun, but the average college graduate with a degree in something like English is going to end up working in a shoe store’.
Sådan lyder det famøse citat af Marc Andreessen, der driver den indflydelsesrige Silicon Valley venturekapitalfond Andreessen Horowitz, hvis investeringer blandt andet omfatter Instagram og Oculus VR.
Udtalelsen ses som en del af en større bølge, som kontinuerligt lovpriser STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics) og kritiserer de ‘bløde’ humanister.
Kasper Mølgaard, karriererådgiver ved MA ser dog et stort skifte.
“Danmark har et af de mest gennem-digitaliserede samfund på planeten. It berører næsten alle mennesker, næsten alle steder i hverdagen. De måder, vi skal interagere med it på, kræver ikke mere eller bedre kodning. Det handler i stedet om etik, brugeradfærd, psykolog, nudging”, forklarer han og fortæller ,at mange virksomheder har indset, at de har brug for mere end ren it-faglighed. Der er altså ikke tale om at erstatte it-færdigheden, men om at supplere den.
Den amerikanske forfatter og tech-humanist Kate O’Neill er enig. Hun forklarer, hvordan etisk eller sociale overvejelser, som kan være mere abstrakte for andre teammedlemmer, kan være mere gennemskuelige for en person, der har baggrund i psykologi, sociologi, antropologi eller – i hendes eget tilfælde – lingvistik.
Og netop etik er noget af det Kasper Mølgaard fremhæver.
“Hvis man skal lave en algoritme på Facebook, der ikke gør os alle sammen til fuldstændig polariserede mennesker, som sidder og sender hadefulde beskeder, hvordan kan man så designe brugeradfærd, der understøtter demokratiet og ikke splitter os ad? Det er ikke et it-spørgsmål men et etisk spørgsmål. Og der er humanister særligt godt placeret til at besvare dem”.
Faglig diversitet betaler sig
Andreas Wester Juni rådgiver til dagligt virksomheder i strategiske transformationer. Han påpeger, at det vigtigste humanister kan, er at hjælpe tech-virksomheder med at forstå den sociale kontekst som tech-virksomhedens kunder agerer i.
“Når man er uddannet it-ingeniør, så er man god til at programmere, udvikle software eller andre lignende ting, men man er ikke skolet i at forstå, hvilket liv folk lever. Det er dét humanister i alle afskygninger forstår”, forklarer Andreas Wester Juni.
Til dagligt konsulterer Kate O’Neill virksomheder i at designe data-drevne oplevelser, der både er mere rentable og mere meningsfulde for mennesker i en teknologisk centreret fremtid. Hun mener, at virksomheder har stærkt brug for forskellige perspektiver af alle slags i deres medarbejderstab for at kunne opbygge teknologier, der tjener de menneskelige behov.
“Diskussionen om mangfoldighed omhandler normalt race, køn, seksuel orientering osv. Og med rette. Men det er også vigtigt at have en blanding af uddannelsesmæssige baggrunde og perspektiver”, forklarer Kate O’Neill.
Hun refererer til et afsnit i sin bog ‘Tech Humanist: How You Can Make Technology Better for Business and Better for Humans’, hvor hun skriver om, hvorfor mangfoldighed på arbejdspladsen også fører til betydelige forbedringer i bundlinjen.
“Forskellige virksomheder har vist sig at være mere innovative med flere forskellige typer ansatte. Virksomheder er derudover 45 procent mere tilbøjelige til at nyde vækst i markedsandele, og det er samtidig 70 procent mere sandsynligt at bryde ind på nye markeder”, forklarer hun.
Og netop denne pointe slår Andreas Wester Juni på tromme for. Han mener, at dansk erhvervsliv overser et klart potentiale i at gøre bedre brug af humaniora.
“Det kan godt være, at man engang imellem ansætter en enkelt humanist eller laver en lille afdeling, som arbejder med kvalitativ dataindsamling. Men man gør det ikke på en systematisk måde”, siger han og fortsætter:
“I takt med at danske virksomheder gerne vil ud i verden og gerne vil sælge deres produkter og services til kunder i forskellige kulturer, så er det en ret god idé at kunne forstå, hvad det betyder at være forbrugere og leve i for eksempel Kina eller Brasilien”.
Kasper Mølgaard er på linje med Andreas Wester Juni. Han understreger vigtigheden i, at virksomheder ikke bør starte med at kode, men derimod skal starte med at tænke over, hvilket behov de ønsker at udfylde.
“De gamle pionerdage er overstået. Vi havde så mange problemer med store offentlige it-projekter såsom AMANDA og Patientjournalen, hvor man har lavet et kæmpemæssigt, i øvrigt godt it-mæssigt, program, der fuldstændig fejlede”, forklarer Kasper Mølgaard og fortsætter:
“Det er ikke it-ingeniørens fejl på nogen måde. De programmer døde ikke, fordi de ikke fungerede rent teknisk. De døde, fordi man ikke kunne bruge det som menneske i den anden ende”.
Humanisternes (selv)værd
AMANDA og Patientjournalens død skyldes ifølge Kasper Mølgaard, at man ikke tager alt det humanister er dygtige til, såsom brugersegmentering, brugeradfærd og slutbrugernes værdier, med ind i designprocessen. Han mener dog, at man med årene er blevet klogere. Når han i sit virke som karriererådgiver er ude og spørge virksomhederne, hvad det er de gerne vil have ude i fremtiden, så nævner de ikke kun folk, der kan kode HTML, CSS3 eller Python.
Det har blandt andet skabt anledning til, at Magistrenes A-kasse har oprettet et splinternyt medlemsnetværk for humanister, der er interesseret i tech-branchen. De mødes første gang i november 2018.
“Jeg har ofte folk på mit kontor, som er super friske på at komme i gang, men de har svært ved at pege på, hvad de kan bidrage med til for eksempel en it-virksomhed. Der er så mange ting, de kan, vi skal bare hjælpe dem med at oversætte deres kompetencer” fortæller Kasper Mølgaard.
“Det vigtigste ved humanister, det er, at de er rigtig dygtige til at være humanister”, pointerer Andreas Wester Juni fra ReD Associates og forklarer, at det selvfølgelig er godt at sætte sig ind i eksempelvis kunstig intelligens eller big data.
“Man skal selvfølgelig have god fornemmelse for tech, men det er meget farligt for humanisterne at tro, at den måde de bliver mere relevante på, er ved at være mindre dygtige humanister. De skal stå på egne ben, med oprejst pande, møde verden og sige ‘det vi kan, er relevant’”, understreger Andreas Wester Juni.