Søgegiganten Google fik en kæmpebøde af Magrethe Vestager for at favorisere og forskelsbehandle i sine søgeresultater. Bøden rammer ikke specielt hårdt økonomisk, men den kan få stor betydning i andre henseender.
Et smæk på 18 milliarder kroner lyder vildt for de fleste. Men for Google’s moderselskab Alphabet er det kun knap en måneds omsætning. Læsset kommer ikke ligefrem til at vælte for søgegiganten.
Men det er heller ikke intentionen. Konkurrencekommisær i EU, Magrethe Vestager, har slynget rekordbøden efter selskabet med beskyldninger om, at man har favoriseret sine egne tjenester i søgeresultaterne og dermed givet sig selv en fordel i forhold til konkurrenter. Og det kan Google gøre, fordi de er Google. Fordi de har monopolstatus og er verdens mest brugte søgemaskine, verdens mest besøgte website og verdens næststørste brand efter Apple (som Vestager i øvrigt også har sanktioneret for ikke at betale sin skat).
Med andre ord er Google en yderst prominent spiller på det globale marked. Og de kommer sandsynligvis til at benægte EU’s beskyldninger og tage resten af sagen i retten. Kolossen mod institutionen.
Uanset hvad kommer de 18 milliarder kroner i sig selv ikke til at få bægeret til at flyde over for Google. Men hvad kommer bøden så til at betyde?
Jan Horsager, der er Research Director hos IDC Nordic, mener, at det kan føre til en stærkere debat om, hvilke regler der rent faktisk skal være på dette enorme marked for digitale ydelser. For det er ikke noget, man har haft fokus på tidligere, og nu findes der ikke nogen egentlige globale reguleringer. Selvfølgelig må Google lave forretninger til sin egen fordel, men de må ikke bruge deres monopolstatus til at knække andres muligheder for at komme ind på markedet.
“Når man som leder i en virksomhed sidder og skal annoncere noget indhold og tænker over, hvordan man bedst får fat i sin målgruppe, så er det klart, at når der ligger så stor en spiller som Google, som man kan arbejde med, så gør man det. For hvis Google skummer fløden ved at give sine kunder nogle ekstra fordele, så ville man jo som virksomhed føle sig tvunget til at blive kunde, for at opnå en bedre placering. Det er den dynamik, der er gal,” siger Jan Horsager.
Og det er kun i kraft af EU, at den slags kan sanktioneres. Enkelte lande ville ikke have samme mulighed for at skride ind, når store selskaber som Google udnyttede mulighederne ufortrødent.
“Med EU har vi en størrelse som gør, ,at vi kan tackle meget store virksomheder i verden og turde at gøre det ved at vise dem, at det er sådan, klaveret spiller. Det ville Danmark eller Tyskland ikke kunne gøre alene, men det kan EU,” påpeger Jan Horsager.
Markedsdynamikker skal ændres
Men har vi et problem alligevel? For det har angiveligt set attraktivt ud for et selskab som Google at udnytte sin monopollignende status, og netop det kunne være et signal om, at man måske skulle skride ind og smide et regelsæt på bordet. Jan Horsager mener ikke, at man forholder sig nok til markedsdynamikkerne omkring indholdsproduktion og indholdsanvendelse i det hele taget.
“Der er ikke noget til hindring for, at man politisk begynder at se på, hvordan man fremmer nogle markeder som bedre rummer den digitale indholdsproduktion og
-distribution sideløbende med retssager som Google’s, som jo er symptom på, at der foregår noget, som i hvert fald fra EU’s side bliver sidestillet som noget, man ikke vil finde sig i,” siger Jan Horsager og uddyber:
“Der er nogle dynamikker i forhold til produktion og distribution af digitalt indhold, som vi ikke har styr på eller diskuterer nok. Vi baserer finansieringen på et annoncemarked, som risikerer at ville koncentrere sig om den største spiller, som udnytter de vilkår, de har. Så har vi en markedsdynamik, der fungerer?”
Public Service i internetform
I vores moderne samfund er der oftest konsensus for at lade det frie marked styre sig selv. Og det er vi i den vestlige verden også meget optagede af. Dog er der enkelte reguleringer og tiltag, der skal sikre, at vi får indhold, der trods alt kommer os til gode. Og det princip mener Jan Horsager også kan overføres til det digitale indhold på internettet.
“På det danske marked har vi hele den her Public Service-diskussion, som handler om, at vi skal have noget indhold, som foregår på dansk, og som er kulturelt relevant, fordi det er vigtigt for, at vi bliver ved med at bære kulturen og nationen og så videre. Det er én af de ting, vi ikke har fat i, når vi snakker om digitalisering. Og spørgsmålet er, om man kan lovgive sig ud af det. Vi har jo i hvert fald i Danmark kva vores fokus på public service allerede en tradition for at snakke om det i forbindelse med radio og tv. Men måske skal man begynde at se på public service i en større sammenhæng,” mener Jan Horsager.
Den konkrete sag kommer sandsynligvis til at vare op til flere år, da Google allerede nu ikke mener, de har gjort noget forkert. Og grundet selskabets størrelse, vil det sandsynligvis heller ikke have den store effekt på, om folk stadig vil bruge søgemaskinen eller ej.
“Det bliver minimalt af brugere og kunder, der vil vige fra Google grundet den her sag. For det er alt for praktisk et redskab til bare at droppe. Og jeg tror heller ikke, at Google stiller sig så meget på bagbenene, at der kommer den store negative omtale ud af det,” pointerer Jan Horsager.