Derfor taler dine dimser med kvindestemme

6. september 2016

Feminine og nuttede robotter gør brugerne mere trygge, og så er de ofte designede af mænd, forklarer eksperter

De fleste har hørt om Siri. iPhones såkaldte personlige assistent, der høfligt og med blid stemme fortæller dig, hvad klokken er, og hvor du skal dreje til højre næste gang.

Siri er en af mange kvindestemmer i moderne teknologi, hvor robotter, personlige assistenter og lignende kunstigt intelligente systemer ofte har kvindenavne og kvindestemmer. Og sociale robotter har ofte kvindelige træk som talje, øjenvipper og store øjne.

Men hvorfor er der flere “kvinder” i dimsernes og systemernes verden?

Spørger man Gunhild Borggreen, lektor ved Københavns Universitet og medstifter af forskningsnetværket ROCA (Robot Culture and Aestethics) skyldes det blandt andet, at en robot ikke må virke truende. Det kan den godt komme til, hvis den har en dyb mandestemme eller er stor og grov i udseendet.

“En social robot har ofte en barnestørrelse. De må ikke se farlige ud, for så virker de truende, og så har folk ikke lyst til at interagere med dem. Derfor bliver de ofte enten designet som børn eller kvinder og har enten en barnestemme eller kvindestemme. Det må ikke være en mørk, dyb mandestemme. Så virker det truende ligesom Terminator,” siger Gunhild Borggreen.

Hun forklarer, at kvinder desuden opfattes som omsorgsfulde og imødekommende. Og når robotten får kvindestemmer og kvindelige karaktertræk, så er det nærliggende også at give den et kvindenavn eller et navn, der lyder feminint.

Læs også: Opgør: vi er faktisk vilde med androider

En anden og mere lavpraktisk forklaring er ganske simpelt, at industrien er domineret af mænd. Det mener Cathrine Hasse, professor i pædagogisk antropologi ved Dansk Pædagogisk Universitet, der forsker i samspillet mellem mennesker og robotter.

Hun sammenligner situationen med den gamle græske myte om Pygmalion, der forelskede sig i en elfenbensfigur, han havde skabt af idealkvinden. Vi vil gerne skabe en robot, der er perfekt. Og så er industrien domineret af mænd, forklarer hun.

Vi taler pænt til robotter
Flere studier viser, at vi ofte skaber personlige relationer til vores robotter eller kunstigt intelligente systemer.

Og har producenten ikke givet den et navn, er vi ikke blege for at gøre det selv. iRobot, virksomheden bag robotstøvsugeren Roomba, undersøgte, hvad folk typisk kalder deres robotstøvsuger. På top 10 var otte af navnene menneskenavne som Rosie, Alfred, Hazel, Ruby og Alice. De to navne, der ikke var menneskenavne, var kendte robotnavne – Wall-E og R2D2.

Læs også: Menneskerobotter skal drive verdens mest effektive hotel

Gunhild Borggreen finder det ikke så underligt, at vi gerne vil tillægge vores robotter nogle menneskelignende egenskaber.

“Mange forskere mener, at vi helst vil interagere med robotter, hvis de ligner mennesker,” siger hun og forklarer, at hun selv er mere tilhænger af en anden teori – nemlig at vi har en tendens til at tillægge genstande menneskelige egenskaber.

Hun mener dog ikke nødvendigvis, at vores behov for at interagere med robotter adskiller sig specielt meget fra andre genstande.

“Vi har tit en interaktion med objekter. Vi projicerer en eller anden form for liv over på eksempelvis en hammer. Hvis jeg slår mig over fingeren, vil jeg måske skælde hammeren ud. Og hvis en computer ikke gør, hvad man gerne vil have den til, gør mange det samme,” siger Gunhild Borggreen.

Lektor: Det er naturligt at elske sine dimser

Inge Linda Wilms er lektor i psykologi ved Københavns Universitet. Og ifølge hende er det et naturligt instinkt, at vi knytter os til genstande.

Læs også: Din hund får sin egen kælerobot

“Vi har et indbygget instinkt til at knytte os til visse ting, og det er lettere for os at gøre, når vi menneskeliggør eller tillægger disse nogle menneskelige egenskaber. Også selvom vi godt ved, at robotten ikke nødvendigvis reagerer på navnet ‘Frederik’, eller hvad man vælger at kalde den,” siger hun.

Hun fortæller, at der er kulturelle forskelle for hvor acceptabelt det er afhængig af, hvor i verden man befinder sig.

“I Japan har man fra gammel tid ment, at der er en form for sjæl eller liv i alle ting. Derfor er der ingen, der synes, det er mærkeligt, hvis man kalder sin robot et menneskenavn og knytter sig til den” siger Inge Linda Wilms.

Ligeledes handler tilknytning til ting for mange ofte om affektionsværdi. Vores forhold til genstande bliver stærkere, hvis der til genstanden knytter sig minder og episoder. Ligesom arvestykker fra afdøde familiemedlemmer.

“I computerspil hvor mange spiller sammen, ser man også tilknytning til virtuelle ting og de avatars man har som stedfortræder. Der er folk, der holder begravelse, hvis deres avatar dør i spillet. Jeg tror, at grænsen for, hvornår vi føler tilknytning til noget også døde ting er flydende. Vi kan godt på et intellektuelt niveau skelne, men ikke altid i realiteten,” siger Inge Linda Wilms.

Vi drømmer om sociale hyggemaskiner
Der er mange genstande, der ikke decideret har navne. De færreste giver eksempelvis deres smartphone et navn, også selvom man kommunikerer med den personlige assistent, der findes i den. Men vi knytter stadig et bånd til vores smartphone, forklarer Gunhild Borggreen.

“Der er mange, der giver deres telefon et særligt udseende, og da Roomba kom frem, gav mange den øjne. Det er også en måde at personificere genstande,” forklarer hun.

Læs også: Dansk forsker har bygget robotkopi af sig selv

Ifølge Cathrine Hasse, professor i pædagogisk antropologi ved Dansk Pædagogisk Universitet, vil vi gerne interagere socialt med vores robotter. Og det er der en god grund til, mener hun.

“Vi søger hele tiden socialitet. Det er en del af vores biologiske udrustning at være særligt sociale væsener,” siger hun og forklarer, at mennesket altid har følt sig overlegne i forhold til andre arter. Man finder dog løbende ud af, at mange dyr er mere intelligente, end vi troede. Men det meget sociale aspekt og behovet for at dele alt med hinanden, er dog særligt for mennesker, mener Cathrine Hasse. Og det er et aspekt, som vi forsøger at bygge ind i maskiner, selvom det er svært.

“Siri eksempelvis. Siri har et navn og inviterer os ind i fællesskabet ved at spørge, hvordan vi har det. Men når det kommer til den ultrasociale forbindelse mellem mennesker, er kontakten mennesker imellem stadig af en anden art. En del af det handler om kontekstforståelse, og at man skal bygge relationer op,” forklarer Cathrine Hasse.

Karoline Spenner

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

læs mere

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

læs mere

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

læs mere

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber