Kræver det fletninger og skoletaske at få sin agenda på dagsordenen hos alverdens medier og topledere? Eller handler Greta Thunbergs succes mere om menneskelig kommunikation og kollektive værdier?
Fra den ene dag til den anden var den svenske skoleelev Greta Thunberg gået viralt som hele verdenens klimaaktivist. Hendes to lange fletninger, det halve smil og skolestrejken fandt hurtigt vej til alverdens medier. Hun dukkede op til globale topmøder og talte for nogle af de mest indflydelsesrige politiske ledere. Selv paven mødte hun på sin vej, og nogle medier er endda begyndt at rapportere om en såkaldt ’Greta-effekt’.
Men hvordan kunne det gå til, at en svensk teenager uden meget nyt at sige, uden politisk erfaring eller uddannelse kunne skaffe sig så meget opmærksomhed og indflydelse? Ifølge Thomas Olesen, professor ved institut for statskundskab ved Aarhus Universitet, er det netop Greta Thunbergs atypiskhed og hendes kamp for det fælles gode, der får rampelyset til at falde på hende igen og igen:
”Det er jo ikke fordi, hun siger noget radikalt nyt, som organisationer ikke har sagt tidligere. Men det handler meget om, hvem der siger det, og hvordan afsenderen af beskeden ser ud. Medier er altid på jagt efter noget, som er uventet, noget der er anderledes, og dét at en pige træder ind og påtager sig ansvaret for fremtiden, når de voksne ikke kan finde ud af det. Det er klart en stærk mediehistorie”, vurderer Thomas Olesen.
Den gode kontrasthistorie
Selvom historien om Greta Thunberg kan virke noget usædvanlig, så er det en ret typisk historie. Faktisk, er det en af den slags historier, vi har fortalt i flere 100 år, påpeger Thomas Olesen.
”Man kan sige, at menneskelig kommunikation, hvis man går helt tilbage i litteraturen med eventyr og myter, så er den i høj grad bygget op omkring personer, som på en eller anden måde skal repræsentere kollektivets værdier. Det er også det, en helt gør i en myte eller i et eventyr. De repræsenterer nogle generelle værdier og bliver repræsentanter for samfundet. Typisk bliver de også sat overfor en skurk af en eller anden art, som repræsenterer de ting, som vi ikke vil have, de ting vi er bange for eller synes er beskidte, onde, eller dårlige”.
Det er altså den gamle historie om de gode helte og de onde skurke, der virker, når man vil vinde opmærksomhed globalt.
”Der er nogle teorier i mit felt, som taler om binære konstellationer. Det vil sige, at de her historier i høj grad er bygget op omkring modsætninger: ondt-godt, beskidt-rent, sort-hvidt, altså at få placeret forskellige begivenheder og personer på forskellige sider af sådan nogle binære konstruktioner. Og det, de her personer gør – og Greta Thunberg i særdeleshed, er, at de kommer til at repræsentere det meget gode, det meget rene og uskyldige overfor de begrebers modsætning”.
I en moderne verden med masser af nuancer kan det virke som en simpel måde at anskue sagen på, men ifølge Thomas Olesen kan det stadigvæk have relevans i en moderne sammenhæng.
”Selvom vi siger, vi er super moderne, og at vi har udviklet os rigtig meget, så er der stadig en form for bund i vores måde at være mennesker på. Det er selvfølgelig en diskussion, men jeg tror, at vi stadigvæk orienterer os efter nogle faste strukturer og mønstre”, siger Thomas Olesen.
Greta-effekten
En ting er, at Greta Thunberg faktisk har fået skabt sig et navn i den globale medieverden, en anden ting er, om hun har kunnet bruge opmærksomheden til at få indflydelse.
I flere medier er man begyndt at rapportere om den såkaldte ’Greta-effekt’. Ikke nok med at hun har fået skolebørn verdenen over til at strejke fra skole, er der også noget der tyder på, at hendes budskab om at droppe flyrejser har ført til handling.
I løbet af den seneste tid har SJ (Sveriges svar på DSB) oplevet en stigning i antallet af passagerer, mens de svenske lufthavne oplever et fald i antallet af flypassagerer. I Sverige kalder man det ’flyskam’.
Også i Danmark er et nyt billede ved at tegne sig, når det kommer til togferie. Allerede efter de første seks måneder i år kunne DSB annoncere, at der er blevet solgt flere interrail-billetter i Danmark, end der blev solgt i hele 2017. Det er både unge og gamle, der kaster sig ud i en jernbaneferie.
I sidste ende er det nok ikke kun Greta Thunbergs fortjeneste, at svenskerne fravælger flyet, og danskerne tager toget på ferie. Men det siger måske noget om, at der er en bevægelse i samfundet, der kæmper for et renere klima, og at den rette frontfigur og leder kan være med til at flytte bjerge.
”Tag Martin Luther King i borgerrettighedsbevægelsen og Nelson Mandela i forhold til antiapartheid. De var begge utrolig vigtige i forhold til at få de her bevægelser på dagsordenen. Samtidig kommer vi nemt til at identificere bevægelsen med de her personer og overser måske nogle af de ting, der ligger under overfladen. Men generelt ville mange nok sige, at det er en styrke for bevægelsen at have en markant personlighed, som også viser, at det ikke bare er en bevægelse, der drives af de sædvanlige aktivister, men det er noget, der stikker dybere. Det er noget, der rammer meget bredere, når selv børn begynder at demonstrere”, siger Thomas Olesen.
Greta Thunberg er med sin alder, sit køn og sine psykiske diagnoser ikke som alle andre. Men hun støtter nogle kollektive værdier i tiden, og det er måske denne kombination, der gør, at man lytter, når Greta Thunberg taler.