Verdens mest indflydelsesrige kvinde indenfor teknologi er dansker. Magasinet F5 tog en snak med Margrethe Vestager om Europas største udfordringer
“Jeg tror, vi kan få virkelig meget glæde af ny teknologi, men det er i sidste ende mennesker, der løser verdens problemer, og det kan vi ikke, med mindre vi får snakket ordentligt om, hvordan vi vil bruge det, vi har til rådighed.”
Der er to poler. I den ene ende finder man dem, der er bange for, at verden bliver overtaget af robotter, og i den anden finder man dem dem, der mener, at teknologi er løsningen på alle verdens problemer. Mange placerer sig nok i midten. Og det gør Margrethe Vestager også.
Den danske konkurrencekommissær er ikke bange for at lægge sig ud med de største virksomheder i verden. Når store virksomheder som Google, Gazprom, Amazon og senest Apple føler sig for gode til at betale det samme i skat som alle andre, kommer Margrethe Vestager efter dem med bøder. Og derfor har det amerikanske tech-magasin Wired placeret hende på en 7. plads på en top 100 over de mest indflydelsesrige personer i teknologiens verden. En placering, der gør hende til både den mest indflydelsesrige kvinde i verden og den mest indflydelsesrige europæer.
Hun ligger i top 10 på listen sammen med Elon Musk (Tesla), Mark Zuckerberg (Facebook), Tim Cook (Apple) og Larry Page (Google). Om Margrethe Vestager skriver Wired blandt andet:
“EU’s konkurrencekommissær tror ikke på at starte småt,” og “Vestager har ægte bid, selvom EU står i sin største krise.”
Hun har med andre ord magt. Hendes position som konkurrencekommissær i EU, som hun har haft siden november 2014, er i sig selv magtfuld. Men allerede før hun fik posten, og hun bestred stillingen som økonomi- og indenrigsminister og vicestatsminister herhjemme, blev hun kaldt “Regeringens mest magtfulde” – foran den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt.
Man skal have noget ud af at skabe
Margrethe Vestagers rolle er nu at sikre, at virksomheder i hele EU har lige vilkår, så innovationen og konkurrencen foregår på fair præmisser. Det kan godt være en udfordring i en verden, hvor den teknologiske udvikling går stærkt og er uforudsigelig, og den anden ende af verden kun er et Skype-opkald væk.
En af de mange udfordringer er kopiering. For internettet har i mange år gjort det let at piratkopiere musik og film. Ophavsretten til fotos, bøger og lignende bliver også brudt dagligt.
“Det, vi diskuterer i øjeblikket, er en grundlæggende erkendelse af, at vi er nødt til at have en verden, hvor dem, der skaber ting, også får noget ud af at skabe. Af den simple grund, at ellers holder de op,” siger Margrethe Vestager.
Læs også: Bliver 3D-printeren fremtidens Napster?
For en ting er lovgivningen, men en anden ting er håndhævelsen.
“Jeg tror ikke, man kan lave den endelige copyright-lovgivning. Men vi kan gøre det bedste, vi kan. Og så kan vi holde øje med, hvordan den bliver udfordret,” siger hun.
For nogle gange er et brud på reglerne også et udtryk for, at der er et behov, som man måske ikke kendte til.
“Fildelingstjenesten Napster er et godt eksempel på, at man havde en bekymring om piratkopiering. Det er nu helt afløst af en diskussion om, hvor meget rettighedshaverne skal have fra Spotify eller andre streamingtjenester. Det viste sig jo, at hvis folk havde mulighed for at betale, så vil de faktisk gerne det. De er villige til at betale dem, der har skabt det, de bruger. Det gør, at lovgivning og håndhævelse skal ske indenfor et rum, hvor det faktisk kan lade sig gøre.”
Der skal ukuelighed til
Det er dog noget helt andet, Margrethe Vestager ser som den største konkurrencemæssige udfordring i øjeblikket. For mange er bange for at springe ud i iværksætteri, og de er bange for at fejle.
Læs også: Dansk startup vil skabe tillid i deleøkonomien
“Det er ukuelighed, der skal til, hvis vi skal bevare vores konkurrenceevne. Der skal handles. Det nytter ikke noget at læne sig tilbage, fordi det går stærkt andre steder. Europa skal udnytte det potentiale, vi har. Det kræver stor dedikation at nå dertil, hvor en god idé bliver til noget,” siger hun.
“Det afgørende er, at vi giver plads til folk, der har skæve ideer og sørger for, at de bliver koblet med nogen, som har evnen til, at man kan følge ting til dørs. Det kræver stor dedikation at nå dertil, hvor tingene bliver til noget. Og så handler det om at bringe folk sammen, som har forskellige kompetencer, som kan styrke hinanden. Det er noget af det, der er med til at skabe innovation.”
Ifølge Margrethe Vestager, går mange i banken for at låne penge til at starte en ny virksomhed. Det er problematisk, for det er ikke altid den bedste måde at skaffe finansiering.
“Det er desværre karakteristisk i Europa, at man går i banken efter finansiering. Måske er det en ligeså god idé at tage en investor ind, som kan bidrage med kapital til virksomheden. Også selvom vedkommende kommer til at eje en del af virksomheden. Jeg oplever tit, at folk har svært ved at tage folk ind. De vil hellere skabe gæld,” siger hun.
Og uden kapital, er det svært at få små startups til at vokse til større virksomheder.
“Jeg oplever, at der er et meget interessant innovationsmiljø i Europa. Mange har faktisk gode ideer og kapaciteten til at omsætte det. Men når virksomheden skal vokse, bliver det attraktivt enten at sælge det til en amerikansk virksomhed eller flytte til USA og få kapital dér. Vi skal have opbygget et europæisk kapitalmarked, som ikke bare er at gå i banken. Venture kapitaler, business angels og lignende skal have et ordentligt fodfæste i Europa,” siger Margrethe Vestager og peger på, at vi samtidig skal holde fast i et solidt uddannelsesniveau.
“Vi må ikke glemme, at det også er vigtigt at have de bedste kompetencer. Også selvom jeg godt er klar over, at de største virksomheder er skabt af folk, der gik ud af universitetet. Men jeg tror også, at de har fået noget grundlæggende med derfra alligevel. For en god idé er ikke nok. Det bliver først til innovation, når man har et produkt med forretningspotentiale.”