Vi har det hele. Undtagen tid. Derfor bør vi gøre op med tidstyranniet, mener antropolog Dennis Nørmark. Men det kræver, at vi tør se på arbejdstiden på en ny måde.
Tiden. Den er så vigtigt, at DR har lavet en daglig podcast, der hedder det. Men selvom tid er et behov, som vi moderne menneske i stigende grad efterspørger, er det også tiden, som vi og samfundet mangler allermest af.
Spørger du antropolog Dennis Nørmark, er det dog langt hen ad vejen vores egen skyld. Eller det vil sige: Årsagen til den manglende tid ligger i den måde, som vi har indrettet vores samfund og arbejdspladser på. Den gode nyhed er dermed også, at vi har indflydelse på, hvorvidt tidstyven også konstant skal stjæle vores kvalitetstid.
Siden Dennis Nørmark skrev bogen ’Pseudoarbejde’, har han været optaget af tiden. Og konklusionen risikerer at efterlade en halvbitter smag i munden på dig. For hvis du er som mange af os – Nørmark inkluderet – og har tendens til at svare, at du har travlt, når folk spørger, hvordan du har det, er det tid til lige at efterprøve den udtalelse. For hvad er det egentlig, at du har så travlt med? ”Det letteste her i verden er at finde noget at bruge vores tid på. Det er ikke imponerende, at du kan fylde din kalender – det kan vi alle. Det imponerende er, hvis du kan sige nej,” siger Dennis Nørmark, der mener, at det hele det her morads startede med storrumskontoret.
”Storrumskontoret bygger på en fordærvet teori om, at det ville fremme effektiviteten, fordi man ville få gode idéer, hvis man hørte nogen sige noget syv borde nede. Men det er jo vitterlig kun i konsulentverdenen, at man stadig tror på det pis,” siger Dennis Nørmark og fortsætter: ”I virkeligheden smadrer storrumskontorer koncentrationen, og oveni har vi indført elektronik, der er designet til at forstyrre os. Som løsning må vi allokere tid til fordybelse, fordi vi ellers ikke får lavet vores opgaver. I virkeligheden bør vi bare sige nej. Nej!”
Vores arbejdsliv stopper aldrig
Dennis Nørmark siger ret meget nej pt. Han skriver nemlig på en ny bog, og for at han kan være effektiv og rent faktisk få skrevet noget ordentligt, bliver han nødt til at have sammenhængende tid til at fordybe sig. ”Jeg er heldig, fordi jeg kan styre min tid selv. Men medmindre jeg gør noget aktivt, banker forstyrrelserne jo også hele tiden på, selvom jeg ikke har aftaler i kalenderen, for så dinger det ene og det andet,” konstaterer Dennis Nørmark og tilføjer: ”Det ironiske er jo, at folk under corona fandt ud af, hvordan de arbejdede bedst, og det kunne have været brugbart, hvis lederne havde taget det til sig. Men vi er igen tilbage til at diskutere hjemmearbejde, ligesom du fremstår uproduktiv, hvis du bedst løser en skriveblokering ved at glo ud ad et vindue i 15 minutter, selvom de to ting måske netop kan fremme din effektivitet.”
Og det er lige her, hvor tidstyranniet opstår, mener Dennis Nørmark. ”Vær lige ærlig. Hvis du bliver tidligt færdig med dine arbejdsopgaver, går du så hjem, eller bruger du de næste par timer på at taste i tastaturet på en ny opgave, der ikke haster, fordi du ved, at folk kigger skævt til dig, hvis du allerede går klokken 14,” spørger han: ”Det tragiske ved vores arbejdsliv er, at det aldrig stopper. Vi skal absolut arbejde 37 timer som minimum, så hvis der ikke er arbejde nok til de 37 timer, opfinder vi noget, fordi vi er bange for, at vi ellers bliver fyret. Så vi downloader og skriver, downloader og skriver. Men i virkeligheden har vi bare brug for at stoppe os selv.”
Tidstyranni skaber mistillid
Dennis Nørmark mener, at den moderne måde at arbejde på samtidig dækker over en stor grad af overvågning og kontrol. ”Nogle ledere er bange for, at hvis de giver deres medarbejdere lov til at arbejde hjemme, så bruger de bare tid på at stryge skjorter. Og hvad så, hvis de gør? Der burde være fokus på, hvordan medarbejderne har løst opgaven, ikke hvor længe de har brugt på opgaven, eller om de har haft brug for at lave noget andet undervejs,” siger han.
Tidstyranniet skaber dermed mistillid og en usund kultur. For hvad nu, hvis du bare er hurtig til at løse dine opgaver? Det får du jo ikke noget ud af – udover måske flere opgaver eller en skepsis over, om det nu er grundigt nok udført. ”Det tager pippet fra dig, når du ikke føler, at du har kontrol over din egen tid, og det er det, som giver stress,” siger Dennis Nørmark, der opfordrer til at tænke ledelse anderledes.
For hvad nu, hvis man droppede de fleste møder, ventede med at besvare mails og arbejdede præcis, som man selv syntes, at man var mest effektiv? ”Vi skal flytte diskussionen væk fra tid og hen på, hvad vi laver. Vi skal være mere interesserede i resultater og mindre interesseret i, hvordan folk når derhen. Løser dine medarbejdere opgaver bedst derhjemme, ved at kigge ud ad vinduet eller have høretelefoner på, bør det være deres valg, så længe opgaverne bliver løst,” siger Dennis Nørmark: ”Jeg har talt med folk, der har sagt til deres leder, at de kan løse deres job på 20 fremfor 37 timer og er ok med at gå på nedsat tid og løn, fordi det passer bedre med deres liv. Men fremfor at lederen tager imod det med kyshånd, er det blevet ignoreret. Hvorfor? Jeg tror, at lederen føler, at det reflekterer dårligt på afdelingen, fordi det jo ser bedst ud at have travlt.”
Selv øver Dennis Nørmark sig på at ikke at svare på autopilot, at han har travlt, når folk spørger ham. For hvis vi skal gøre op med tiden, skal vi også stoppe med at være imponerede over travlhed. Som sagt er det mindste problem at fylde kalenderen. I stedet skal vi omfavne hullerne.
”Bare fordi du er færdig med arbejdet en halv time før, behøver du ikke at bruge den halve time på noget andet,” siger Dennis Nørmark: ”Næste gang det sker, prøv i stedet at gå tidligt og se, hvordan det føles. Jeg er sikker på, at du vil føle, at du har fået en masse tid foræret, og det vil give dig energi, hvilket vil gøre dig meget mere effektiv.”