Digitale medier har en positiv effekt på vores arbejdsliv, men gør os søvnløse, glemsomme og stressede i privaten, viser ny undersøgelse
De fleste, der er født før murens fald, kan nikke genkendende til, at hverdagen anno 2016 er meget anderledes end tiden før trådløst internet, smartphones og sociale medier.
Men har digitaliseringen gjort vores liv bedre eller værre?
Det spørgsmål belyser en ny rapport om forbrugeres medievaner fra World Economic Forum og konsulenthuset Willis Towers Watson. Forfatterne har spurgt over 1000 respondenter fra fem lande i vidt forskellige dele af verden. Og svarene tyder på, at det primært er arbejdslivet, der er markant forbedret, mens en række mere personlige og menneskelige forhold er mindre gode for en del af respondenterne.
Hopla i erhvervslivet
Blandt de fem mest positive følgevirkninger af de digitale mediers indtog er en forbedret evne til at finde arbejde, udføre sit arbejde, til at samarbejde med kollegaer, lære og udvikle sig professionelt samt selvfølgelig en langt bedre mulighed for at netværke og opbygge professionelle relationer.
Muligheden for at kunne arbejde på tværs af grænser uden at flytte sig fysisk og at kunne undervise online, mens man desuden kan forbindes med karrierekloge personer på LinkedIn, har altså i den grad fået hele erhvervslivet i hopla.
Digitaliseringen af data og kommunikationsteknologi har desuden åbnet op for store muligheder for, hvor, hvornår, hvordan og af hvem, arbejde udføres. Mange jobs kan altså nu udføres hvor som helst og på ethvert givent tidspunkt, faciliteret af tilgængeligheden af digital data, højhastighedsinternet og bedre meddelelsessystemer, lyd- og videoteknologi.
En tidligere undersøgelse af Pew Research Center fra 2014 fastslog, at blandt fuld- og deltidsansatte i USA, arbejdede 21 procent uden for arbejdspladsen hver dag, mens 59 procent gør det en gang imellem.
Nedtur på hjemmefronten
Men udenfor arbejdspladsen, på det personlige plan, er flere World Economic Forums respondenter tøvende over for digitaliseringens positive effekter.
15 procent svarer blandt andet, at deres fysiske helbred er for nedadgående som følge af, at øjnene ustandseligt drages mod touchskærmen som møl mod lyset.
Onlinepulsen, ræset og det faktum, at man egentlig ikke helt kan lade arbejdet ligge på arbejdspladsen, resulterer desuden også i stress hos nogle, mens den konstante opkobling også ifølge respondenterne har negativ indflydelse på langtidshukommelsen og koncentrationsevnen.
Én ud af ti svarer sågar, at de digitale medier har gjort livet sværere for dem i jagten på den eneste ene. Dette på trods af, at digitale platforme gør alt for, at datinglivet skal gøres så nemt for singlerne, at man kan date online uden at hoppe ud af nattøjet.
I-lande er U-sikre
Undersøgelsens respondenter er både fra USA, Brasilien, Tyskland, Sydafrika og Kina. Og når de forskellige nationaliteter stilles det simple spørgsmål “har digitale medier forbedret din livskvalitet”, svarer de forbavsende forskelligt.
Noget tyder nemlig på, at man er mere begejstret for digitaliseringens indtog i udviklingslande end i veletablerede i-samfund.
Den mest markante forskel er mellem det velbefolkede Kina og det moderne Tyskland.
I Kina mener 66 procent, at digitaliseringen generelt har forbedret deres liv, mens kun 30 procent af tyskerne mener det samme.
Generelt er tyskerne temmmelig negativt stemt over for digtaliseringen. 24 procent går så langt, som til at sige, at digitaliseringen generelt har forværret tilværelsen. Antallet af kineserne med den samme holdning er helt nede på seks procent.
Og kigger man på de tre andre involverede lande, er tendensen den samme. I Brasilien og Sydafrika er der overvejende positiv stemning overfor digitaliseringen, mens amerikanerne er noget mere skeptiske.
Hvorfor nu det? World Economic Forum peger selv på to hypoteser:
“De muligheder, som de digitale medier giver udviklingslandene er sandsynligvis langt større end i etablerede marked. Derudover kunne det også betyde, at mennesker, som har haft længere tids erfaring med brugen af digitale medier ser nogle flere af de potentielle negative sider – mindre fysisk kontakt, udviskede grænser mellem arbejde og privatliv og en stigning i hadefuldt sprog og krænkelser,” skriver de i en pressemeddelelse.