Software blev døden for Krak-kortet, togplanen og telefonbogen. Er turen nu kommet til HR-medarbejderen?
Erik Korsvik Østergaards nye HR-assistenter hedder hverken Nicolai, Bente eller Jytte. De hedder derimod Officevibe, 15Five og Peakon, og selvom de nok ikke har bidraget med gode historier og grin i frokostpausen, så kan de fortælle mange andre ting.
Igennem de seneste to år har forfatter og ledelsesrådgiver Erik Kosvik Østergaard eksperimenteret med forskellige tilbud af software-robotter i sit eget rådgivningsfirma, Bloch&Østergaard, og blandt firmaets kunder. Softwareprogrammerne fungerer som små HR-assistenter, der indsamler data, analyserer det og tilmed drager konklusioner og kommer med gode råd.
“Du kan lære nye vinkler på din egen ledelse, som du ikke var klar over, og den kan hjælpe dig med at finde blindspots,” fortæller Erik Korsvik Østergaard om softwaren, hvoraf nogle benyttes af store virksomheder såsom teleselskabet 3 og musiktjenesten Spotify.
Gode råd hver uge
Helt konkret sender HR-softwaren hver uge på et tilfældigt tidspunkt, et elektronisk spørgeskema ud til medarbejderne med tre til fire tilfældige spørgsmål. Det kunne være: “På en skala fra 1-4, forstår du strategien?” eller “På en skala fra 1-4, hvor tit spiser du frokost med en kollega?” Og netop mængden af spørgsmål er afgørende, mener Erik Korsvik Østergaard: “Grunden til, at det er så få spørgsmål, er, at det skal være en øvelse, som medarbejderne gider at sætte sig ned og lave en gang om ugen,”.
Sidst på ugen sender HR-robotten resultaterne til Erik Korsvik Østergaard i en lille rapport, som offentliggøres for hele teamet, så de kan have en åben diskussion om resultaterne. Men det helt særlige ved programmerne er, at de også fungerer som små rådgivere, der tolker på resultaterne og giver lederen anbefalinger til at handle på dem. Erik Korsvik Østergaard har især haft gode erfaringer med programmet Officevibe.
“Officevibe kan så spotte tre indsatsområder per uge, så den siger for eksempel: ‘Jeg anbefaler, at du kigger på jeres trivsel, jeres arbejdsbelastning og jeres interne feedback.’ Officevibe kan se på de svar, der kommer tilbage, at det er de ting, der er behov for at kigge på. Og så kommer den med nogle råd, for eksempel en bog eller artikel man skal læse, eller en workshop man skal holde, eller en feedback mekanisme man kan arbejde med.”
Disse software programmer går altså ind giver Erik Korsvik Østergaard forslag til, hvordan han kan ændre sin ledelse, og hvilke emner der er værd at tage fat på.
“I vores egen virksomhed har vi fået en anden type samtale. Det, softwaren kan, er at fjerne confirmation bias – en slags forudindtagethed. Jeg er vant til at stille de samme to til tre spørgsmål til en medarbejder, fordi jeg kender medarbejderen. Vi har måske arbejdet sammen i to til tre år, og der er sådan en rytme, vi er inde i, hvor vi taler om det samme, som vi plejer. Den form for bias, man har som leder, den kan softwaren fjerne. Ergo får man pludselig nye vinkler på den måde, vi arbejder på. Og det har været en kæmpe oplevelse at få,” fortæller Erik Korsvik Østergaard og fortsætter.
“Det andet, vi har lært, er, at når et lederteam eller et projektteam begynder at gøre det, som softwaren foreslår, så retter de faktisk op på tallene. Man kan se, at nogle af værdierne ændrer sig, fordi man går ind og arbejder med det. Softwaren virker faktisk,”.
“Det ville være hovedløst forkert ikke at være skeptisk”
Med de nye softwareprogrammer kan flere og flere af lederens opgaver løses hurtigere og muligvis smartere. Udenlandske medier, såsom business magasinet Forbes, har flere gange spået om, hvordan robotter med kunstig intelligens kan overtage HR-afdelingen og ledelsesgangen. I november var det tilmed under rubrikken “In 2023 Your Boss Will Be A Robot (And You Will Love Her)”.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi er klar til at undvære de menneskelige øjne på sagerne, mener Erik Korsvik Østergaard.
“Man skal ikke blindt overlade alt ledelse til software. Det ville være fuldstændigt hovedløst forkert. Du skal altid have en sunde skepsis. Fremadrettet vil det også være en del af lederens opgave at tage de inputs, der kommer fra de her softwares og sige: ‘Kan det nu passe?’“.
På kant med juraen
Erik Korsvik Østergaard spår ligesom Forbes, at forskellige softwares kommer til at fylde mere og mere i takt med, at teknologien udvikles. Men ny teknologi kommer ikke alene. En lang række både juridiske og etiske dilemmaer følger med. De HR-programmer, som Erik Korsvik Østergaard har testet indtil videre, har kun benyttet data om medarbejdernes opfattelse af forskellige ting, men der findes mange andre former for data, som teknologien allerede nu kan udlade. Erik Korsvik Østergaard peger på fire datakilder inden for denne genre.
1) HR-stamdata som alder, køn, bopæl
2) Adfærdsdata, som kan udledes af, hvordan man for eksempel bruger Officepakken eller telefonen
3) Data om relationer
4) Data om opfattelsen af dagligdagen
“Og de her fire datakilder er jo mulige at indsamle data fra. Det er data, virksomheden ejer i forvejen. Så virksomheden har faktisk mulighed for at bruge de her data til at lave trends og til at lave gode råd på. Men du kommer lynhurtigt ind i to problemstillinger: Hvad er juridisk tilladeligt? Og hvad er etisk tilladeligt?“
En ting er, hvad medarbejderen fortæller, der fylder i dagligdagen. En anden ting er, hvad der rent faktisk fylder. Hvis teknologien går ind og undersøger adfærd, så vil den kunne læse, hvornår en medarbejder er online på officepakken, hvor mange timer hun arbejder i de forskellige programmer, og hvor meget tid hun bruger på andre ting i løbet af arbejdsdagen. Sådanne data kan i princippet bruges til at forudsige medarbejderens fremtidige adfærd. Hvis en medarbejder har arbejdet rigtig meget over en længere periode, kan det måske føre til stress. Er medarbejderen pludselig begyndt at skrive markant flere mails til eksterne organisationer, så kan det være et tegn på, at hun måske søger andet arbejde.
Teknologien er der, men hvordan vi bruger den både etisk og juridisk, er noget, vi ifølge Erik Korsvik Østergaard skal have diskuteret i løbet af de næste 10 års tid.