Disruptionbegrebet bliver brugt flittigt. Men hvad vil det egentlig sige at være en disruptiv spiller?
“Hvis du ikke disrupter dig selv, så er der nogle andre, der gør det. Din skæbne er enten at være disrupteren eller den disruptede. Der er ingen mellemvej.”
Sådan har Singularity University’s egen Salim Ismail præcist formuleret budskabet, som i dag er afgørende at være opmærksom på, når man driver virksomhed uanset størrelse eller formål.
Disruption er begrebet, der de seneste år har været på alles læber i erhvervslivet. Nogle bruger det måske i flæng uden helt at være klar over den egentlige betydning – og det med god grund, for der er ikke udelukkende én entydig forklaring på disruption – det dækker over mere end én ting.
Kort sagt er en såkaldt “disruptive innovation” en innovation der skaber et helt nyt marked ved at fremsætte et nyt og anderledes værdisæt, som i sidste ende overtager et i forvejen eksisterende marked.
Begrebets krediterede opfinder hedder Clayton Christensen og er professor ved Harvard Business School. Og egentlig mener han, at for mange efterhånden bruger begrebet for løst, og at det er blevet et modeord.
“Mange af de mennesker, der i dag taler om ‘disruption’ har aldrig læst en seriøs bog eller artikel om emnet. Alt for ofte anvender de begrebet for løst i et forsøg på at understøtte stort set, hvilken som helst pointe, der handler om innovation. Mange forskere, skribenter, og konsulenter bruger ‘disruptive innovation’ til at beskrive enhver situation, hvor en industri bliver ændret og tidligere tiders succesfulde virksomheder snubler,” skrev han i Harvard Business Review i slutningen af 2015.
Men nogle virksomheder er bare per definition disruptive. Og det der de, når de ændrer vilkår og etablerede virkeligheder.
Billig øl, siger du?
En af nyere tids udfordrere hedder Anders Boserup Lauritsen, der har forsøgt at skabe helt nye muligheder for især studerende og nattelivet. Han er 32 år og står bag virksomheden Studenterbolaget, som er et foretagende, der på vegne af danske studerende foretager al indkøb af øl, spiritus, husartikler og hvad der ellers skal bruges til fx et kollegie eller en festlige fredagsbar. Virksomheden har altså formået at samle de forskellige fredagsbarer og kollegier i et indkøbsnetværk, og der er nok tilknyttet til, at det er muligt at forhandle med leverandørerne, således at der kan drages fordel af de priser, der opnås, da man køber ind med høj volumen.
Det har fået en virksomhed som Carlsberg til at skulle komme lidt op på mærkerne, da de, som Anders siger, ikke kan opretholde et prismonopol længere.
“Det er ret sjovt, at en lille virksomhed kan have så stor effekt. Og pris er i øvrigt fuldstændig ligegyldigt, det handler udelukkende om den værdi, man kan skabe,” siger Anders Lauritsen.
Han kan godt lide rollen som disruptor, særligt fordi det sætter ham i en position, hvor han kan “prikke” til de store og etablerede virksomheder, samtidig med at han har fokus på værdi for sine brugere. Han tror heller ikke på, at store mastodontvirksomheder i det hele taget har en fremtid i den verden, vi går i møde.
“Vores system er sat op i forhold til hvem der har magten, og det har forbrugeren. Forbrugeren skal altid have magten. Så vores mindset er, at vi hele tiden skal spørge os selv, hvordan vi konstant kan blive ved at optimere med kunden i centrum,” fortæller han.
Det nyeste projekt, Anders Lauritsen har gang i, hedder Monso, money made social. Et betalingssystem, der har til hensigt at revolutionere måden, vi går i byen på. Det skal modvirke svind for barejeren og vil skabe en sjovere og mere social transaktion mellem kunder og bartendere frem for den almindelige dankortbetaling.
Men vil man være “the disruptor” og ikke “the disrupted”, så må man også være klar på modvind. For det har Anders Lauritsen så sandelig også været igennem, og iværksætterlivet i overhalingsbanen er ingen dans på roser.
“Man lever i så risikofyldt farvand, fordi man hele tiden har fokus på næste skridt. Jeg har ligget søvnløs og er gået konkurs tre gange. Den psykologiske faktor er den allerhårdeste, stressniveauet er enormt. Alting ændrer sig hele tiden. Når du kommer om mandagen er alt anderledes end fredagen forinden. Det er alt sammen elementer, man lærer at leve med,” forklarer han.
Telebranchen nyder godt af disruption
En anden mand, der måske kan nikke genkendende til et par af de kendsgerninger er Peter Mægbæk. Han er pioner inden for telebranchen og er blandt andet manden bag Fullrate, der efter massiv succes blev købt af TDC.
Peter Mægbæk har kastet sig ud i endnu en disruptiv nyskabning med selskabet Plenti, der lokker med et billigt mobilabonnement, som giver adgang til mere end 60 forskellige underholdningstilbud.
“Jeg har det faktisk lidt ambivalent med ordet disruption. For mig handler det egentlig mest om innovation. At tænke ud af boksen, i nye baner, møde nogle nye mennesker og få udfordret sit eget syn på sagerne,” siger Peter Mægbæk.
Og det vigtigste element i den disruptive cocktail er ifølge ham et stærkt team med de nødvendige egenskaber.
Men det der danner grundlaget for disruptive innovationer er de nye teknologiske og ikke mindst digitale muligheder, at værdikæder er under opbrud, mens alternative tankesæt ser dagens lys næsten hver dag. Og generelt er der flere og flere, der “tør selv”, som han siger.
“Mængden af ‘dygtige mennesker’ stiger væsentligt, og mange af dem springer ud af store virksomheder og skaber det nye og knækker koderne. Det er vigtigt, at man får tændt en glød. Mærker man, at der er en mulighed, så skal man bare løbe efter den,” siger Peter Mægbæk.
Og så skal man selvfølgelig have is i maven for at kunne tage kampen op med store og etablerede virksomheder, ligesom Anders Lauritsen også gør et stort nummer ud af.
“Man får naturligvis også brug for noget startkapital. Det kommer man ikke uden om. Ellers vil jeg sige, at innovation ligger i alle mennesker, men ikke i alle organisationer. Og så må man ikke glemme, at det skal være sjovt,” siger Peter Mægbæk.