Regeringen har varslet ændringer og lønstop for de offentligt ansatte. Selvom der er gode takter i blandt, kalder Djøf kombinationen af egenbetalt frokost, lønstop og færre fridage for en “våd klud i ansigtet”.
Innovationsminister Sophie Løhde vil gøre op med offentlig lønforhandling og varsler samtidig et lønstop i det offentlige. For siden 2008 er de offentlige overenskomster steget mere end de private. Hvilket ikke er i orden, mener innovationsminister Sophie Løhde.
Ifølge Finansministeriets tal er lønnen steget 1,6 procent mere i det statslige, 2,4 procent mere i det kommunale og 1,1 procent mere for sundhedssektoren sammenlignet med det private. På trods af at lønudviklingen er relativ alt efter hvilken periode, man måler på, så mener ministeren stadig, at der er et problem.
”Det er ikke godt, når den offentlige lønudvikling i en længere periode er højere end i den private sektor. For det vil bl.a. være med til at presse de private virksomheder, der er fundamentet for vores velfærd”, siger Sophie Løhde og tilføjer:
“Og jo flere penge vi bruger på løn i det offentlige, desto færre penge er der alt andet lige til at styrke vores velfærd på andre måder. Pengene kan jo kun bruges en gang”.
Lønnen skal forhandles lokalt
Regeringen foreslår blandt andet, at lønforhandling i mindre grad skal foregå kollektivt, og i stedet skal foregå lokalt. Samtidig skal flere forhandle deres egen løn selvstændigt.
“Vi ved, at flere foretrækker selv at forhandle løn, og at hovedparten af medarbejderne i staten mener, at de sammen med deres leder er de bedste til at vurdere, hvor meget de skal have i løn. Og vi ved også, at mange medarbejdere motiveres af at få lidt ekstra i lønningsposen, når de har leveret en flot arbejdsindsats og været med til at skabe resultater”, siger Sophie Løhde og fortsætter:
”Derfor giver det rigtig god mening, hvis flere får mulighed for selv at forhandle løn og aftale individuelle vilkår gennem den direkte dialog med deres leder”.
Regeringen lægger derfor op til at gøre op med det offentliges lønsystem, hvor 90 procent af lønnen er fastsat efter overenskomst, mens blot 10 procent forhandles lokalt. Her ønsker innovationsministeren også at inspirere sig af private forhold, og har sat et mål om, at 25 procent af lønnen i 2025 skal forhandles lokalt, og at mindst halvdelen af medarbejderne forhandler individuelt.
Dermed lægger ministeren sig i slipstrømmen på KL, der ved at fremme lokale lønstigninger vil sikre, at det primært er de mest efterspurgte faggrupper, der kan få mere i løn, så det offentlige kan imødegå efterspørgslen.
Fagforbundene er dog delte, når det handler om selvstændig lønforhandling. For Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de offentligt ansattes fagforbund, understreger, at udgangspunktet fortsat er at brede procentuelle lønstigninger til den offentlige sektor.
Hos Djøf Offentlig er formand Sara Vergo dog positivt stemt over selvstændig lønforhandling – hvis der er noget at forhandle om.
”De fleste af vores medlemmer foretrækker selv at forhandle løn, så det er for os ikke den store ændring. Problemet i dag er, at når medlemmerne forsøger at forhandle mere løn, så bliver de ofte mødt med kommentaren, at der desværre ikke er nogen penge at forhandle om, og det ændrer jo lønforhandlingerne”.
Hun understreger, at Djøfs medlemmer ikke kun fortrækker selv at forhandle løn, men allerede gør det.
”Vi har kun 4 løntrin, hvor deres løn stiger efter overenskomsten, og det har vores medlemmer nået efter fem år på arbejdsmarkedet. Herefter skal de selv – eller deres tillidsrepræsentant – ud og forhandle sig til en højere løn. Derfor er selvstændig lønforhandling på mange måder allerede måden medlemmerne får højere løn i dag”.
Vrede over lønudspil
Mens tonen varierer på lønforhandling er tonen anderledes entydig over det varslede lønstop til offentligt ansatte. Her er fagbevægelsen over en bred kam uenig i regeringens regnemetode, og uenige i, at lønningsforholdene er særligt gunstige i det offentlige.
Sara Vergo fra Djøf Offentlig peger særligt på Finansministeriets udregning som kritisk.
”Jeg er ikke enig i regeringens udlægning, da vores medlemmer ikke har fået mere i løn set i et længere perspektiv. Det er rigtig, at ser vi på isoleret set på perioden fra 1. kvartal 2008 er lønnen steget mere i det offentlige. Det skyldes blandt andet, at vi fik forhandlet en god overenskomst lige inden krisen, og lønnen steg derfor mere i det offentlige. Men går man længere tilbage, så passer det ikke. Her har lønudviklingen i det private og det offentlige fulgt hinanden”, siger hun og tilføjer, at løngabet blandt Djøfs medlemmer stadig er 16 procent mellem offentlige og private ansatte.
Formanden peger desuden på, at lønnen i 10 år stort set ikke er steget mærkbart.
”Fagforeningerne har faktisk vist meget stort mådehold i gennem krisen og sagt, at de godt kan se, at der ikke er mange penge at gøre godt med, så derfor har vi holdt igen. Nu går det jo godt med væksten, og derfor er det en våd klud i ansigtet, at man vil fjerne fridage, fjerne frokostpausen og derudover ikke vil give mere i løn”.
Og arbejdsgiverne som regeringen læner sig op ad, har en interesse i at gøre lønvilkårene for de offentligt ansatte ringere, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl. Han forklarer til DR, at udregningerne stammer fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvilket ikke er uvæsentligt.
”DA er hovedorganisation og aftalepart på det private område, og er derfor ikke en del af forhandlingerne i den offentlige sektor. Men de har en stor interesse i, at ansættelsen i den offentlige sektor forringes, da det betyder et større arbejdsudbud i den private sektor og dermed billigere og bedre arbejdskraft til DA’s medlemmer”, siger han.