da
da
sv

Drop firmafortællingen – dine kunder vil tale om sig selv

4 min

Danske virksomheders selvfortællinger er alt for ufarlige, pæne og kedelige. Kom med noget mere konflikt og brugerinddragelse, opfordrer kommunikationsekspert

Vil man for alvor bryde igennem i en verden, hvor forbrugere bliver overhældt med informationer, så skal fortællingen være på sit højeste.

Storytelling står højt på agendaen og er talk of the town i kommunikationsbranchen. Men hvordan bærer man sig ad med at konstruere den gode historie, og hvordan engagerer man en modtager med et benhårdt filter, der hele tiden vælger til eller fra i vældet af input?

Den gode historie handler om involvering, relation, identifikation og ikke mindst konflikter. Og særligt sidstnævnte er virksomheder ikke skarpe på, hvis man spørger Ask Agger, der er CEO i bureauet Workz.

“Hvis der er noget, som corporate communications er dårlige til, så er det at arbejde med konflikter. Man laver gerne historier om prinser og prinsesser, der holder i hånd, men ikke om drager, fordi det er jo noget negativt. Men motoren i en historie er i virkeligheden konflikterne, der skal tages nogle valg, og der er nogle konsekvenser af det. Det giver hele spændingen og livet i en historie,” påpeger han.

Lær af digital underholdning
Når man snakker storytelling, kommer man ikke uden om moderne computerspil.

Du læste rigtigt. Hvis der er et sted, man kan hente dyrebar læring, så er det i den fagre verden af computerspil. Her er historiefortællingen kommet mere og mere i højsædet, er ofte mesterligt udført, og så kan computerspil én helt afgørende ting: de placerer sit eget publikum i hovedrollen.

“At gøre spilleren til hovedpersonen er enormt stærkt. Når en modtager gøres til medfortæller betyder det rigtig meget. Envejskommunikation kan jo fungere et stykke ad vejen, hvis man har nogle virkelig skarpe gode historier, der er vedkommende. Men det, der især gør forskellen, er, hvis folk føler, de selv kan blive involverede,” forklarer Ask Agger.

Og det kan i virksomhedskontekst eksempelvis lade sig gøre ved at inddrage sin bruger i processer.

“Noget som nogle gør, er at trække det i retning af open- eller co-creation. Man siger til sine forbrugere: ‘Vi skal ikke bare underholde eller informere jer – vi har faktisk brug for jeres hjælp’. Man involverer folk i kampagner for en god sag eller i innovationsprocesser,” siger Ask Agger.

De bedste fortællinger skaber ringe i vandet
Et historietungt computerspil har også et andet vigtigt element i sig, som er værd at bide mærke i. Man husker det nemlig efterfølgende og drømmer sig tilbage i det.

“Et godt computerspil griber folk på et helt andet niveau, end noget de bare har læst i et magasin eller researchet på Facebook. Der kommer en forankring og en relation på et langt dybere plan, end man har normalt, og som er helt usammenlignelig,” forklarer Ask Agger.

Har man skabt en fortælling for en modtager, som gør, at den bliver viderefortalt med modtagerens egne ord, så har man ramt hovedet på sømmet. Ambassadører som dette er guld værd. Ét er at være god til at fortælle historier som virksomhed, men når kunder og forbrugere begynder at fortælle historier om virksomheden til omgangskredsen, har historiefortællingen nået et helt nyt niveau.

“Det handler om, hvad man selv har lyst til at fortælle om. Har man lyst til uden videre at fortælle nogen om et firma? Nej, nok ikke. Men de fleste har lyst til at fortælle om sig selv. Så hvis man har været med til et eller andet, givet input, er blevet spurgt, personligt har haft en god eller dårlig oplevelse, så vil man elske at fortælle det videre. Men man fortæller ikke noget videre om firmaet, man fortæller videre om sin egen oplevelse og interaktion med firmaet,” siger Ask Agger.