Britisk politi vil belønne advokater og privatdetektiver for at komme online svindel til livs. Danske love spænder ben for en kopiering af konceptetet
Et nyt britisk pilotprojekt skal give britisk politi og myndigheder mulighed for at hyre private advokater og specialiserede forsikringsagenter til at sagsøge mulige cyberkriminelle – og svindlere.
Tiltaget sættes i verden for at gøre inddrivelsesprocessen langt nemmere og afprøves nu i Londons politikreds.
Cyberkriminalitet og netsvindel er nu den hyppigste kriminalitetstype i Storbritannien. Cyberkriminelle estimeres i øjeblikket til at indkassere op mod 1.700 milliarder om året, og lægger dermed et alvorligt pres på både den britiske politistyrkens ressourcer samt på det kriminaljuridiske system. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Læs også: Fremtidens soldater har tynde arme og drikker meget cola
Outsourcingen på det cyberkriminelle område kan skabe et lukrativt marked for både private advokater og forsikringsagenter, fordi de igennem civile søgsmål langt nemmere kan føre sag mod potentielle cybersvindlere, inddrive pengene og med fordel tage en del af kagen selv, hvis der fældes dom til fordel for ofrene.
Muligheden for at gå efter nettets skurke i det private retsmarked er ikke ny. Det nye i pilotprojektet er, at der skabes en informationskanal mellem politi og private virksomheder, der giver politiet lov til at dele sagsmapper og mistanker om mulige netforbrydere med private advokater, der efterfølgende langt nemmere kan løfte bevisbyrden i en civil sag.
Enten eller i Danmark
Lars Bo Langsted, der er juraprofessor og ekspert i cyberkriminalitet ved International Economic Crime and Cyber Crime Research Centre på Aalborg Universitet, mener ikke det er en taktik, der kan vinde fodfæste i hverken den danske politistyrke eller det danske retssystem, ganske enkelt fordi vores lovgivning umuliggør en udlicitering på området.
“Grunden til at det her forslag er kommet frem i England er, at de har nogle meget anderledes konfiskations- og beslaglæggelsesregler sammenlignet med vores”, siger Lars Bo Langsted.
“De kører i forvejen i et mere privatretlig regi, sådan at politiet og anklagemyndighederne allerede kan konfiskere og beslaglægge formuegoder via civilretlig vej. Den mulighed har vi ikke herhjemme. Her er det enten eller. Hvis Politiet eller anklagemyndighederne er inde i en sag, så skal de følge reglerne for straffeprocessen og de regler, som ligger for dem, når vi snakker om beslaglæggelse og konfiskation. Derfor vil vi ikke kunne udlicitere det på samme måde i Danmark”, siger han.
Læs også: Vi har ingen våben mod cyberkriminelle
Hvis et sådant eksperiment skulle afprøves i det danske system, peger Langsted på, at der skal en betydelig lovændring til på området. Blandt andet en langt mere flydende grænse mellem en civilsags- og straffesagsområdet.
Civile sager kan kort forklares ved at være sager, der opstår i en uenighed mellem to parter. Fx hvis du har købt og betalt noget over nettet, men aldrig får dine varer tilsendt. I så fald kan du bede en dommer i retten om hjælp til at afgøre, om du har ret til at få dine penge tilbage eller ej. En straffesag derimod begynder hos politiet med en efterforskning. For eksempel når du melder til politiet, at dit dankort er blevet misbrugt af en cybertyv. Så begynder politiet en efterforskning, hvor de undersøger sagen. Hvis sagen opklares, og der findes en person, der tilsyneladende er skyldig, tager anklagemyndigheden over og fører sagen mod cybertyven for en dommer. Dommeren bestemmer så, om tyven skal i fængsel og eventuelt også, om du skal have dine penge.
Danske advokater vil gerne hjælpe
Lars Lindencrone Petersen, der er videnspartner i det store danske advokatfirma Bech-Bruun, opfordrer i en artikel i Politiken de danske myndigheder til at overveje den nye britiske model, hvis dansk politi står med lige så store cyberkriminelle udfordringer som det britiske.
»Netsvindel er for stort et samfundsmæssigt problem til, at det skal strande på en flaskehals i politiet. Området risikerer at blive udsultet fuldstændig, hvis man ikke finder på noget nyt, og det er glædeligt, at britisk politi har udtænkt denne model«, siger han til Politiken.
Han tilføjer dog, at han ser nogle principielle problemstillinger, som skal undersøges grundigt inden en løsning som den britiske eventuelt kan udrulles i Danmark.
Læs også: “Sådan hacker jeg din virksomhed”
Blandt andet peger han på, at den nye model giver private virksomheder et profitmotiv, og det kan være problematisk i dansk kontekst. Desuden understreger han som Langsted, at det danske retssystems skarpe opdeling mellem civilsager og straffesager og mulige informationsudveksling mellem instanser også er et bump på vejen mod en kopiering af den britiske model her til lands.
Grænseoverskridende kriminalitet
På Aalborg universitet vurderer Lars Bo Langsted, at det kan være svært at nå forbryderne, også selv om man har held til at identificere dem og deres præcise forbrydelse.
“Hvis vi ser bort fra, at det at det rent strafmæssigt foregår i hvert sit regi, så finder jeg det også svært rent håndhævelsesmæssigt at se den her model som en fordel,” siger Langsted og fortsætter,
“Cyberkriminalitet foregår i sin natur ofte på tværs af landegrænser, så jeg har svært ved at se, hvorfor det skulle være en fordel for myndighederne med den her model. Det vil stadig ikke være nemt at inddrive pengene i den slags sager. En af de væsentligste udfordringer her er ofte, at gerningsmanden sidder et helt andet sted i verden. Det kan sagtens være, at man finder frem til, at den kriminelle sidder i Uganda, men det får man jo ikke midlerne tilbage til England eller Danmark af.”
Læs også: Din el-pære kan være en it-trussel
Nettet er ikke finmasket nok
Juraprofessoren kan også få øje på en anden problemstilling, som det nye britiske tiltag ikke løser. Det britiske tiltag, forklarer han, er sat i verden for at fange cyberkriminalitetens store fisk, mens små fisk går fri. Og det er måske i virkeligheden her, at én af de største udfordringer ligger inden for området, mener han.
Læs også: Derfor flyver politiet med droner
“Vi har allerede nu mulighed for at igangsætte politimæssige samarbejder på tværs af landegrænser. I store sager, hvor der er tale om for eksempel svindel i millionklassen og organiseret netkriminalitet, kan man foretage en fælles politiaktion i samarbejde med det lokale politi, dér hvor den mulige gerningsmand befinder sig,” siger Langsted.
“Problemet er bare meget ofte, at den, der bliver udsat for småkriminalitet har sværere ved at få nogen til at forfølge sin sag. Hvis man fx bliver snydt for 50.000 kroner, uanset om det er dig eller banken, der bærer tabet, så er det bare ærgerligt. Det er ikke noget, man sætter det store internationale politisamarbejde i bevægelse for at få opklaret,” fortsætter han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rigspolitiets Kim Arenstrup, der er leder for Center for Cybercriminalitet (NC3), om hvorvidt politiet har tiltag på området og påtænker en mulig dansk pendant til det britiske pilotprojekt.
[fakta_boks_generel_start]
FAKTA:
Hyppig cyberkriminalitet i Danmark
Ransomware
En hacker låser folks filer ved hjælp af malware og afpresser dem til at betale en løsesum for at få en dekrypteringsnøgle. Her er det typisk virksomheder og offentlige instanser, der rammes.
Direktørsvindel
Også kendt som avanceret fishing. Her skriver hackeren for eksempel en mail til en medarbejder i en virksomhed og udgiver sig for at være den administrerende direktør, der beder vedkommende om at overføre to millioner kroner, fordi direktøren er ved at gøre en god handel i England.
Kilde: Lars Bo Langsted
[fakta_boks_slut]