Smartphones og digitale dimser bliver konstant bedre til at læse vores følelser. Og meget snart kan emotionel data ændre vores verden radikalt, mener adfærdsdesigner
Er du sur eller glad – stresset eller afslappet? Spørg din smartphone.
Inden for en nær fremtid, vil vores smartphones, intelligente ure, armbånd og thermostater være i stand til at forstå og registrere vores følelser. Og når det sker, får vi adgang en revolutionerende mængde data. Bogstavelig talt.
Det mener adfærdsdesigner Simon Bentholm fra adfærdsdesign-bureauet /KL.7. Ja faktisk mener han, at
“Emotionel data kan have større indvirken på vores liv end hele den kommunikative revolution, der opstod med internettet.”
Udbredt indenfor marketing
Tendensen til at måle følelser digitalt er dog stadig på et meget tidligt stadie, forklarer Simon Bentholm.
“Vi er jo kun lige begyndt at bruge teknologien til at måle følelser. Marketing er nok, dér hvor det er mest udbredt. Her bruger man det til at finde ud af, hvordan og hvornår man helst skal forsøge at sælge et produkt til kunderne,” siger han.
Den pressede marketingsbranche, fortæller Bentholm, er lige nu blandt de første til rent faktisk at tjene penge på følelsesmåling. Et godt eksempel på, hvordan det kan foregå, er programmet Affectiva. Programmet bruger kameraet over brugerens computer- eller smartphone-skærme til at aflæse deres ansigtsudtryk og dermed følelsesreaktioner, imens de ser udvalgte reklamefilm.
Ur afslører, hvem du ikke kan lide
Men reklamefolkene er langtfra de eneste, der forsøger at læse vores følelser.
Ét eksempel er Spire, en lille rund sensor, der kan klipses på bæltet eller en bh-strop, og i løbet af dagen advarer dig, når du er ved at blive stresset. Hos Microsoft Research har en flok forskere blandt andet udviklet et hovedtørklæde med sensorer, der kan spore vores følelser, og flere spillere i sundhedssektoren er i fuld gang med at udvikle produkter til depressive og skizofrene borgere. Et dansk eksempel på dette er app’en Monseno. I livsstils-enden af skalaen har vi Pplkpr, der bruger et smartur til at måle din reaktion på mennesker omkring dig, og giver dig indsigt i, hvilke relationer, der gør dig godt eller skidt tilpas.
Følelsedata kan være en kæmpe fordel
Det kan måske lyde lidt intimiderende, at vores følelser bliver registreret og gemt. Men ifølge Simon Bentholm, er der mange situationer, hvor digital indsigt i vores humør ville være en fordel for alle parter.
“Jeg kunne for nemt forestille mig, at en større finansiel spiller i Danmark kunne være interesseret i, at kunderne og bankrådgiverne ikke kunne træffe finansielle beslutninger, når de var stressede. For der er vores kognitive evner nedsatte, og det er dårligt for kreditværdigheden. Og for kunderne,” siger Bendtholm.
“Og indenfor HR er der også virkelig meget at hente – folk, der har det godt, er jo virkelig meget mere effektive. Så dér vil vi helt klart også se nogle tiltag,” vurderer han.
Indtil videre, forklarer Simon Bentholm, har ingen brancher forstået at gøre følelsesdata til en rigtig stor forretning. Men når det sker (og det vil det), så vil teknologien også udvikle sig hurtigt.
Data er nøglen til en revolution
Data er nøgleordet i den revolution, som Simon Bentholm ser for sig.
De nye følelsesmålende teknologier er på en måde usynlige. De registrerer nemlig fugtigheden i vores hud, vores pulsslag, vores ansigtsudtryk og vejrtrækning, uden at vi selv behøver at gøre noget. Alt sammen indikationer på forskellige følelsestilstande.
Sensorerne skaber en masse data, der kan vise sammenhænge, som vi ikke før havde tænkt på. Som vi måske ikke kan forklare, men som vi blot må se på og sige, ja, sådan er det. Og dét har potentiale, mener Simon Bentholm.
“Det her bliver større end internettet. Den enkle forklaring er, at det her er den tredje fase af den industrielle revolution. Maskinerne satte strøm til vores fysiske formåen, internettet satte strøm til vores kommunikation og indsamlingen af data vil sætte strøm til vores kognitive kraft,” siger han.
Du skal ikke være bange for tech
Datarevolutionen giver os med andre ord mere viden, end nogensinde før, forklarer Simon Bentholm,
“Og forhåbentlig gør denne her datarevolution, det endnu nemmere at være menneske, end de to andre revolutioner har gjort,” siger han og tilføjer et par beroligende ord.
“Du skal ikke være skræmt over den teknologiske udvikling og tænke, at du skal følge med. Det går så stærkt, at vi alligevel ikke fatter det, før det er sket. I dag kan man jo næsten ikke huske, hvordan det var ikke at have en smartphone for seks år siden. Og sådan er det med den teknologiske udvikling,” siger Simon Bentholm, der mener, at man skal være positivt indstillet overfor fremtiden.
“I 2020’erne forudsiger Ray Kurtzwieil for eksempel, at vi har udryddet hungersnød, fordi vi kan bruge nanopartikler til at udvikle mad,” siger Bendtholm.
Følelser ændrer adfærd – ikke oplysning
De seneste år har mange fået øjnene op for, at data er en meget værdifuld ressource, og begreber som åben- og big data florerer på direktionsgange verden over.
Men følelsesdata, forklarer Simon Bentholm, er en kategori for sig, fordi det kan blive et meget stærkt værktøj, for dem der bekender sig til den populære filosofi om adfærdsøkonomi.
Begrebet adfærdsøkonomi, stammer fra psykologen Daniel Kahneman, der i 2011 udgav bogen ‘Thinking fast and slow’. I bogen beskriver Kahneman, hvordan langt de fleste menneskelige valg er følelsesbetonede og ikke rationelle. Han gør dermed op med, hele den måde vi i vesten forsøger at påvirke folks adfærd med information, hvad enten det handler om at overholde færdselsreglerne, smide skrald i skraldespanden eller genoptræne efter en ulykke.
Simon Bentholm er en af de førende danske eksperter inden for adfærdsøkonomi og venter blot på, at filosofien bliver tilpas udbredt.
“Emotionelt data bliver rigtigt stort, så snart folk anerkender, hvor meget følelser betyder for vores adfærd. Men dér er vi ikke helt endnu. Præsident Obama og David Cameron har indset det og bruger filosofien i deres kampagner og deres eksekverende politik, men mange lever desværre stadig i en tankegang fra oplysningstiden om, at mennesker træffer rationelle beslutninger udelukkende på baggrund af viden,” siger Simon Bentholm.
En fordel at være den første
En af problemerne med følelsesteknologi er lige nu, at det er svært at forudsige følelser med sikkerhed. For selvom vi lægger ansigtet i bestemte folder, sveder i hænderne og trækker vejret uregelmæssigt, er det svært at sige præcis, hvilken følelse, det er udtryk for.
Men det er bare et spørgsmål om tid, mener Simon Bentholm.
“Det gode ved data er jo, at jo mere vi har, jo bedre bliver vi til at adskille følelser fra hinanden. Derfor er det også en stor kommerciel fordel at være blandt de første, der indsamler denne her slags data. For jo længere tid, der går, før konkurrenterne kommer på banen, jo bedre er dit system til at forudsige, hvad folk føler, hvornår og hvorfor”, forklarer Simon Bentholm.
Allerede nu mener det australske firma Medibio, at have fundet en objektiv måling af stress. Og selvom det kan have store konsekvenser i sig selv, skal tech-fimaerne nok have styr på mange flere følelser, før det bliver større end internettet.