Ekspert: Sig goddag til din nye robotkollega

13. April 2015

Robotterne rykker lige nu ind på fabrikker i hele Danmark, og om lidt skal skolelærere, sekretærer og sosu-medarbejdere også for alvor forholde sig til mekaniske kollegaer

[fakta_boks_generel_start]

HVAD ER EN ROBOT? En robot kan defineres som en programmérbar maskine med manipulatorer og sensorer. Manipulatorer er mekaniske instrumenter, der kan påvirke verden omkring robotten, mens sensorer sanser omverdenen. Et eksempel på en manipulator kunne være en gribearm.

Selve ordet robot er afledt af tjekkisk robota, som betyder hoveri, eller af robotnik, som betyder slave.[1] Ordet brugtes første gang af forfatteren Karel ?apek i skuespillet R.U.R. (Rossum’s Universal Robots) fra 1920 (uropført 1921). Det er derefter i andre fiktionssammenhænge blevet hyppigt anvendt, som for eksempel i Fritz Langs klassiske science fiction-film Metropolis fra 1926. En anden form for robotter er droiderne fra Star Wars-filmene.

I dag findes der industrirobotter, samt mere autonome robotter. Eksempler på dette er robothunden Aibo, den humanoide robot Asimo eller robotbyggesættet Mindstorms (NXT).

Kilde: Wikipedia

[fakta_boks_slut]De fleste danskere forestiller sig næppe, at deres daglige arbejde ville kunne udføres af en maskine. Men en prognose fra tænketanken Kraka viser noget andet.

Her vurderer økonom Nicolai Kaarsen nemlig, at hele 37 procent af danskerne på arbejdsmarkedet kan erstattes med ny teknologi, der allerede er tilgængelig på markedet.

“Lige nu er teknologien godt nok dyr. Men den bliver jo billigere over tid, så på et tidspunkt vil det kunne betale sig at udskifte folk med robotter eller computere. Og vi vil også se, at mange flere jobfunktioner i fremtiden vil kunne udføres af maskiner,” siger Nicolai Kaarsen.

Tallene (de 37 procent) har Nicolai Kaarsen fundet frem til ved at sammenkøre Danmarks Statistiks liste over beskæftigelsen i Danmark med en rapport fra Oxford University, der klarlægger hvilke jobtyper, der i 2014 ville kunne overtages af robotter.

Servicerobotten er på vej
Hvor robotter i mange år har været forbeholdt industriens fabrikshaller, skal danskerne nu forvente flere robotter i servicefagene.

“Det er løbende udvikling, som på sigt vil få store konsekvenser. Man kan kalde det for industrialiseringens næste skridt,” siger han.

I Danmark er de mest kendte servicerobotter sælen Paro og undervisningsrobotten NAO. Førstnævnte er en sæl, der kan lave lyde og spinde. Paro har vist sig at have en beroligende effekt på plejehjemsbeboere med alzheimers, når de kæler med den nuttede mekaniske babysæl. Undervisningsrobotten NAO er blevet købt af omkring fyrre danske folkeskoler og kan i princippet lære børn at læse, skrive og regne. Men på langt de fleste skoler bliver NAO enten brugt til autistiske børn, der er trygge ved robottens forudsigelighed, eller til at lære skolernes elever at programmere.

Du skal lære at samarbejde med robotter
Desværre er bekendtskabet med robotter sjældent så effektivt og givende, som folk forventer. Det fortæller professor Cathrine Hasse fra Danmarks Pædagogiske Universitet. De seneste år har hun forsket i relationen mellem mennesker og maskiner.

“En robot er meget mere end det plastik og de funktioner, som den kommer med. Der følger en lang række af nye arbejdsopgaver med sådan en robot. Og helt nye udfordringer, der gør, at det faktisk kan opleves enormt besværligt”, siger hun.

På mange plejehjem, forklarer Cathrine Hasse, er problemet med Paro-sælerne blandt andet, at nogle beboere bliver bange for sælerne. Nogle bliver også vrede og kaster med de kostbare mekaniske sæler. Som oftest har plejehjemmene også kun få sæler til rådighed, så beboerne skal dele, hvilket fører til konflikter, og ikke mindst er der er et evigt tilbagevendende problem, der gælder for alle robotterne. De løber tør for strøm og skal lades op igen og igen for at tjene deres formål.

Noget så banalt kan i mange tilfælde vise sig at være en stor udfordring.

“Hele relationen mellem mennesker og maskiner er meget underbelyst, og det er vigtigt, at vi gør os nogle erfaringer, så vi kan lære at samarbejde med robotterne,” siger Cathrine Hasse

Ja, robotterne tager vores arbejde
Men kommer robotterne ikke og tager vores arbejde?

Spørger man Nicolai Kaarsen, er svaret, jo. Men den positive tilføjelse er, at de mange nye robotter de kommende år vil skabe mange nye jobs.

“På kort sigt, er der visse erhvervsgrupper, der vil opleve, at deres arbejde bliver overflødigt. Og det stiller store krav til både erhvervsledere og politikere om at sikre, at arbejdsstyrken bliver efteruddannet, så de er i stand til at tage de job, der sandsynligvis vil komme i kølvandet på stigningen af robotter på arbejdsmarkedet,” siger Nicolai Kaarsen.

Men sker det, ser han robotificeringen af arbejdsmarkedet som en naturlig og positiv ting. En holdning han desuden deler med toppen af den danske fagbevægelse.

“Historisk set, kan man se det her som endnu et led i industrialiseringen. Engang var halvdelen af den danske befolkning beskæftiget i landbruget, og idag er det meget få procent. Men det er jo ikke fordi, at vi har fået massearbejdsløshed af den grund. Tvært imod,” siger han.

Vi skal slå kineserne med robotter
Anders Bundsgaard, direktør i det danske byggefirma Odico, der arbejder med digital fabrikation, er enig i Kaarsens analyse. På Odico arbejde ti højtuddannede personer og tolv robotter side om side. Og for ham er der ingen tvivl om, hvordan sammensætningen af medarbejdere bør se ud i fremtiden.

Skifter fra lavtløn til højtlønsjob i industrien

“Generelt giver det økonomisk bedst mening at have så få mennesker til at passe så mange robotter som muligt. For det er når robotterne kører, at vi tjener penge. Det kommer til at være få højtuddannede og højtlønnede vi har ansat, og robotterne kommer til at udskifte lavtlønsjobbene,” siger Anders Bundsgaard.

“Robotterne har den fordel, at de ikke skal holde ferie, skal på toilettet eller spise frokost. Sådan en standard industrirobot har en levetid på cirka 40.000 timer, og arbejder 99,98 procent af den samlede tid, de rent faktisk kører,” siger han.

Så hvis danske industri skal kunne konkurrere med billig kinesisk arbejdskraft, så er robotterne et godt bud, mener han. Og faktisk, tilføjer han, er Danmark ret langt fremme, når det kommer til robotter. Så det er bare med at komme i gang med robotterne, inden kineserne gør det.

Gå desuden ikke glip af F5 Live om robotternes indtog på arbejdsmarkedet.

Jesper Knudsen

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber