Unge flygter til falske Facebook- og Instagramprofiler for at slippe for de sociale mediers krav om perfektion
Nostalgiske fotofiltre og nøje opstillede motiver er efterhånden blevet en selvfølge, når unge deler hverdagsøjeblikke på Instagram.
Men noget tyder på, at generation jeg-lever-mit-liv-online har fået nok af tjekkede træningsselfies og morgenmad med en glorie af modlys. Flere og flere opretter nemlig falske profiler med pseudonym, falske profilbilleder og en nøje udvalgt skare af de nærmeste venner, der får lov til at følge med i den uredigerede, selvironiske og uperfekte udgave af de unges virkelighed.
Fænomenet kaldes Finstagram (en sammentrækning af Fake og Instagram) og er så udbredt, at Instagram i deres seneste opdatering i februar gjorde det muligt for superbrugerne at skifte mellem forskellige profiler uden at skulle logge ud og ind med ny mailadresse og kodeord.
Finstagram er dér unge poster det, de ikke vil have andre end deres nærmeste venner skal se. Grimme selvportrætter, indforståede vittigheder og screenshots af sms-samtaler. Pseudoprofilerne er hemmelige for omverdenen, men eksisterer sideløbende med de unges offentlige konti, hvor de stadig leverer et perfekt poleret billede af deres liv.
Sociale medier er mistroiske
Ifølge Katrine Pedersen, der er ekspert i medieudvikling fra Instituttet for Fremtidsforskning, er de sociale medier så småt begyndt at bevæge sig i en ny retning, hvor alt ikke længere skal være en scenografisk fremstilling af det perfekte liv.
“Jeg er slet ikke et øjeblik i tvivl om, at vi har ramt muren for perfekte selfies, perfekte solnedgange og perfekte situationer, hvor vi bare sidder henslængt. Jeg tror, Finstagram er en del af et større opgør,” siger Katrine Pedersen.
Hun pointerer, at opgøret ikke nødvendigvis er bevidst, men nærmere er en reaktion på presset fra de sociale mediers værdikoncept.
I dag redigerer unge deres virkelighed og bedriver selvcensur i frygt for at blive misforstået af de mange følgere, de desperat forsøger at tiltrække. Der er en manglende tillid på de sociale medier, der gør dem bange for at træde ved siden af. Derfor er værdikonceptet blevet en byrde for mange unge, mener Katrine Pedersen.
Et strategisk spil på de sociale medier
Ligesom at skolegården i 1950 var en uundgåelig social arena, er de sociale medier i dag steder, hvor unge bliver nødt til at være til stede for at være en del af fællesskabet.
“Helt generelt set er der ikke nogen tvivl om, at unge i dag foretrækker en medieret relation og kommunikation, som foregår enten via sms’er, snapchat, Instagram eller andre sociale medier. Der er kommet et stort antal redskaber, der gør det muligt at kommunikere med et publikum. Og det har vi ikke haft tidligere,” siger hun.
Men de sociale medier stiller store krav til, hvordan de unge kan agere inden for det enkelte medies værdikoncept, forklarer Katrine Pedersen. Et post skal tage afsæt i fællesskabets kontekst, og det gør det til en strategisk proces, der mest af alt minder om noget fra arbejdsgange i et PR-bureau eller en kommunikationsafdeling.
“De sociale medier er et kommunikationsredskab, hvor du er nødt til at være strategisk i din kommunikation. Når du har et publikum og kommunikerer med flere ad gangen. Selvom du kun har 15 følgere, så er det forskellige kulturer, kontekst og følelseslandskaber, du kommunikerer ind i. Der vil næsten altid være mulighed for, at du bliver misforstået,” siger hun.
Social på den professionelle måde
Ifølge Katrine Pedersen kræver det en professionel distance at leve med et publikum og under konstant opmærksomhed. Det har hverken voksne eller unge særlig let ved.
“Problemet er, at man på de sociale medier er sin egen PR agent. Sagen er bare, at man ofte er amatør og derfor tit og ofte kommer galt afsted. Det kan være en meget barsk måde at lære spillet på,” siger hun og fortsætter.
“Den strategiske udvælgelse af, hvordan man iscenesætter sig selv, er enormt kompleks. Det er svært at afkode, hvad det er for en norm, der er på spil,” siger Katrine Pedersen og fortsætter, “Der findes en generel norm, der siger, at man ikke skal sige “Se mig”. Det er tabubelagt at fremhæve sig selv, og det er jo i og for sig lidt paradoksalt, for det er jo det, vi gør på de sociale medier hele tiden.”
Opgør med med narcissismen i fremtiden
Katrine Pedersen har netop udgivet bogen, ‘Phono sapiens. Det langsomme pattedyr på speed’, der handler om smartteknologiens påvirkning af mennesket. I sit researcharbejde har hun set en klar til tendens til, at de der blandt unge er sket en stigning i narcissistiske personlighedsforstyrrelser og narcissistisk kultur.
Det er resultaterne af de seneste års online mediekultur. Dog mener Fremtidsforsker Birthe Lindahl, at der vil ske et opgør med narcissismen i fremtiden.
“Vi har levet i en tid, hvor man kunne blive kendt for ikke at kunne noget specielt. Ligesom vi hylder ungdommen og det smukke. Netop det tror jeg, der kommer en kritik af i den nærmeste fremtid. Man vil ikke sluge det så råt, som man har gjort det i de seneste ti år,” siger hun i et interview til Berlingske.
Ifølge hende er der en hel generation, der lever i jagten på at være en anden, end de egentlig er, og hun spår at i fremtiden vil det modsatte blive en større tendens. Vi vil værne om det private og ikke have så travlt med at vise os selv frem.
“Det vil ikke være så interessant at se, hvad alle andre gør. Det har jo haft en karakter af: “Se, hvad jeg gør”. Det er en jagt på anerkendelse, som de færreste kan holde til i længden.”