Ungdommen er pessimistiske og ængstelige ved fremtidens udsigter – både politisk og i deres arbejdsliv. Hvordan leder man de unge skeptikere? Det ser vi nærmere på.
Ungdommen er bekymret. Meget bekymret. Bekymrede for klimaet, for jobudsigter, økonomien og for ikke at slå til. Det er nogle af de resultater, en undersøgelse af verdens unge fra konsulenthuset Deloitte når frem til. Samtidig viser en lang række tal fra både ind- og udland, at unge er ængstelige for deres arbejdsliv og for ikke at slå til.
Og mens verdens unge generelt er pessimistiske for fremtidsudsigterne, er det særligt i Vesteuropa, at ungdommen er mest bekymret. Danske unge vurderer her, at de fra 0-100, hvor 0 indikerer dyb skepsis og 100 indikerer stor optimisme, ligger på 33 – fuldstændig på gennemsnit med den vestlige verden samlet set.
Men hvor kommer mistilliden fra? Væksten er der, ledigheden er lav, og tingene synes at gå i den rigtige retning.
Dels er unge bekymrede for samfundsudviklingen og klimaet. Samtidig er frygten for ledighed høj, frygt for fordelingen af velstand og økonomien helt generelt.
Pessimistiske unge er ikke en overraskelse
Ledelseskonsulent og forfatter til bogen Unge Generationer på Arbejde Alexandra Krautwald er ikke overrasket over analysens konklusioner.
”Resultatet er fuldstændig i tråd med de ting, jeg har undersøgt. Der er mange, der har en tvivlende, grænsende til det pessimistiske, holdning til, hvordan vores verden kommer til at udvikle sig. Det har de god grund til, og jeg kan godt forstå de er pessimistiske”, siger hun og peger på en stigende ulighed, der blandt andet kan ses i stigende boligpriser. Men særligt på klimaområdet skiller unge sig ikke overraskende fra de ældre.
”Danske unge er meget veloplyste. De har fået analysen af klimaet og har regnet ud, at vi pr. borger indtager en af de fornemste pladser blandt dem, der sviner mest i klimaet. De tyr til, at vi skal feje for egen dør og fokusere på klimaet først”.
Og pessimismen blandt unge bør ændre praksis for, hvordan ledere vil ansætte den næste generation, som snart vil være den dominerende gruppe på arbejdsmarkedet.
”Det er en relevant oplysning, som ledere og ”voksne” bliver nødt til at tage meget seriøst. Spørge sig selv, hvordan det kan være, at de unge mennesker har det sådan. Hvorfor har de ikke den tiltro, når man benchmarker med andre lande. For det er meget relevant, når vi tænker på, at det er de mennesker, der kommer til at fylde på vores hjemmemarked – at de har den manglende tillid til fremtiden. Det i sig selv er ret bekymrende”.
Rammer kvinder hårdest
Opgørelsen viser, at det særligt er kvinder, der er mest skeptiske for fremtiden. Kvinder er således 9% mindre positive for fremtiden end mænd.
”De kerer sig mere om, om helheden fungerer. Og når den ikke gør det, så rammer den det feminine. Og derfor får kvinder det dårligere i den struktur, vi har bygget op”, siger Alexandra Krautwald.
Og det er også det, vi ser når fire ud af ti kvinder mellem 16-24 får stress?
”Ja – med 100 procents sandsynlighed”.
Hun peger på, at konkurrencesamfund og vækstparadigmer er noget, mange kvinder har svært ved at trives i.
Lederens rolle over for unge?
Deloitte-analysen peger foruden bekymringerne for økonomi, klima og fremtid på en generation, der har et had-kærlighedsforhold til brugen af sociale medier. Ydermere viser en amerikansk undersøgelse, at yngre generationer har lettere ved at tale om de svære ting rent følelsesmæssigt – og i højere grad forventer en leder, der handler på det.
Det bliver en ledelsesudfordring, som ledere bør forberede sig på, mener flere aktører.
Jennifer Jordan fra det schweiziske topuniversitet IMD har undersøgt, hvad der optager de unge, der er startet på arbejdslivet. Hun understreger, at de selvsagt har mange lighedstegn med unge fra tidligere generationer – det kommer bare til udtryk på andre måder.
”Behovene er ofte de samme, men den måde, de opfylder disse behov på, er helt forskellig fra – og nogle gange fremmed for – de generationer, der gik forud for dem. Millennials har en helt anden tilgang til traditionel forbrugeradfærd inden for fast ejendom, finans og detailhandel. Et helt nyt sæt fortællinger og oplevelser påvirker, hvordan de engagerer sig i virksomhedernes verden”, siger hun. Og derfor er de langt fra så autoritetstro som tidligere.
”De afviser ikke kun forestillingen om endeløs vækst, som har formet verdensbillede af tidligere generationer, men også ideen om heltens leder og “hans” top-down-kommando”.
Alexandra Krautwald opfordrer ledere til at være oprigtige i handling og adfærd.
”Ledere skal ‘walk the talk’. Vi skal komme med nogle konkrete og specifikke løfter, vi holder. Vi kan lave arbejdspladser, der understøtter de menneskelige præmisser. Vi kan se mennesker som mennesker og ikke som maskiner. Vi kan slå hårdere ned på uretfærdighed og slå hårdere ned på hvidvask og korruption. Vi kan give unge mennesker bedre forudsætninger for at vælge uddannelse og vælge om, så vi sænker præstationsræset”, siger hun.