Sophie Løhde fik opgaven at mindske bureaukratiet, gøre Danmark mere digitalt og sætte “borgeren i centrum”. Hvordan er den opgave så gået? Hun giver selv svaret her.
Hun har stået bag nogle af de største forandringer af den offentlige sektor i nyere tid. Det er sket i relativ ubemærkethed, hvor regelforenkling, færre handlingsplaner for udsatte borgere og øget digitalisering har været på agendaen for Sophie Løhde, der har haft til huse i Finansministeriet. Her har hun være den første innovationsminister og været ansvarlig for blandt andet Digitaliseringsstyrelsen og den udskældte Moderniseringsstyrelsen.
Hun var samtidig frontfigur for det store slagsmål om frokostpausen for de offentligt ansatte, hvor regeringen fik tæsk af fagbevægelsen og endte med at måtte lægge sig fladt ned på stort set alle parametre.
Fra Ledelsesscenen på det netop overståede Folkemødet fik vi et indblik i, hvad Sophie Løhde tænker om årene som den første (og måske sidste) af sin slags: minister for offentlig innovation med ansvar for ledelsen af den offentlige sektor.
Modarbejdet af kolleger
Da Lars Løkke i sin tid oprettede hendes stilling var fokus på afbureaukratisering og færre regler i den offentlige forvaltning. En dagsorden de fleste i politik kunne bakke op om – så længe det ikke lige ramte deres område.
“Jeg var ministeren, der skulle gå på tværs. Men nogle syntes også, jeg bare var på tværs. For det er ikke altid, at det er ønskværdigt i en regering, at der kommer en minister udefra og blander sig i andre ministres ressortområde. Der kan de godt sige: Bliv væk fra mit område”, siger hun med et blink i øjet.
“Det er jo derfor, det starter og slutter med os selv. Hvis vi vil nå ambitionerne med borgeren i centrum og mindre bureaukrati, må vi tænke lovgivning på en helt anden måde. Det håber jeg, man vil blive ved med at gøre”.
Det var dog ikke den eneste årsag til, at arbejdet fra tid til anden sandede til. Særligt vanskeligt var det under lønforhandlingen med de offentligt ansatte, hvor særligt afskaffelsen af den betalte frokostpause stjal store dele af fokus.
“Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg havde det, der i folkemunde blev døbt det forsømte forår, som betød, at alt det arbejde vi havde sat i gang med sammenhængsreformen blev klemt og glemt af nogle overenskomstforhandlinger, der skulle overstås. Og derfor var mit fokus rettet mod lønforhandlinger. Men sådan er det jo. Man må prioritere ud fra den politiske virkelighed”, siger hun og understreger, at hun overordnet set er ganske tilfreds med de politiske resultater.
“Af alle de reformspor vi har lagt frem, er der kun én aftale, vi ikke har nået, men som er forhandlet 98% på plads. Det er aftalen om at hjælpe unge på kontanthjælp, og jeg er sikker på, den lander, så snart vi får en ny regering. Så bliver det ikke med mig ved roret, men det lever jeg nok med”, siger hun.
Nedbryde siloer
Sophie Løhde lagde også grundstenene til Ledelseskommissionen, der særligt gik i clinch med at skulle bekæmpe siloer. Det arbejde bør fortsætte, da man ikke endnu tænker helhedsorienteret, mener hun.
”Det, det handler om, er, at skabe rammerne for, at ledere kan skabe ledelse på tværs af sektorer. Og derfor er det vigtigt at arbejde med helhedsorienterede indsatser. For hvis de gerne vil arbejde med helheden ude i kommunerne, er vi nødt til at skabe rammerne på Christiansborg for kommunerne”.
”Det handler for eksempel om, at det er lettere at dele data fra socialområdet til beskæftigelsesområdet med henblik på at tilrettelægge det bedst-mulige forløb for borgeren. I dag er det jo sådan, at man kan blive inviteret til et møde, hvor du bliver trukket i kontanthjælp, hvis ikke du møder op, mens du samme dag er inviteret til et møde i socialforvaltningen mod misbrug af stoffer”, siger hun og fortsætter:
”Det er et godt eksempel på en offentlig sektor, der ikke arbejder med borgeren i centrum, men ud fra de siloer, der nu engang er opfundet. Her skal vi være bedre til at dele lederperspektiver på tværs af den offentlige sektor”, siger hun og peger på en aftale mellem KL og Danske Regioner om ledelse mellem offentlige organer.
Anden kvinde i Finansministeriet
Finansministeriet har foruden Sophie Løhdes gang i ministeriet som innovationsminister og Pia Gjellerup (S), der var finansminister i 11 måneder under Nyrup, været domineret af mænd i ministeriets 106-årige historie. Så hvad er hendes syn på, hvordan man øger ligestillingen i politik og i den offentlige sektor?
“Det værste vi kan gøre, er at udnævne kvinder til topposter, kun fordi de er kvinder. Det er den eneste bjørnetjeneste, jeg aldrig nogensinde ville ønske at modtage som kvinde. Kvinder skal vælges på baggrund af kvalifikationer. Vi er fuldt ud lige så kvalificerede som mænd, og det er det, der bør være afsættet for en øget rekruttering for kvinder i både drift og politik, siger Sophie Løhde og fortsætter:
“Vi er ikke gode nok til at fortælle, at man godt kan være en god mor og partner og samtidig have lederambitioner. Der er mange, der kommer til at træde lidt i baggrunden, fordi de vil tænke på familien, og der skal vi være bedre til at sikre, at arbejdsliv og familieliv kommer til at hænge sammen”.