Den trykkende sommervarme fortsætter – også i kontorlandskaberne rundt om i landet. Og det sætter ledere i en prekær situation. For hvordan skal man som leder gå til varme kontorer, svedige pander og dvaske medarbejdere?
Sommeren har været rekordvarm, varmerekorder er blevet slået, og flere danskere oplever at blive dvaske i sommervarmen – også på kontoret i arbejdstiden. Landets ledere står derfor overfor en ledelsesmæssig udfordring. For hvad skal man gøre, når ualmindelig varme med den globale opvarmning bliver, nå ja, ganske almindelig?
“Når det handler om høje temperaturer på kontoret, er man som leder nødt til at være ekstra observant og mere kommunikerende”. Det fortæller Claudia Lindby, executive coach og mentor i High Performance Leadership.
“Det handler for eksempel om at gøre medarbejderne opmærksomme på, at det er helt okay at tage flere pauser end normalt”, siger hun.
Og netop pauser er vigtige. For høje temperaturer kan give gener i form af nedsat energiniveau, koncentrationstab, muskelkramper og varmeudslæt, og kan i ekstreme tilfælde medføre hedeslag.
Ifølge Arbejdstilsynet er det optimale temperaturniveau for stillesiddende arbejde 20-22 grader, og temperaturen bør ikke overstige 25 grader. Sker det alligevel, for eksempel under en hedebølge, bør lederen give medarbejderne et passende antal pauser i lokaler med lavere temperatur eller udendørs.
Men er det så ikke oplagt at installere airconditioning og fyre op for kontornedfrysningen? Nej – klimamæssigt er det langt fra den rette løsning. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed og Miljø i Holland er der risiko for, at kølemiddeludslip i fremtiden vil øge det menneskeskabte CO2-udslip med op til 25% i midten af dette århundrede. Airconditioning bruger nemlig fem gange så meget energi som opvarmning.
Kan siesta være løsningen?
For at undgå arbejde på døgnets varmeste tidspunkt, har man sydpå rettet ind gennem årtier, hvis ikke århundreder, med siestapausen midt på dagen. Og med klimaforandringerne bliver det formentlig kun mere og mere almindeligt med ekstremt varme temperaturer.
Den model har det britiske eliteuniversitet London School of Economics and Political Science set nærmere på og anbefaler faktisk en siestamodel i Nordeuropa. Med udgangspunkt i byerne Antwerpen, Bilbao og London lavede universitetet i 2016 et studie, der vurderede, hvad der skulle til for at fastholde et højt arbejdsniveau.
Studiet nåede frem til en ændring af arbejdstiderne og karakteriserede det som en potentiel vigtig tilpasningsforanstaltning i fremtiden. Mere præcist foreslår studiet, at man lægger arbejdstiden mellem kl. 7:00-11:00 og fra 17:00-20:00, tilsvarende den spanske siesta, så man undgår døgnets varmeste timer.
Høje temperaturer dræner vores arbejdsindsats
En siestapause kan faktisk afhjælpe problemet med dalende effektivitet. For en analyse af 24 studier, foretaget af amerikanske Lawrence Berkeley National laboratory i 2017, viser, at præstationsevnen falder med 0,43%, for hver grad temperaturen stiger fra det optimale niveau.
Samtidig viste studiet fra London School of Economic, at London som by fremadrettet vil miste mellem 13,5-17 mia. kr. i tabt arbejdsevne og trafikale problemer under varme somre.
Af samme årsag har nogle ledere valgt at omgå de høje temperaturer ved at give medarbejderne varmefri, og spørger man Claudia Lindby, vurderer hun det til at være en kortsigtet løsning, som kan være nødvendig i visse tilfælde.
“Nogle gange er arbejdsforholdene åbenlyst dårlige, og det kan være svært for de ansatte at holde koncentrationen. Det kan være, at man arbejder på kontor med glasvægge på sjette sal, hvor vinduerne ikke kan åbnes. Og så er man som leder nødt til at finde alternativer. Det nytter ikke noget at insistere på, at medarbejdernes indsats ikke bliver forringet”, fortæller hun og fortsætter:
“Som leder er man nødt til at handle. Det kan være, at man opfordrer medarbejderne til at sætte sig udendørs og arbejde, eller taler for at medarbejderne bør arbejde hjemmefra”.