Dansk erhvervsliv hænger i bremsen med at omstille sig til en verden, hvor kinesere er first movers på teknologi. Snart skal vi se mod Riget i Midten for inspiration og teknologiske kvantespring, advarer eksperter.
“Tag jer sammen – for ellers tager kineserne jeres job”, har mangen en skolelærer sagt i de seneste mange år, til det til sidst er blevet en ‘ulven kommer’-gimmick.
Ikke desto mindre advarer eksperter nu dansk erhvervsliv mod at tro, at kineserne er kopister, der ikke evner innovativ tænkning. For på en lang række teknologiske nøgleparametre er kineserne i dag førende – hvilket bør give panderynker i Danmark.
“Handelskrigen mellem USA og Kina handler selvfølgelig om det skifte, vi er midt i, hvor Kina udfordrer USA som verdens største økonomi. Men de udfordrer også USA som verdens innovationscentrum og teknologisk frontløber. Det er klart, at det giver gnidninger”, siger Christina Boutrup, der er en af landets førende Kina-eksperter og har brugt mange år som journalist og formidler af Kina-stoffet, på Vækstfondens årsmøde.
Frugten af kopiering
Hun påpeger, at for at forstå det kinesiske skift fra outsourcing-produktionsland til højteknologisk supermagt, er det vigtigt at forstå verbet “at lære” på kinesisk. Det er nemlig det samme som imitere.
“Man imiterer simpelthen mesteren og lærer, hvad han eller hun har gjort”, siger hun med henvisning til, hvordan kinesiske virksomheder har kigget på de bedste virksomheder i verden og kopieret deres teknologi.
“Det er ikke så overraskende, at de er kommet dertil, når de har taget for eksempel Vestas-møller og skilt dem ad,” siger hun og henviser til blandt andet til, hvordan kineserne er blevet de bedste til højhastighedstog med verdens hurtigste togforbindelse mellem Shanghai og Beijing.
“De er kommet dertil ved at kopiere lande som Japan og Tyskland. De har måske stjålet teknologi og i hvert fald krænket ophavsrettigheder. Men det ændrer ikke ved det faktum, at de er verdensmestre på flere og flere områder”, siger Christina Boutrup og understreger, at kineserne er fremadstormende på en række grønne teknologier, kunstig intelligens, overvågning, ansigtsgenkendelse og generel brug og behandling af data.
Vi skal tage kineserne mere alvorligt
Økonom og redaktør ved Berlingske Tidende og tidligere økonomisk attaché ved ambassaden i Washington DC er enig i, at kinesernes evne til at imitere vestlige produkter er en stor udfordring for vestlige lande. Og noget, der skal tages alvorligt fra politisk hold.
“Når vi i EU piller os selv i navlen med, hvordan briterne kan komme ud og italienerne kan komme et eller andet sted hen, bør vi i stedet for diskutere, hvilket forhold vi bør have til Kina, og hvordan vi kan omfavne dem på en positiv måde”, siger han og fortsætter:
“Samtidig skal vi insistere på, på en mere høflig måde end den amerikanske præsident, at vi er nødt til at have en fairness i handlen med kineserne”, siger han.
Virksomheder bør forberede sig
Christina Boutrup påpeger, at Kina på trods af status som verdens største digitale marked, stadig bliver mødt med en hvis selvfedme i Danmark og fra danske erhvervsledere. En selvfedme, der er farlig.
“Det er et problem, at vi i Danmark har en hvis selvfedme, fordi vi har nogle virksomheder, der i årtier har været førende i verden. Det kunne godt være, at vi skulle kigge på en kinesisk virksomhed, der har lavet en halvdårlig kopi af en Novo-pen, men som er sindssygt gode til at koble den op med internettet”, siger hun og peger på, at der mange steder i Danmark er en berøringsangst over for implementering af nye teknologier. Den har kineserne ikke.
For med årtiers overvågning har de ikke de samme overvejelser med privatlivets fred og databeskyttelse. Derfor flyder dataindsamling frit og kan bruges i mange sammenhænge.
“Så vi ender med at få nogle produkter fra Kina, som er gennemtestede, men som måske ikke passer til vores samfund og vores værdier. Og derfor skal vi øge risikovilligheden her”, siger hun.
“Så skal vi også huske, at de er rigtig mange mennesker. Det er verdens største befolkning, og de fylder en femtedel af verdens befolkning. Jeg hører tit folk, der påpeger, at vi frygtede teknologien, da Japan og Sydkorea kom frem. Men her er der også markant færre mennesker”, siger hun og forklarer, at kineserne dermed har en helt anden magt til at ændre verden qua det digitale markedets størrelse.