Undersøgelser har vist, at sproglige udfordringer ofte er årsag til, at udenlandske medarbejdere forlader det danske arbejdsmarked. Derfor er det tid til at se indad og gøre op med den danske sprogforståelse, vurderer ekspert.
‘Hvor taler du godt engelsk!’’
Ordlyden har sandsynligvis givet genklang i klasseværelset eller på arbejdspladsen, og ifølge administrerende direktør i konsulenthuset GlobalDenmark, Claus Adam Jarløv, repræsenterer sætningen en sprogforståelse, der er dybt forankret i den danske sprogkultur.
Hvem husker eksempelvis ikke, da den tidligere SF formand, Villy Søvndal, måtte finde sig i at være genstand for et billigt grin, da han i 2009 under klimatopmødet i København forsøgte sig på engelsk med sætningen: ”The ice is smelting at the påvls.”
“Vi går meget op i at være sprogligt korrekte, og det gør os faktisk intolerante. I skolen lærer vi engelsk, som om vi skal flytte til USA, Storbritannien eller Australien, og et af de fineste komplimenter, man kan få i skolen, er: ‘you almost sound like a native speaker’,” siger Claus Adam Jarløv og fortsætter:
“Derfor bliver vi hånende, når folk ikke lever op til de her urealistiske normer om, at vi skal tale som en brite, amerikaner eller australier. Og det giver en eksistentiel krise, som man har været forbavsende lidt opmærksom på.”
Sproglig barriere for udenlandske medarbejdere
Sammenlignet med lande fra Europa, Asien, Latinamerika, Afrika og Mellemøsten blev Danmark i uddannelsesorganisationen EF Education Firsts årlige EPI-analyse placeret som nummer tre over lande, der taler bedst engelsk. I den forbindelse mener Claus Adam Jarløv, at Danmark har et gigantisk potentiale for at bygge bro mellem kulturer, fordi mange danskere også er motiverede for at kommunikere på engelsk som et fælles arbejdssprog. Og koblingen mellem sproglige og kulturelle kompetencer er grundlaget for den mangfoldighed, det danske arbejdsmarked i stigende grad er afhængig af, fastlår han.
Alligevel har danskere tendens til at være sprogligt intolerante og fordomsfulde, når de hører accent, hvad enten det er på dansk eller engelsk. Og det kan måske forklare et af perspektiverne bag flere danske undersøgelser, der viser, at udenlandske medarbejdere ofte ser sproget som en voldsom barriere.
I 2014 lå Danmark på en 13.-plads over de mest populære arbejdsdestinationer i verden, mens Danmark var nede på en 17.-plads i 2017. Det viser en verdensomspændende analyse ‘Decoding Global Talent’ med svar fra 366.000 lønmodtagere, herunder 4.046 fra Danmark, udarbejdet af Boston Consulting Group og The Network.
En anden undersøgelse fra det internationale netværk for udstationerede, InterNations, viser, at Danmark ligger i bunden som nummer 63 ud af 65 lande, når det handler om at føle sig godt tilpas i den første tid som udlænding i landet. Samtidig viser undersøgelsen, at halvdelen af de medarbejdere, som havde været udstationeret i Danmark, anså sproget som en barriere for at danne relationer.
Fra lokal til global sprogkultur
Personer fra Polen, Sverige og Tyskland udgør de største grupper af udenlandsk arbejdskraft i Danmark, viser tal for Jobindsats.dk. Og med den stigende efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft mener Claus Adam Jarløv, at det er vigtigt, at der rettes op på det misforhold, der eksisterer mellem måden, vi lærer engelsk på, og måden, vi bruger engelsk på.
“De færreste af os lærer engelsk i skolen med en forventning om, at vi skal bosætte os i udlandet. De fleste ved godt, at vi i vores professionelle liv bruger engelsk til at have samtaler med amerikanere og briter, men jo også polakkere, ungarer og russere,” siger Claus Adam Jarløv og forklarer, at man i andre lande taler en anden form for engelsk, hvor det frem for at være den sproglige korrekthed, som er i fokus, er evnen til at forstå, hvad budskabet er:
“Vores skriftlige kommunikation på engelsk skal være korrekt og sprogligt uangribelig. Men når vi taler sammen, skal vi have fokus på at kommunikere ordentligt, så vi forstår hinanden med den respekt, der ligger i det. Gensidig respekt og nysgerrighed kan være vigtigere end sproglig korrekthed. Derfor er sproget ikke per automatik en legitim undskyldning for at noget går galt i vores kommunikation med udenlandsk arbejdskraft.”