Vi hylder lederen, der uden bæven laver en turnaround og skaber store resultater for virksomheden. Men måske er den tvivlende leder slet ikke så dårlig endda?
Måden, vi omtaler ledere fra Napoleon Bonaparte til Elon Musk, viser os en ting: vi hylder handlekraft, beslutsomhed og mod hos ledere. Men måske er lederen, der tvivler, ikke helt så dårlig og svag som vores lederidoler indikerer.
Erhvervspsykologen Lotte Lüscher forklarer i bogen ”Lederen – mellem Tvivl og Handlekraft”, at tvivl ikke nødvendigvis er udtryk for svaghed hos hverken mellemledere eller i topledelsen – en pointe hun uddybede på IDA’s store ledelseskonference Ledelse der styrker.
”En af de dyder, der er særlig vigtig, er tvivl. Og tvivl er vigtig, fordi hvis en leder lykkes med at bruge sin tvivl fremfor at fjerne den, er det, fordi tvivlen vil ham eller hende noget. Så er den der af en årsag, og man kan derfor ikke bare træffe en beslutning”, forklarer hun.
For det afspejler i høj grad det pres, de fleste ledere er underlagt, hvor fokus på både trivsel og bundlinje, produktivitet og medarbejderpleje, samt topledelsens eller bestyrelsens krav kontra medarbejdernes forventninger til jobbet.
”Som leder er man altid i krig mellem to ting. Det handler meget om positionering og om at placere sig i en nyttig position mellem medarbejdere og ledelse. Bruger jeg den magt, jeg har fået direkte eller indirekte? Er jeg beslutsom eller manipulerende?”, siger hun.
”I det daglige betyder det, at man altid skal afveje, hvornår man skal skære igennem, og hvornår man skal lytte efter. Der er fokus på både tillid og kontrol med et fokus på, hvad der foregår oppe og nede”, siger hun.
Tvivl gør det ikke alene
Lederen som et tvivlende menneske er ikke en karakter, der er meget plads til, mener Lotte Lüscher.
”Når vi kigger i ledelseslitteraturen gennem tiden, er der som regel to dominerende diskurser. Vi vil gerne have noget om den autentiske, karismatiske leder. Helten, der laver en turnaround, og opnår meget succes. Den implicitte antagelse her er, at ledere er nogen, med nogle helt særlige evner og nogle særlige egenskaber, som vi kan lære af. Born to be leader, siger vi”, forklarer hun og fortsætter:
”Overfor det har vi ledelse som et håndværk. ’Hvis jeg bare virkelig kan coache, træner det at stille spørgsmål, og var jeg mere struktureret og bedre til at bruge værktøjer, så er jeg der, hvor jeg skal være”.
Lotte Lüscher mener imidlertid, at god ledelse skal findes et sted imellem de to.
”Viljestyrke – det at ville noget med sin organisation og evnen til at trække sig selv videre – er helt centralt. God ledelse er en disciplin, hvor man bliver ved med at stille spørgsmålstegn ved sig selv. Så stol aldrig på en leder, der siger, ’vi er i mål’”, siger hun.
Det svære paradoks
Når tvivlen opstår og kræver handling, er der ofte ikke tale om de lette beslutninger. Det er nemlig de paradokser, lederen står overfor, der kræver en skarp beslutning.
”Den gode ledelse skaber handlekraft ud af paradokser. Den sker ikke ved at sige: ’det er jo et vilkår, at vi skal have mere for mindre’. ’Eller du skal jo både være en fagnørd og stå for salg’. Så når du hører dig selv sige det lille ”jo” og konstatere, at her er der et paradoks, så starter ledelsesopgaven. Når vi erkender, at noget er et paradoks, skal vi som ledere erkende, hvad vores rolle i det er. For hvis du bare stopper, efter du erkender, at noget er et paradoks, så sker der ikke noget. Det er det samme som at få at vide ’gå til højre-venstre’”, siger hun.
Og selvom den instruks lyder ualmindeligt bævende, så er den faktisk ganske normal.
Blandt andet kommer Lotte Lüscher med sit eget eksempel fra et feltstudie, hun foretog på Lego før virksomhedens turn around. På den ene side stod bestyrelsesformanden og ville have en tilbagevenden til Legos dna med aktiv leg. Og på den anden side mente den adm. direktør, at hele konceptet skulle gentænkes.
”Der stod ledere og medarbejdere og sagde: ’fint, vi skal gøre det vi altid har gjort. Gør vi det, bliver vi fyret. Så skal vi tænkte alting om – og det går også imod linjen”, siger hun.
Tvivl fører til god dømmekraft
I eksemplet Lego skabte det unødig usikkerhed. Men når tvivl inddrages i beslutningsprocessen, og ledere bruger tvivlen på ret vis, er en af følgerne en god og sund dømmekraft, mener Lotte Lüscher. Og netop god dømmekraft er et stærkt karaktertræk ved god ledelse.
”Man har dømmekraft fremfor akkuratesse og data. Data er der ikke noget galt med, men hvis vi tror, data kan afløse vores dømmekraft, så tager vi fejl. Det er der mange steder, man burde tænke over”, siger hun med henvisning til den megen brug af datamateriale som grobund for mange store og små beslutninger i danske virksomheder og offentlige organisationer.
Og igen skal handlekraft og modet til at skære i gennem gå hånd i hånd med tvivlen.
”Det handler også om mod, som er en fluffy størrelse. Det er, når man gør noget, der er farligt. For eksempel når man tager nogle risici i organisationen, man er i tvivl, om man gør det rette, men gør det på et oplyst grundlag. Hvis knæene ikke ryster lidt en gang i mellem over for sine medarbejdere, eller man ikke siger ’ham her er godt nok den dygtigste medarbejder, men jeg må sparre ham væk, fordi han gør helvede hedt for alle andre’, har man måske ikke modet med i arbejdet”.